Hot Topics – Oktober måneds 5 varmeste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hot Topics – Oktober måneds 5 varmeste emner

Ny spiller på det danske marked, Borgerforslag om lovlig kørsel mellem rækkerne, CFMOTO Storehouse køber legendariske lokaler, Test af Suzuki V-Strom 800DE og Ny Honda forhandler i Nordjylland | Det var læsernes favoritter i oktober måned.
CO
05/11-2025 kl. 06:23
Anslået læsetid: 8 Minutter

Dagen hvor MagaCin’s database rundede 10.000 motorcykelrelaterede artikler der kan læses online, fik som beskrevet i artiklen September måneds 5 varmeste emner i 2024 pæn opmærksomhed fra vores læsere.

MagaCins konstant voksende bagkatalog af artikler, er efterhånden ret omfattende, og med 10.595 publicerede artikler er det slet ikke utænkeligt, at nogle af vores læsere er gået glip af en enkelt eller to.

Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds fem varmeste emner, og nederst en stribe links til andre populære emner på MagaCin.

Et kort tilbageblik viser, at læsernes foretrukne artikel i August 2025 var MagaCin’s var udmeldingen om, at en ny billig Harley rammer markedet i 2026, og Motorcyklernes Dag var en bragende succes, var læsernes foretrukne i September.

Prøvekørsler og test af motorcykler samt udstyr er sædvanligvis gengangere blandt de mest populære artikler på MagaCin, men andre emner fanger også danske motorcyklister interesse, som det tydeligvis fremgår af listen over de fem mest populære emner her på MagaCin i Oktober 2025.

#1 – Ny spiller på det danske marked

QJ Motor er ganske kendt i udlandet, og MagaCin’s udsendte var i foråret et smut forbi mærkets kåbeklædte SRK 800 RR ved Tokyo Motorcycle Show.

Det kinesiske mærke gør sig nu klar til officiel entré på det danske marked, og det bliver ikke et halvhjertet projekt. Fra 2026 rulles et landsdækkende forhandlernetværk ud, så mærket får solidt fodfæste i hele landet.
Hvilke forhandlere der skal stå for salget, bliver først afsløret umiddelbart efter EICMA.

#2 – Borgerforslag om lovlig kørsel mellem rækkerne

Såkaldt “Lane Splitting” der her i Danmark ofte går under betegnelsen kørsel mellem rækkerne, er et kontroversielt emne både her til lands og mange andre steder i verden. Og MagaCin har da også gennem en lang årrække jævnligt været inde over fænomenet kørsel mellem rækkerne.

Emnet deler stadig vandene, men i den forgangne måned oprettede Martin Post fra Skanderborg et borgerforslag, hvor formålet er at forbedre trafikafviklingen, øge trafiksikkerheden for motorcyklister og reducere trafikpropper ved at tillade motorcyklister at køre mellem stillestående eller langsomtkørende biler under specifikke, sikre forhold.

Det er tydeligvis et emne, som stadig får en vis opmærksomhed, og i skrivende stund bakkes borgerforslaget op af 3.796 medunderskrivere.

#3 – CFMOTO Storehouse køber legendariske lokaler

Motorcykelentusiaster kan se frem til en ny butik på Sjælland, med salg og service af CFMOTO motorcykler.
Sådan lød det i en pressemeddelelse fra CFMOTO Storehouse (tidligere JJ Motorcykler), der har købt det legendariske og historiske Jaguar House, som ligger i Store Rørbæk, et stenkast fra Frederikssund.

Efter stor succes med salg af CFMOTO hvor JJ Motorcykler i Auguste skiftede navn og udvidede butikken, udvider importøren nu aktiviteterne til Sjælland, hvor åbningen af de nye lokaler tiltrak i massevis af besøgende.
Ligesom det altid er tilfældet, når en ny dansk mc-butik slår dørene op.

#4 – Test: Suzuki V-Strom 800DE – Er 10.000 kroners rabat nok?

Test af motorcykler er blandt det mest populære læsestof her på MagaCin, så det kan næppe undre, at vores test af Suzuki V-Strom 800DE er på listen over de mest populære emner her i Oktober.

I artiklen funderer Nicolaus i sin uddybende test af modellen blandt andet over, om en markant prisnedsættelse gør Suzukis adventurebike i mellemklassen mere interessant.

#5 – Ny Honda forhandler i Nordjylland

Som vi skriver længere oppe, er det altid spændende for danske motorcyklister, når en ny motorcykelforhandler åbner.
Derfor er det heller ikke specielt overraskende, at udmeldingen om at Mørch Automobiler A/S i Nørresundby bliver autoriseret Honda forhandler og værksted, finder vej til Okotober måneds top fem.

Artiklen blev først publiceret sidst i Oktober, og med pæne daglige læsertal kunne den sagtens have kravlet længere op på listen.

Tak for det

Hermed den traditionelle liste over de 5 varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været interessant for MagaCin’s skribenter at danne sig et overblik over, hvilke emner læserne foretrækker.

Vi takker som altid de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem de sidste mere snart 18 år.

Masser af mc-nyheder og test i den kommende tid

Den danske motorcykelsæson er for alvor ved at gå på hæld, og selvom vi ind imellem oplever nogenlunde okay vejr, så indledes vintersæsonen om ikke så længe endda.
Uagtet vi ligesom mange andre motorcykelentusiaster stadig kører mest muligt motorcykel, så byder de mørke måneder rent logistisk på bedre tid til at holde fingeren på pulsen i motorcykelindustrien, og alt hvad der handler om motorcykler.

Vi skal snart til EICMA, hvor der bliver rig mulighed for at holde vores læsere opdateret på, hvad der rører sig af interessant nyt i mc-branchen.

Vi bliver oversvømmet med teasere.

Derfor har vi masser at se til i den kommende tid. Ikke blot med reportager derfra, men også andet spændende nyt.

Men derudover holder vi her på redaktionen naturligvis også stadig ligesom mange andre et vågent øje med de mange fede motorcykler, der er til salg på 123.mc.
For når mange danske motorcyklister har lukket ned for 2025 sæsonen, så er det slet ikke utænkeligt, at man kan falde over et uimodståeligt tilbud.

Tidligere populære emner

Nedenfor som sædvanlig en række links, hvor tidligere populære emner nemt kan tilgås.

2025
Mest populært i September 2025
Mest populært i August 2025
Mest populært i Juli 2025
Mest populært i Juni 2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025

2024Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024

2023Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023

2022Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner

Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.

Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.

Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.

Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.

I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025