
Hot Topics – oktober måneds 5 varmeste emner
Med et bagkatalog på 11.099 artikler siden MagaCins første test af en motorcykel blev publiceret den 24. februar 2008 og daglige opdateringer af spændende nyt her til lands og globalt, er det slet ikke umuligt, at nogle af vores læsere kunne overse en interessant artikel. Derfor har vi som en ekstra lille service siden 2021 delt en månedlig opgørelse over den foregående måneds mest populære emner. Det gør vi naturligvis også i denne måned.
Nederst finder du som sædvanlig links til tidligere populære emner.
#1 – Test: Suzuki SV-7GX – mere fornuft end fest
I efteråret 2025 afslørede Suzuki det japanske mærkes dengang helt nye SV-7GX på mc-messen EICMA. Dengang fik vi en aftale i stand om at teste modellen, der viderefører arven fra den ikoniske Suzuki SV650.
Vi kom til at vente længere end forventet, men det var ventetiden værd. Arvtageren i den moderne fortolkning, som har fået nyt liv i en moderne crossover, afviger på flere områder fra forgængeren, men byder til gengæld på en del andre kvaliteter.
#2 – Det var ikke let at give Honda CB1000F sit klassiske look
Da Honda i marts 2025 trak klædet af CB1000F Concept på Osaka Motorcycle Show, var det med et design, som sendte tankerne direkte tilbage til slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
I oktober 2025 blev den produktionsklare CB1000F officielt lanceret på det europæiske marked, og selvom modellen ikke decideret lagerføres hos danske Honda, åbnede importøren hurtigt op for at hjemtage modellen på bestilling. Den mulighed er blevet udnyttet.
Det har denne skribent stor forståelse for, også selv om der skal langes en pæn ekstra skilling over disken for at få fat på et eksemplar. Det lyder måske lidt underligt, da modellen vel bare er en hurtigt gennemført visuel fortolkning baseret på Honda CB1000 Hornet-platformen.
Det kunne man umiddelbart tro, men sandheden er en ganske anden. Historien om, hvordan modellen fik sit udseende, fangede en stor del af vores læseres interesse.
#3 – Ny Kawasaki Versys 900 med 122 hk og radar præsenteret
Kawasaki har udvidet Versys-familien med en firecylindret nyhed, der kombinerer sportslige ambitioner med komfort og avanceret elektronik. Den japanske motorcykelproducent beskriver selv nyheden som den hidtil mest sportslige Versys, og med placeringen mellem Versys 650 og Versys 1100 får modelprogrammet en interessant tilføjelse.
Den velkendte firecylindrede 948 cc-motor leverer 122 hk, og Versys 900 er spækket med elektronik som eksempelvis radarbaseret adaptiv fartpilot, kollisionsadvarsel samt blindvinkelsovervågning, og skulle angiveligt opfylde alle kravene hos en ny generation af sportsligt orienterede touringkørere.
#4 – Forbud mod forbrændingsmotoren på vej i graven?
Deciderede klapsalver ved begravelser er nok ikke almindeligt forekommende. Men specielt én potentiel begravelse kan formentlig udløse fænomenet blandt de mest arge modstandere af EU’s påtænkte afvikling af forbrændingsmotoren, som blev annonceret i midten af 2021.
Det er dog langt fra sikkert, at Den Europæiske Union får magt som den har agt. Forhandlere fra tre af Europa-Parlamentets store politiske grupper er nemlig blevet enige om et kompromis, der kan bane vejen for fortsat salg af nye biler med forbrændingsmotor efter 2035.
#5 – EU arbejder på afskaffelse af dansk særregel
Den efterhånden langvarige debat om periodisk syn af motorcykler er velkendt for de fleste danske motorcyklister, som også er bekendte med den danske særregel om vejsidesyn.
Den danske ordning er nu igen under pres fra EU, der arbejder på en omfattende revision af reglerne for periodisk syn, hvor de danske vejsidesyn for motorcykler skal udgå.
Mange tak
Endnu en gang tak til vores læsere for også i denne måned at holde sig opdateret på, hvad der sker i motorcykelbranchen på MagaCin. Og igen tak til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også til det i øjeblikket hastigt stigende antal abonnenter på MagaCin’s YouTube-kanal.
Men først og fremmest et stort mange tak til alle vores læsere for den store opbakning gennem snart 19 år.
Masser af mc-nyheder i den kommende tid
Selvom motorcykelsæsonen nu er afsluttet for en del danske motorcyklister, kører vi stadig så meget motorcykel som overhovedet muligt. Og derudover er vi som altid travlt beskæftiget med at skrive artikler om motorcykler, udstyr og alt muligt andet motorcykelrelateret, som du løbende kan læse mere om her på MagaCin.
Og vi kigger selvfølgelig også ligesom rigtig mange andre jævnligt indenfor på 123mc.dk, hvor det slet ikke er umuligt, at man falder over et tilbud, som man ikke kan stå for.
Tidligere populære emner
Nederst finder du som sædvanlig en række links til tidligere populære emner her på MagaCin.
2026
Mest populært i September
Mest populært i August
Mest populært i Juli
Mest populært i Juni
Mest populært i Maj
Mest populært i April
Mest populært i Marts
Mest populært i Februar
Mest populært i Januar
2025 – Mest populært i 2025
Mest populært i December 2025
Mest populært i November 2025
Mest populært i Oktober 2025
Mest populært i September 2025
Mest populært i August 2025
Mest populært i Juli 2025
Mest populært i Juni 2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025
2024 – Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen informerede om, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere tilbage, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.
I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016






