Februar måneds 5 hotteste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Februar måneds 5 hotteste emner

 Fri leg på Jyllandsringen med Kawasaki, Kører bevidst over styrtet konkurrent, Motorshow i Herning, Ny firecylindret Kawasaki ZX-4RR officielt lanceret og Hjemmelavet 10-cylindret tvangsfodret totakts radialmotor
CO
04/03-2023 kl. 05:58

Et tilbagevendende indslag på MagaCin, er et kig på den forgangne måneds mest populære emner.

Læsernes mulighed for et let overskueligt overblik over, om de har sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere, eller om der i den forgangne måned skulle være et interessant emne, man eventuelt er gået glip af.

MagaCin’s omfattende arkiv med motorcykelrelaterede emner rummer nu langt over 9.100 artikler, så der er ikke noget at sige til, hvis nogle skulle have overset en enkelt interessant enkelt skriv eller to.

Dansk politi populært i 2022
Som tidligere omtalt er det er et uomtvisteligt faktum, at artikler som Dansk Politi præsenterer deres nye MC med omkring 50.000 unikke læsere og Én gang for alle: Sådan måler Politiet støj, blev de mest populære artikler her på MagaCin i 2022.

MagaCin’s læsere var i Oktober 2022 ret begejstrede for artiklen om, at Politiet ikke kan fange motorcykler, og i årets første måned rendte ordensmagten endnu en gang med opmærksomheden, som ubetinget topscorer i Januar måneds 5 hotteste emner.

Dansk politi kan åbenbart et eller andet. Men blandt Februar måneds mest populære artikler på MagaCin i 2023, er de danske lov- og ordenshåndhævere helt forsvundet fra hitlisten.

#1 – Fri leg på Jyllandsringen med Kawasaki
Det er altid fedt når en ny sæson slås i gang.
Det kan den sikkerhedsbevidste motorcyklist eventuelt vælge gøre med et køreteknisk kursus, imens de mere rutinerede ofte spejder efter en mulighed for banekørsel med lidt friere rammer.
Kawasaki Riders DayFDM Jyllandsringen var sidste år en kæmpe succes, så derfor besluttede den danske Kawasaki importør allerede den gang, at arrangementet skulle gentages i år.

Vi gætter forsigtig på, at mange af sidste års deltagere var hurtige på aftrækkeren, da Kawasaki Danmark et godt stykke henne i Februar måned åbnede for tilmelding til endnu hyggelig dag med masser af kørsel på egen mc på Jyllandsringen.

Artiklen om emnet fik i hvert fald så mange læsere, at den nappede førstepladsen på listen over de fem mest populære emner her på MagaCin i Februar, og pladserne blev hurtigt revet væk.
Det er dog stadig muligt at tilmelde sig ventelisten, hvis enkelte allerede tilmeldte deltagere skulle blive forhindret.

#2 – Video: Kører bevidst over styrtet konkurrent
I Februar måned fik tilskuerne ved Enduro løbet Enduropale du Touquet i Frankrig sig noget af et chok, da en af løbets deltagere tog en ret usædvanlig beslutning.

Selvom deltageren ved navn Maurizi efter alt at dømme sagtens kunne nå at få hold på si crosser, så gik den ret besynderlige beslutning ud på, at dumpe koblingen og give motorcyklen ga, og køre henover en anden kører der var styrtet.
Det resulterede i et gisp fra en stor del af publikum, og formentlig også en ubehagelig oplevelse for det uskyldige offer.

Der blev efterfølgende oprettet en underskriftindsamling på den franske hjemmeside My Opinions, hvor 11.240 personer i skrivende stund har skrevet under på, at de vil have gerningsmanden endeligt og øjeblikkeligt ekskluderet fra FFM (French Motorcycle Federation) for at statuere et eksempel, og derved forhåbentlig sikre, at sådan noget ikke sker igen.

Se videoen fra hændelsen i artiklen der er linket til nedenfor:

#3 – Motorshow i Herning
Foråret er traditionelt en tid, hvor mange søger mod mc-messer og motorcykeludstillinger, for et få et nærmere kig på årets motorcykelnyheder, for at sparke lidt dæk, og for at hygge sig med ligesindede.

