Første danske test: Honda GB350S
Hvad får man egentlig for 50.000 kroner?
Sådan lyder spørgsmålet fra danske Honda’s Mads i den lille promoveringsvideo, som salgskonsulenten for nylig medvirkede i, hvor han under optagelserne susede rundt på og fortalte lidt om den nye Honda GB350S.
Den lille herlige video, som vi ikke kunne nære os for at dele på eget initiativ, kan ses nederst i artiklen. Men denne artikel handler først og fremmest om, hvilke indtryk vi fik af Honda GB350S, da vi for nylig testede maskinen her til lands.
Honda GB350S koster, som det fremgår af Hondas prisliste kr. 49.995,- og dermed en blank femkrone mindre end førnævnte 50.000. Og lad os bare indledningsvis afsløre, at køberne både får god værdi for pengene og et bredt grin smurt ud over fjæset, når man kører Honda GB350S.
Men allerførst en lille introduktion til modellen.
Honda begyndte helt tilbage i 2020 at tease for en ny model med navnet Highness, eller H’ness, og den nye lille Honda, som er udstyret med en hyggeligt pludrende encylindret motor, blev oprindeligt lanceret i Japan i 2021.
De fleste ved nok, at en models japanske debut ikke nødvendigvis automatisk medfører, at den samme eller en tilsvarende model efterfølgende lanceres i Europa, men det forlød dog allerede dengang, at modellen var et skridt tættere på at komme til Europa.
Efter lanceringen gik der ikke lang tid inden det viste sig, at modellen der på det asiatiske marked var kendt som Honda H’ness CB350 solgte i hobetal, og det var formentlig medvirkende til, at det et par måneder senere blev bekendtgjort, at Honda H’ness CB350 ville komme til Europa.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


