Forbud mod forbrændingsmotoren på vej i graven?
Det er nu mere end fem år siden MagaCin i 2021 skrev om EU’s planer om at udfase benzin- og dieselmotorer i nye biler og varevogne fra 2035. Planerne vakte dengang ikke ligefrem begejstring blandt europæiske motorcyklister, og senere samme år fortalte vi om en omfattende modstand mod et eventuelt forbud mod motorcykler med forbrændingsmotor.
I efteråret 2022 nåede EU-politikerne til foreløbig enighed om udfasningen, men der var dengang en vis usikkerhed om, hvilke konsekvenser beslutningen på længere sigt kunne få for motorcyklerne. De politiske vinde har siden blæst i flere forskellige retninger, og i december sidste år kunne vi fortælle, at EU-Kommissionen selv foreslog at lempe reglerne.
Nu er der igen nyt i sagen, da forhandlere fra tre af Europa-Parlamentets store politiske grupper er blevet enige om et kompromis, der kan bane vejen for fortsat salg af nye biler med forbrændingsmotor efter 2035.
Nyt kompromis om forbrændingsmotorens fremtid
Ifølge Reuters, som har haft adgang til aftaleteksten, nåede forhandlere fra Det Europæiske Folkeparti (EPP), Socialdemokraterne (S&D) og den liberale gruppe Renew Europe natten til tirsdag den 20. oktober frem til et kompromis om EU’s fremtidige CO₂-krav til nye biler.
Aftalen lægger op til, at bilproducenterne fra 2035 skal reducere den gennemsnitlige CO₂-udledning fra nye personbiler med 87,5 procent i forhold til niveauet i 2021. Derudover skal producenterne kunne opnå en yderligere kompensation svarende til 7,5 procentpoint ved at anvende stål med lavt CO₂-aftryk, som er produceret i EU.
Dermed lægger kompromiset op til et samlet reduktionsmål på 95 procent, men med mulighed for at opfylde en del af kravet gennem mere klimavenlig produktion frem for udelukkende at reducere bilernes direkte udledning. Det betyder, at der fortsat kan være plads til nye biler med konventionelle forbrændingsmotorer og forskellige hybridløsninger efter 2035.
Fra fuldstændig udfasning til større fleksibilitet
Da EU i 2023 vedtog de oprindelige regler, var målet en reduktion på 100 procent fra 2035. Det ville i praksis udelukke salg af nye personbiler og varevogne med konventionelle benzin- og dieselmotorer.
Men i december 2025 foreslog Europa-Kommissionen at ændre reduktionskravet til 90 procent, mens de resterende 10 procentpoint skulle kunne kompenseres gennem blandt andet alternative brændstoffer og stål med lavt CO₂-aftryk.
Det nye kompromis adskiller sig fra Kommissionens forslag ved at sænke kravet til den direkte reduktion til 87,5 procent, men samtidig begrænse kompensationen gennem klimavenligt stål til 7,5 procentpoint. Der er altså ikke blot tale om en yderligere lempelse af et enkelt reduktionskrav, men om en ændret model for, hvordan bilproducenterne skal kunne opfylde de fremtidige klimakrav.
Kompromiset indeholder desuden forslag om at reducere CO₂-udledningen fra nye varevogne med 80 procent i 2035, ligesom biler, der udelukkende anvender bestemte vedvarende brændstoffer, under særlige betingelser skal kunne anerkendes som nul-emissionskøretøjer.
Det sidste kan få betydning for den fremtidige anvendelse af blandt andet syntetiske brændstoffer, som også har interesse for motorcykelindustrien. Her på MagaCin skrev vi allerede i 2021 om planerne om at udfase fossile brændstoffer i MotoGP, og fra næste år skal der som bekendt anvendes 100 procent ikke-fossilt brændstof i motorsportens kongeklasse på to hjul.
Fra 2027 indføres der i MotoGP en såkaldt C14-test, hvor indholdet af kulstof-14 sammenlignes med niveauet i atmosfæren for at kontrollere, at brændstoffet er af ikke-fossil oprindelse. MotoGP-racerne skal fremover køre på ikke-fossilt brændstof, der eksempelvis kan være syntetiske e-fuels fremstillet med CO₂ opsamlet fra atmosfæren eller biobrændstoffer fra biologiske kilder.
Typen af brændstoffer kan udvikles som såkaldte drop-in-brændstoffer, der kan anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer. Erfaringerne fra racerbanen kan dermed på længere sigt også få betydning for almindelige gademotorcykler.
Aftalen er endnu ikke endeligt vedtaget
Selv om de tre politiske gruppers forhandlere er nået til enighed, er der endnu ikke tale om en vedtaget ændring af EU-lovgivningen. Kompromiset skal først godkendes internt i de respektive parlamentsgrupper, hvorefter Europa-Parlamentet skal fastlægge sin samlede position.
Ifølge den tyske public service-station ARD ventes Europa-Parlamentets transport- og industriudvalg at behandle sagen i morgen torsdag den 22. oktober, mens miljøudvalget efter planen følger i begyndelsen af november. Først derefter ventes Europa-Parlamentet i december at tage stilling til sin samlede forhandlingsposition.
Der skal desuden opnås enighed mellem Europa-Parlamentet og EU-landene, før ændringerne kan træde i kraft. Derfor er det for tidligt at erklære 2035-reglerne for skrinlagt, men den politiske udvikling viser, at der nu arbejdes konkret med at bevare mulighederne for forbrændingsmotoren efter 2035.
Hvad betyder det for motorcyklerne?
Det er dog værd at bemærke, at motorcykler ikke har været direkte omfattet af EU’s krav om 100 procents CO₂-reduktion fra 2035, da reglerne specifikt gælder nye personbiler og varevogne. Men det betyder ikke, at udviklingen i bilindustrien er uden betydning for fremtidens motorcykler.
Da vi i 2021 skrev om EU’s planer, var en af bekymringerne netop, at en omfattende udfasning af forbrændingsmotoren i bilindustrien på længere sigt kunne få konsekvenser for både udvikling, produktion og anvendelse af benzindrevne motorcykler.
Motorcykelindustrien er i forskellig grad afhængig af de samme underleverandører, materialer og teknologiske kompetencer som bilindustrien, og en kraftig reduktion i produktionen af forbrændingsmotorer til biler kunne derfor også påvirke omkostningerne ved fortsat at udvikle benzinmotorer til motorcykler.
Derudover er der spørgsmålet om brændstofferne. Hvis bilindustrien i stort omfang havde forladt forbrændingsmotoren, kunne det på længere sigt have påvirket både investeringerne i alternative brændstoffer og den eksisterende infrastruktur til distribution af benzin og diesel.
En fortsat produktion af biler med forbrændingsmotor efter 2035 kan derimod bidrage til at bevare et større marked for flydende brændstoffer og dermed også forbedre forudsætningerne for motorcykler med konventionelle forbrændingsmotorer.
Det er naturligvis ikke nogen garanti for, at motorcyklerne i fremtiden bliver friholdt for nye miljøkrav, men den ændrede politiske kurs kan få betydning for motorcykelproducenternes industrielle og økonomiske rammer.
Vi behøver måske ikke at have så travlt
Der er dog stadig ubekendte elementer i spørgsmålet om forbrændingsmotorens fremtid. Kommende emissionskrav, elektrificering og udviklingen af alternative brændstoffer vil fortsat spille en væsentlig rolle, og det er endnu uvist, hvordan EU’s endelige regler kommer til at se ud.
Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor meget den politiske kurs har ændret sig, siden vi i juli 2021 skrev om udsigten til afslutningen på en fantastisk æra med benzindrevne motorcykler. Dengang rundede vi artiklen af med “Nu skal der dælme køres mc”, altså en opfordring til at få kørt så meget motorcykel som muligt og huske at nyde hvert sekund i fulde drag.
Den opfordring gælder naturligvis stadig, men måske behøver vi ikke længere at have helt så travlt.