Efter et par år med omfattende restriktioner og et utal af aflyste arrangementer er der ikke noget at sige til, at vi danske motorcyklister med stor forventning så frem til årets Motorshow – Life on Wheels, der blev afviklet i begyndelsen af den forgangne måned.

Der var i hvert fald så mange, der gerne ville læse om lige præcis dette event, at artiklen om netop det emne sikrede sig en solid tredjeplads over de mest populære emner på MagaCin i Februar.

#4 – BREAKING: Ny firecylindret Kawasaki ZX-4RR officielt lanceret
Fjerdepladsen over Februar måneds mest læste emner er lidt i den samme genre; nemlig nye motorcykler i 2023.

Men lige præcis den model som både denne skribent og mange af MagaCin’s læsere med stor interesse så officielt præsenteret i Februar var ikke repræsenteret ved messen i Herning.
For den ny omdrejningsvillige firecylindrede Kawasaki ZX-4R og ZX-4RR, der smider ikke mindre end 80 hestekræfter blev i første omgang afsløret på udenlandske markeder 1. Februar.

Her på MagaCin kunne du efterfølgende læse mere om Kawasaki lille firecylindrede screamer, hvor omdrejningstællerens røde felt begynder over 15.000 omdr. i Bekræftet: Firecylindret Kawasaki Ninja ZX-4R med 80 hk til Europa.
Men artiklen om afsløringen af en af årets vildt interessante rendte ikke desto mindre med fjerdepladsen.

#5 – Hjemmelavet 10-cylindret tvangsfodret totakts radialmotor
I en tid hvor snart sagt alle fokuserer voldsomt på elektrisk fremdrift, er det nærmest en velsignelse, at Kawasaki smider et så relativt politisk ukorrekt kort på bordet.
Vi glæders os helt vanvittigt, til at vride gashåndtaget i bund og fyre Kawasaki’en af.

Interessen for både fede og de lidt mere aparte motorkonstruktioner deles tilsyneladende af mange af MagaCin’s læsere, som også med stor iver kastede sig over artiklen, der for en stor dels vedkommende handler om en lidt mere bizar men ikke mindre fantastisk motor.

Nemlig den hjemmebyggede 10-cylindrede tvangsfodrede radialmotor, som en ung ingeniør fra Tjekkiet på kunstfærdig vis med forbløffende teknisk snilde og solidt håndværk har monteret i en gammel Jawa fra 1953.
Motoren startes op i den indlejrede video i artiklen, og mod slutningen af videoen er den specielle motorcykel faktisk også ude at køre en tur.

Tak til vores læsere
Herover listen med de fem varmeste emner på MagaCin i Februar måned 2023, hvor det som altid har været interessant og lærerigt for MagaCin’s skribenter at få en god ide om, hvilke emner læserne satte mest pris på.
Vi sætter stadig stor pris på, at antallet af læsere her på siden samt følgere på MagaCin’s Facebook profil – som i skrivende stund har mere end 15.000 følgere – og at abonnenter på vores YouTube kanal har været støt stigende siden den første artikel her på MagaCin.
Mange tak til læserne for den massive opbakning.

En ny sæson står for døren
Vi er nu nået så langt hen på året, at mange danske motorcyklister har indledt 2023 sæsonen.
Men selvom vejret for en del af os måske endnu ikke er 100% optimalt til at køre motorcykel, så er der heldigvis stadig udsigt til masser af spændende motorcykelrelaterede nyheder i den kommende tid.
Vi ser som altid med stor begejstring og forventning frem til at dele de seneste nyheder med vores læsere.
Så husk nu at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum.

Ældre populære emner
Vi tilføjer herunder som altid en række relevante links, hvor vores læsere nemt kan tilgå populære emner og tidligere artikler med Hot-Topics.

2023
Mest populært i Januar 2022

2022
Mest populært i 2022

Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021
Mest populært i 2021

Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen dengang i 2016 blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start