5 Hotte emner i November - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

5 Hotte emner i November

Prøvekørsel af den nye Honda NT1100, Crighton CR700W med Wankelmotor, franske motorcyklister modstander af periodisk syn samt ny Yamaha MT-10 og XSR 900
CO
09/12-2021 kl. 06:00

Så er det igen tid til et tilbageblik på den forgangne måned, hvor MagaCin’s læsere kan danne sig et overblik over, om de har sammenfaldende interesser med flertallet, eller om man eventuelt skulle være gået glip af noget interessant.
Listen over de fem mest populære emner på MagaCin i November måned ser noget anderledes ud, end den tilsvarende for Oktober, hvor topscoreren var artiklen om en motorcyklist der mistede livet på Padborg Park stærkt forfulgt af artiklen Se motorens forbrænding i gennemsigtig cylinder, hvor den indlejrede video viste motorens forbrænding i en simpel encylindret firetaktsmotor med gennemsigtig cylinder, en anden video viste benzinen forstøves i en gennemsigtig karburator, og en tredje video viste en tvangsstyret ventil i aktion i en motor med desmodromiske ventiler.

Honda NT1100 går igen
De mest populære emner på Magacin i November blev en blandet en landhandel af emner, hvor præsentationen af den nye Honda NT1100 løb med tredjepladsen.
I November måned finder vi Honda NT1100 som genganger blandt de mest populære emner, men denne gang er niveauet hævet, og modellen er rendt med første pladsen.

#1 – Prøvekørt: Honda NT1100D
MagaCin havde fornøjelsen af at prøvekøre den nye Honda NT1100 i forbindelse med den officielle presselancering ved Calafell syd for Barcelona i Spanien.
I artiklen der er linket til nedenunder, finder du udover historien fra presseturen også video, samt en indlejret pdf med alt det billedmateriale deltagerne ved pressepræsentationen blev begunstiget med.
Observer venligst, at det efterfølgende har vist sig, at sidetasker desværre ikke er inkluderet i den først oplyste danske pris.
I artiklen Honda erkender fejl: Sidetasker følger ikke med kan du dog læse, at de 24 kunder som er hurtigst på aftrækkeren alligevel får sidetasker gratis med i købet.
Se i øvrigt den danske Honda 2022 prisliste her.

#2 – 690 cc Wankelmotor leverer 220 hk i 129.5 kg ultimativ baneracer
På andenpladsen over de mest populære emner i November finder vi den diametrale modsætning til Touring og oceaner af komfort.
Og vi forstår den overvældende interesse for en sportslig motorcykel i mellemklassen, der ganske usædvanligt er udstyret med en vanvittigt potent Wankelmotor.
Og det bliver ikke mindre interessant af, at 690cc motoren yder hele 220 hestekræfter… til en motorcykel der vejer blot 129,5 kg.
Artiklen der er linket til nedenunder indeholder flere videoklip, hvor motoren startes op, og hvor modellen fyres af på racerbane.
Og der er såmænd også et videoklip, hvor Crighton CR700W fyres af i rullefelt.
Det er en lyd man ikke bør snyde sig selv for.

#3 – Endnu et bevis: Periodisk syn af motorcykler er nonsens
Crighton CR700W ville nok få personalet i den lokale synshal til at hæve et øjenbryn eller to i vantro, hvis nogen pludselig dristede sig til at troppe op med et eksemplar den særdeles kompetente racer.
Måske endda i forbindelse med de periodiske syn af motorcykler man i EU regi arbejder så målrettet på?
Periodiske syn som de franske motorcyklister overhovedet ikke bryder sig om, og som de kæmper med næb og klør for at få forhindret.
Tidligere på året blokerede den franske præsident for periodisk syn af motorcykler, og efterfølgende har de franske motorcyklister fået nye våben i kampen, med en nyligt gennemført undersøgelse der viser, at implementering af periodisk syn af motorcykler ikke vil få nogen signifikant betydning for trafiksikkerheden.

#4 – Ny 2022 Yamaha MT-10 med flere kræfter
Vi må konstatere at nyheden om, at vi formentlig snart ville få en ny stærkere Yamaha MT-10 at se fangede mange læseres opmærksomhed.
Tilstrækkeligt mange til at artiklen der beskrev lækkede dokumenter fra Yamaha, som dækkede over, at en 2022 udgave af Yamaha MT-10 var lige på trapperne napper fjerdepladsen i November.
Pudsigt nok bragte vi artiklen præcis dagen før den officielle præsentation af 2022 Yamaha MT-10.

#5 – Yamaha’s genfødte legende
Men Yamaha havde allerede en uges tid før nyheden om den nye Yamaha MT-10 varmet op med den officielle præsentation af 2022 udgaven af Yamaha XSR900.
Den er teknologisk og æstetisk inspireret af 1980’erne, som er en glorværdig og betydningsfuld periode i Yamaha’s historie.
En legende er genfødt
.

I artiklen Yamaha’s genfødte legende beskrev vi, at modellen til 2022 får sin første større og seriøst gennemgribende overhaling siden introduktionen som det retroinspirerede alternativ til Yamaha MT-09 i 2016.
Og at der er tale om en betydelig opdatering af Yamaha XSR900, som det fremgår af 20-punkts listen du finder i artiklen der er linket til nedenunder.

Tre ud de fem varmeste emner på MagaCin i November handlede altså om nye modeller på markedet.
Men den svedent lækre Crighton CR700W var faktisk en stærk kandidat til titlen, som den mest populære artikel på MagaCin i November.
Husk nu at høre lyden i videoerne der er indlejret i artiklen.

Det er altid lidt spændende for vi skribenter, at se hvilke skriblerier der fanger flest læseres interesse.
Og vi kan på dette tidlige tidspunkt i December løfte sløret for, at særligt en artikel i indeværende måned kandiderer til titlen som månedens mest populære.

Ældre populære emner
Lige som i sidste måned tilføjer vi også denne gang en række links nederst, hvor vores læsere nemt kan tilgå tilsvarende artikler med Hot-Topics fra årets foregående måneder.

Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også lige som i sidste måned en række links til populære emner af ældre dato.

Den mest populære artikel på MagaCin i 2020 handlede om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler blev muligt.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, men blev nappet i haserne af artiklen 16 år og på motorcykel.

Top 10: De ti mest læste artikler i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler i 2016

Som abonnent får du, udover en række medlemsfordele, ubegrænset adgang til alle nyheder, videoer og tests på DK’s hurtigste MC-medie!

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start