September måneds 5 varmeste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

September måneds 5 varmeste emner

Bakkelukning, stak af fra politiet på stjålet motorcykel, test af Royal Enfield Super Meteor 650 og ny hastighedsrekord med passager hos Guinness World Records - Det var læsernes favoritemner i den forgangne måned.
CO
07/10-2023 kl. 07:11

Så er det igen muligt at se, om der i den forgangne måned skulle have været et interessant emne, som man eventuelt er gået glip af, og om man tilfældigvis skulle have sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere.

MagaCin’s omfattende arkiv med motorcykelrelaterede emner rummer nu mere end 9.500 artikler, så der er ikke noget at sige til, hvis nogle skulle være gået glip af en enkelt artikel eller to.

Som indledning til månedens liste kan vi da lige nævne, at det var artiklen Endnu en motorcykeltyv pågrebet, som MagaCin’s læsere fandt mest interessant i August, og at Motorcykler årsag til sænket fartgrænse blev højdespringeren i Juli.
Se oversigten over populære emner gennem årene nederst i artiklen.

#1 – Motorcykler i tusindvis lukkede bakken
To gange årligt samles et massivt antal danske motorcyklister fra klokken 16.00 om eftermiddagen på Nørrebrogade i København, for at køre i samlet flok mod Dyrehavsbakken med politieskorte klokken 19.00.
Enten for at deltage i åbningen af Bakken eller for at lukke verdens ældste eksisterende forlystelsespark, men uagtet årets bakkeåbning havde rigtig flot tilslutning, så blev den begivenhed efter alt at dømme overgået af årets bakkelukning.
Visse kilder nævner ikke mindre end imponerende 10.000 deltagere.

#2 – Stak af fra politiet på stjålet motorcykel
Vi hører jævnligt om, at utilpassede langfingrede elementer ikke kan holde snitterne fra andre folks motorcykler, men i år har lovens lange arm tilsyneladende øget rækkevidde.

MagaCin har flere gange i år beskrevet, at det er lykkedes etatens udsendte at pågribe motorcykeltyve, og det lykkedes faktisk også i sidste måned politiet at fange den djævel, der en måneds tid forinden havde neglet en motorcykel, som den retmæssige ejer var nødsaget til at efterlade i en grøft efter et uheld.
Den gemene tyveknægt stak i første omgang fra politiet med flere hasarderede overhalinger, men det blev heldigvis en stakket frist.

Den slags historier deler vi med glæde, og de falder tydeligvis i god jord blandt rigtig mange af MagaCin’s læsere.

#3 – Lukning af Bakken på søndag
Årets åbning og lukning af Bakken er som tidligere nævnt et tilløbsstykke blandt danske motorcyklister, men det er langt fra alle, som har noteret de pågældende datoer for de traditionelle arrangementer i kalenderen.
Derfor holder MagaCin sædvanligvis læserne opdateret på, hvornår motorcykeloptogene løber af stablen, og det kan vi konstatere er være brugbar information.

Den velorienterede læser ved, at MagaCin faktisk været rigtig tidligt ude med datoen for bakkeåbning i 2024, men vi giver naturligvis også næste år læserne et praj i god tid inden 29. Marts 2024.

#4 – Test: Royal Enfield Super Meteor 650
På fjerdepladsen over August måneds mest populære emner finder vi MagaCin’s test af Royal Enfield Super Meteor 650, som viste sig at være ventetiden værd.

“Hvis det her er en forsmag på hvordan fremtidige modeller kommer til at se ud i forhold til pris og kvalitet, så kan det da godt være, at andre i vor tid mere etablerede producenter skal kigge sig lidt over skulderen” er sakset ordret fra artiklen, der er linket til nedenfor, hvor du kan læse meget mere om den indiske producerede cruiser med et prisskilt på Dkr. 105.999,-.

#5 – Ny hastighedsrekord med passager
Det er glimrende tidsfordriv, at læse om nye verdensrekorder, hvor de lidt mere usædvanlige af slagsen sædvanligvis får god respons her på siden.

Det var også tilfældet for artiklen, der handler om den pumpede blå Kawasaki ZX-14R “Step Momma’s Chariot” med Jim McDunnah i førersædet og Erika Marino som passager, hvor parret på en optimeret Kawasaki ZX-14R for ikke så forfærdeligt længe siden blev noteret for en hastighed på 186,582 mph eller 300,27 km/t hos Guinness World Record.

Den nye rekord kom i hus ved Loring Timing Association arrangementet 2023 Harvest Event, der blev afviklet 30. August til 1. September på lukket bane i Limestone, som ligger langt mod nord i den amerikanske stat Maine tæt på grænsen til Canada.

I artiklen finder du også links til andre mere eller mindre besynderlige motorcykelrelaterede Guinness World Records.

Tak for det
Hermed fik vi endnu en gang præsenteret listen over de fem varmeste emner på MagaCin i den forgangne måned, hvor det som altid har været både hyggeligt og interessant for MagaCin’s skribenter, at danne sig et indtryk af hvilke emner læserne var mest begejstrede for.

Vi sætter stor pris på, at så mange læsere holder sig opdateret her på siden, er taknemmelige for de mere end 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og bemærker at antallet af abonnenter på vores YouTube kanal har været i rigtig fin vækst siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Endnu en tak til vores mange vedholdende læsere for opbakningen gennem de sidste mere end 15 år.

Masser af nyheder i den kommende tid
Som vi bemærkede i sidste måneds tilsvarende artikel, er sommeren officielt slut for i år, men det har vejrguderne åbenbart ikke fundet ud af endnu.
Det gør slet ikke noget, at motorcykelsæsonen forlænges med lune temperaturer, og at vi derudover kan se frem til masser af spændende motorcykelrelaterede nyheder i de kommende måneder samt verdens størst mc-messe EICMA i begyndelsen af næste måned.
Lige præcis optakten til EICMA plejer nemlig at være garant for masser af spændende nyt, så husk nu at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum.

Tidligere populære emner
Vi tilføjer herunder som altid en række links, hvor vores læsere nemt kan tilgå tidligere artikler med Hot-Topics og populære emner.

2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023

2022
Mest populært i 2022

Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021
Mest populært i 2021

Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato…
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.

Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt Fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start