Hot Topics – Marts måneds 5 varmeste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hot Topics – Marts måneds 5 varmeste emner

Bliv en bedre motorcyklist på kun 1 dag, EU strammer grebet om motorcykelstøj, Bakkeåbning, F.I. Motorcyklers bygning sat til salg og Motorcyklist dømt i omfattende sag om vanvidskørsel. Det var læsernes favoritter i marts måned.
19/04-2026 kl. 08:09
Anslået læsetid: 10 Minutter

MagaCin delte den første test af en motorcykel med læserne den 24. februar 2008, og de 10.000 motorcykelrelaterede artikler vi havde publiceret i september 2024, er en ordentlig mundfuld.
Siden dengang er databasen i skrivende stund vokset til præcis 10.799 artikler, så der er ikke noget at sige til, hvis vores læsere ind imellem går glip af en artikel eller to.

I 2024 kunne du læse i September måneds 5 varmeste emner, at det lille jubilæum fik ganske pæn opmærksomhed fra vores læsere, og som det fremgår af listen nederst, har vi siden 2021 publiceret en månedlig opgørelse over den foregående måneds mest populære emner.
Det gør vi naturligvis også i denne måned.

#1 – Kørekursus: Bliv en bedre motorcyklist på kun 1 dag

Dagenes længde tiltager, temperaturen kravler lige så stille opad, og vejret begynder at nærme sig noget, som flertallet af danske motorcyklister kan leve med.
Derfor ser vi nu et stigende antal motorcyklister på vejene, og den velkendte hilsen til andre motorcyklister kommer igen i brug.

Nogle af os er måske en smule rustne – og måske lidt glemsomme – efter vinteren, og Rådet for Sikker Trafik har da også allerede været på banen med en påmindelse om at huske livsvigtigt sikkerhedsudstyr.
I artiklen om det vigtige emne får vi også vendt fordelene ved deltagelse på køretekniske kurser, og lige præcis den aktivitet er mange danske motorcyklister ret interesserede i.

Artiklen om MagaCins kørekursus fangede i hvert fald læsernes interesse i så høj grad, at den blev månedens højdespringer på MagaCin i marts 2026.
Vi glæder os til at møde deltagerne om kort tid.

#2 – EU strammer grebet om motorcykelstøj

De senere års opmærksomhed på støjende motorcykler i Europa, er vi nok allesammen bevidste om.
Støj er nemlig stadig en varm kartoffel både i politik og lokalområder, og er også en faktor ved de såkaldte vejsidesyn, der blev indført med virkning fra 1. januar 2022.

Lyden fra motorcyklernes udstødning er et emne vi løbende har dækket med artikler som eksempelvis Én gang for alle: Sådan måler Politiet støj, og vi har gennem årene set lyden fra motorcyklerne reguleret politisk.

For et års tid siden så vi et nyt tiltag mod larmende motorcykler, som skulle gøre det vanskeligere at fifle med motorcyklens udstødning. Og nu blander EU sig igen med endnu et tiltag, hvor motorcyklerne fremover skal bestå støjkravene i flere køresituationer under varierende betingelser.

#3 – Bakkeåbning 27. marts

For mange danske motorcyklister åbnes sæsonen i fællesskab med ligesindede og en hyggelig køretur i karavane fra Nørrebrogade i København til Bakken.
Det var der også rigtig stor interesse for i år, og MagaCins artikel om emnet bidrog forhåbentlig til det imponerende antal, som deltog i arrangementet.
Det kunne antallet af læsere sagtens indikere.

#4 – F.I. Motorcyklers bygning sat til salg

Finn Ingemann der blandt danske motorcyklister er kendt som hovedfiguren bag F.I. Motorcykler i Sorø, har forhandlet motorcykler i godt et halvt århundrede.
Finn er som mange ved altid klar på en frisk sludder med kunderne og alle andre om motorcykler, men kan næppe siges at være blandt landets yngste forhandlere.
Derfor har han besluttet sig for at sætte bygningen i Sorø til salg

Det betyder dog ikke, at Finn indstiller karrieren.
Indtil et eventuelt salg af murstenene driver Finn ufortrødent forretningen videre, og skulle en køber til bygningen melde sig, vil Finn formentlig stadig være involveret i noget, der handler om motorcykler.

Så det er altså ikke et farvel fra Finn og kompagni, bare starten på et nyt kapitel i bogen om F.I. Motorcykler.

#5 – Motorcyklist dømt i omfattende sag om vanvidskørsel

Artiklen om en motorcyklist der risikerede to et halvt års ubetinget fængsel for vanvidskørsel fik pæn opmærksomhed i februar og figurerede på listen over den pågældende måneds mest populære emner.

Et af de mest kontroversielle emner i forbindelse med Lov om Vanvidskørsel, der trådte i kraft den 31. marts 2021, er konflikten mellem borgernes grundlovssikrede private ejendomsret og konfiskation af lånte køretøjer.
Men i februar så vi et eksempel på, at straframmen kunne øges betragteligt i forhold til det forventede.

Som du kunne læse i artiklen Gå direkte i fængsel – og andre konsekvenser af lovforslag fra 2021, skulle der dengang “ske en markant skærpelse af straffen fra bøde til et udgangspunkt om ubetinget fængsel i 20 dage i førstegangstilfælde med mere.

I den nuværende sag var anklagerens påstand om 2 år og 6 måneders ubetinget fængsel derfor ret opsigtsvækkende, og en stor del af vores læsere fulgte da også sagen til dørs, da den endelige dom blev afsagt i begyndelsen af marts.
I artiklen, der er linket til nedenfor, kan du læse om flere års ubetinget fængsel, en langvarig frakendelse af førerretten, konfiskation af motorcykler og andet.

Tak for det

Hermed den traditionelle liste over de fem varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor vi igen har lært lidt mere om, hvilke emner læserne foretrækker.

Endnu en tak til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er øget betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem mere end 18 år.

Masser af mc-nyheder i den kommende tid

Vi ser med stor forventning frem til en forhåbentlig lang sæson med masser af testkørsler og alt muligt andet, som vi allerede er i fuld sving med.
Persongalleriet her på MagaCin ser lige som alle andre motorcyklister frem til længere dage, højere plusgrader, og varm og tør asfalt.

Selv om sæsonen nu er slået rigtigt i gang, holder vi stadig fingeren på pulsen vedrørende de mange fede motorcykler, der er til salg på 123.mc.
Tænk nu hvis man faldt over et uimodståeligt tilbud.

Tidligere populære emner

Nederst finder du som sædvanlig en række links til tidligere populære emner her på MagaCin.

2026
Mest populært i Februar
Mest populært i Januar

2025Mest populært i 2025
Mest populært i December 2025
Mest populært i November 2025
Mest populært i Oktober 2025
Mest populært i September 2025
Mest populært i August 2025
Mest populært i Juli 2025
Mest populært i Juni 2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025

2024Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024

2023Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023

2022Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner

Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.

Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.

Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.

Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.

I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven