Et samlet overblik over EICMA 2025

I denne artikel finder du alle vores indslag fra EICMA samlet i én video.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Igen i år blev der sat besøgsrekord på EICMA, hvor mere end 600.000 lagde vejen forbi for at lægge øjne på næste års nyheder. Og traditionen tro var MagaCin også til stede ved den 82. udgave af verdens største motorcykelmesse.

Der er der kommet en masse video-indhold ud af, som alt sammen er samlet i videoen herunder. En video, som har sneget sig på på 57 minutter og 17 sekunder, selvom vi har holdt fyldet på et minimum.

Herfra skal der lyde en stor tak til de mange nordiske repræsentanter, der tog sig tid til at medvirke, trods et ret presset tidsskema.

Som du kan se i videoen, kommer der en hel masse fedt til næste år. Og der er faktisk flere nyheder end dem, vi kom omkring i videoen.

Det betyder, at 2026 bliver et rigtig spændende år for danske motorcyklister, men også her på MagaCin, hvor vi naturligvis allerede har lagt billet ind på mere end én håndfuld modeller til test.

Så sving gerne forbi Danmarks største digitale motorcykelmedie fra tid til anden… Så skal vi nok holde dig opdateret på de seneste nyheder fra både ind- og udland, og fodre dig med tests af motorcykler og udstyr. Og husk nu at kigge forbi forårets motorcykelmesser i Herning og København, hvor de fleste af nyhederne vil være at beskue.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar