
Hot Topics – April måneds 5 varmeste emner
Der er løbet en del vand gennem åen siden MagaCin delte den første test af en motorcykel med læserne den 24. februar 2008 og i september 2024 havde publiceret 10.000 motorcykelrelaterede artikler.
Biblioteket er siden udvidet til præcis 10.862 artikler i skrivende stund, så der kan sagtens være en læser, som har overset en artikel eller to.
Derfor har vi siden 2021 publiceret en månedlig opgørelse over den foregående måneds mest populære emne, og det samme er naturligvis tilfældet i denne måned.
Nederst finder du som sædvanlig links til tidligere populære emner.
#1 – Motorcyklernes Dag 2026 d. 2. maj
Ved Motorcyklernes Dag der afvikles i samarbejde mellem Motorshow Herning og det tidligere Motorcykel Importør Foreningen MIF, der i februar skiftede navn til MC Mobility Denmark, og som nu hedder MC Mobility Association, fik de besøgende mulighed for at prøvekøre et væld af nye motorcykler på Landsskuepladsen i Herning.
Arrangementet der i 2025 blev afviklet sidst i september, var en bragende succes, men i år var begivenheden rykket frem til begyndelsen af maj måned, så danske motorcyklister denne gang fik mulighed for at se og prøvekøre de nyeste modeller allerede først på sæsonen.
Det var i år muligt at booke prøvekørsel på forhånd, og der var denne gang hele 79 forskellige modeller til rådighed.
Et beskedent beløb på tyve kroner for prøvekørsel af en motorcykel gik til børnecancerfonden, og arrangørerne sigtede i år efter at slå rekorden fra 2025, hvor der blev gennemført 800 prøvekørsler.
Det var igen muligt at prøve at køre motorcykel uden kørekort, og Byens Køreskole delte på dagen både billeder og videoer fra netop denne aktivitet.
Honda meldte kort efter arrangementet ud om ikke mindre end 250 prøvekørsler af mærkets medbragte modeller.
Kawasaki der stod for 208 prøvekørsler var ligeledes på banen med opslag på sociale medier, hvor de også takkede for en helt fantastisk Motorcyklernes Dag.
Suzuki takkede også efterfølgende for dagen via opslag på sociale medier, men nævnte ikke noget om antal prøvekørsler.
Det præcise antal prøvekørsler af motorcykler fra de forskellige mærker løb op i 972, så det overgik med en stor margen både forventningerne og sidste års store succes, og antallet af fremmødte var igen imponerende.
MagaCin bakker gerne op omkring den slags arrangementer, men var desværre bundet af andre forpligtelser på dagen.
Vores artikel om Motorcyklernes Dag 2026, der hittede hos læserne i april, bidrog forhåbentlig til det flotte fremmøde.
#2 – Nu kommer rødkørselskameraerne
Efter det politiske tiltag, der i realiteten blev iværksat i 2021, men efterfølgende led under en del forsinkelser og udskydelser, bliver de første såkaldte rødkørselskameraer i Danmark nu opsat i krydset mellem Ringvejen og Edwin Rahrs Vej i Aarhus.
Der er i første omgang tale om indledende manøvrer, som konkret går ud på at lave en prøveopstilling af de nye kameraer og vurdere, hvor de skal stå for at tage gode og brugbare billeder i krydset.
Derudover skal det helt lavpraktisk afklares, hvilke master de kan hænge i, hvor strømmen kan trækkes fra, og hvordan det skal foregå, når kameraerne sættes op.
Som du kan læse i artiklen, der er linket til nedenfor, er det Rigspolitiets forventning, at kameraerne kan være i drift senere i år.
#3 – Test: Honda CB1000GT
Test af motorcykler og udstyr er populære emner på MagaCin, og vi havde i det kølige forår mulighed for at teste en spændende nyhed fra Honda, som vi fik det første kig på ved efterårets store internationale mc-messe EICMA i Italien.
Der havde Honda igen, nærmest pr. tradition, masser af spændende nyheder på programmet.
Honda CB1000GT kunne i præsentationen umiddelbart fremstå som en CB1000 Hornet udstyret med kåbe, tasker og andet. Men vores test af Hondas nye Sportstourer viste med al ønskelig klarhed, at modellen er væsentligt anderledes end en CB1000 Hornet med lidt ekstra plastik, lidt mere læ og et par tasker slænget over bagenden.
Jo længere tid man tilbringer i sadlen på Honda CB1000GT, desto tydeligere bliver det, at Honda ikke bare har boltet lidt ekstraudstyr på den store Hornet og kaldt det en ny model. Og netop derfor er CB1000GT en ret interessant motorcykel.
Specielt for dem, der gerne kører lidt længere ture, men ønsker at bevare det sportslige element.
#4 – Test: Kawasaki KLE500 SE
Kawasaki KLE500 blev allerede ved lanceringen sablet ned af alverdens kritikere, hvor både affjedringen, et for lille baghjul og for ringe frihøjde fik nogle drøje hug.
Mange havde på forhånd en idé om, at Kawasakis nye model – som debuterede under sloganet “Life’s a Rally, Ride it” – ville være en hardcore enduro-racer, selvom det aldrig var det, vi var stillet i udsigt.
Kawasaki har derimod ret bevidst kreeret et bud på, hvordan en fornuftigt prissat moderne indstigningsmodel i adventure-segmentet kan se ud.
Så det var en ret interessant oplevelse, da MagaCin’s udsendte kørte en tur fra Hadsten til Event Park Danmark i Løsning nær Horsens fortrinsvis ad TET-sporet.
Har du ikke allerede læst vores test af Kawasaki KLE500, så kan vi som en lille teaser afsløre, at vi stadig er uenige med de indædte kritikere, og ser Kawasaki KLE 500 som et rigtig godt bud til den nye såvel som den øvede eventyrer. Og også en stærk konkurrent til de kinesiske modeller, som i denne tid sætter deres aftryk på det danske marked.
#5 – Så farligt er det at køre motorcykel
Der er i Danmark en udbredt myte om, at det er hamrende farligt at køre motorcykel, og medierne medvirker gerne til at forstærke billedet med sensationshungrende overskrifter.
Her på MagaCin kunne du imidlertid for nylig læse om, at der over en længere årrække i realiteten er konstateret flere motorcykler og færre ulykker i Danmark, og nogle dage senere så vi lidt nærmere på, hvordan risikoen ved at køre motorcykel typisk vurderes.
Det sker oftest i forhold til antallet af kørte kilometer, men risikoen ved at køre motorcykel ser helt anderledes ud, hvis den opgøres efter en anden parameter.
Hvis risikoen vurderes i tid i stedet for antal kørte kilometer, viser det sig, at du statistisk set er mere udsat i arbejdstiden, hvis du eksempelvis arbejder i bygge- og anlægsbranchen, end når du kører på din motorcykel til og fra arbejde.
Sammenlignet med fritidsaktiviteter som ridning, bjergbestigning eller grottedykning blegner risikoen yderligere.
Tak for det
Hermed den traditionelle liste over de fem varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor vi igen har lært endnu mere om, hvilke emner læserne foretrækker.
Endnu en tak til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er øget betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem mere end 18 år.
Masser af mc-nyheder i den kommende tid
Vi har ligesom mange andre for længst indledt sæsonen, og vi har masser af testkørsler og alt muligt andet i støbeskeen.
Persongalleriet her på MagaCin ser lige som alle andre motorcyklister frem til længere dage, højere plusgrader samt varm og tør asfalt, og Pia fra MagaCin’s kontor skærper snart endnu en gang de køretekniske færdigheder på MagaCins køretekniske kurser for kvinder, hvor der stadig er få ledige pladser.
Selv om sæsonen nu for alvor er slået i gang, holder vi naturligvis stadig skarpt øje med de mange fede motorcykler, der er til salg på 123mc.dk.
For det er slet ikke usandsynligt, at vi også kunne fristes af et uimodståeligt tilbud.
Tidligere populære emner
Nederst finder du som sædvanlig en række links til tidligere populære emner her på MagaCin.
2026
Mest populært i Marts
Mest populært i Februar
Mest populært i Januar
2025 – Mest populært i 2025
Mest populært i December 2025
Mest populært i November 2025
Mest populært i Oktober 2025
Mest populært i September 2025
Mest populært i August 2025
Mest populært i Juli 2025
Mest populært i Juni 2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025
2024 – Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.
I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016






