Hot Topics – November måneds 5 varmeste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hot Topics – November måneds 5 varmeste emner

Test af CFMOTO 800 MT-X, et smut forbi QJMOTOR, Norton afslører fire nye modeller, CFMOTO spurter mod fremtiden og Honda med masser af spændende nyt - Det var læsernes favoritter i den forgangne måned.
09/12-2025 kl. 08:10
Anslået læsetid: 12 Minutter

Dagen hvor MagaCin’s database rundede 10.000 motorcykelrelaterede artikler, fik som beskrevet i artiklen September måneds 5 varmeste emner i 2024 rigtig pæn opmærksomhed fra vores læsere.

MagaCin’s konstant voksende bagkatalog af artikler, er efterhånden ret omfattende, og med 10.642 publicerede motorcykelrelaterede artikler er det slet ikke utænkeligt, at nogle af vores læsere er gået glip af en enkelt eller to. Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds fem varmeste emner, og nederst en stribe links til andre populære emner på MagaCin.

Et kort tilbageblik viser, at læsernes foretrukne emne i September 2025 var artiklen om, at Motorcyklernes Dag var en bragende succes, og i Oktober var historien om en ny spiller på det danske marked læsernes favorit.

Prøvekørsler og test af motorcykler samt udstyr er sædvanligvis gengangere blandt de mest populære artikler på MagaCin, men andre emner fanger også danske motorcyklister interesse.
Det fremgår tydeligvis af listen over de fem mest populære emner her på MagaCin i November 2025, hvor der var hård kamp om placeringerne i top fem.

#1 – Test: CFMOTO 800 MT-X

I sommeren 2025 testede Nicolaus CFMOTO 800 MT Explore, der kan bruges til lidt af det hele og gøre de fleste tilfredse. En model der kan beskrives som en slags gryderet, som kun de mest kræsne vil styre uden om, men som alligevel har lidt krydderi, der gør den interessant.

Senere på året fik Nicolaus mulighed for at teste søstermodellen CFMOTO 800 MT-X og konstaterede, at der vitterligt var forskel på de to modeller.

Eksempelvis er 800 MT-X både bredere, længere og højere end CFMOTO 800 MT Explore, den er klart den mest offroad-orienterede af de to, og så er den væsentligt billigere.

#2 – Et smut forbi QJMOTOR ved EICMA

MagaCin’s udsendte fik umiddelbart et ret godt førstehåndsindtryk af motorcyklerne fra QJMOTOR, da vi i foråret 2025 var et smut forbi Tokyo Motorcykelshow.

Dengang havde vi ikke den fjerneste idé om, at det kinesiske mærke havde Danmark i sigtekornet, så det kom som lidt af en overraskelse, da vi mod slutningen af Oktober fik udmeldingen om en ny spiller på det danske marked.

Vi blev dengang stillet i udsigt, at QJ ville etablere et landsdækkende dansk forhandlernetværk i 2026, og at man sigtede efter at få solidt fodfæste i hele landet.

Hvilke forhandlere der skal stå for salget, ville først blive afsløret efter EICMA, men vi kunne ikke modstå fristelsen til at besøge QJ’s stand på den italienske mc-messe. Både for at blive klogere på de forskellige modeller og eventuelt opsnappe andet spændende nyt.

Se de første danske forhandlere her.

Vi havde på forhånd aftalt med Christoffer fra Fa. Moto-Sport i Brønshøj, at han ville give os en briefing på nogle af modellerne fra QJ, og give os en løs opdatering på projektet med det danske forhandlernet.

#3 – Norton afslører fire nye modeller på EICMA

De senere års nærmest tragikomiske Norton-Sagaen, som du blandt andet finder links til i artiklen Norton Motorcycles ekspanderer globalt og teaser for seks nye modeller, fortsætter i et mere positivt perspektiv.

Efter Norton overlevede en gigantisk skandale, og TVS overtog kontrollen, er der kommet nye boller på suppen hos det traditionsrige engelske mærke.

For nogle måneder siden erfarede vi sågar, at Norton hævede ambitionerne for fremtiden. Og det første reelle bud på hvad det indebærer, kunne ses på EICMA.

Og man skal da vist holde tungen lige i munden, hvis man køber en ny Norton fra øverste hylde. For den kåbeklædte Norton Manx R med 1200cc V4 motor er god for 206 hestekræfter. Og hvis det ikke lyder iltert nok, så kan dem der ønsker seriøst sus i skørterne tage en svingom med den knap så påklædte søster, der er strippet for både R og kåbe.

I en helt anden boldgade kunne de knap så hysteriske og mere jordnære Norton Atlas og Norton Atlas GT også ses på efterårets italienske mc-messe.

#4 – CFMOTO spurter mod fremtiden på EICMA

MagaCin’s læsere behøver nok ikke den store introduktion til CFMOTO, som giver masser af hits ved en hurtig søgning her på MagaCin.

Man må sige, at det kinesiske mærke har haft medvind på cykelstien, siden JJ Motorcykler blev officiel forhandler af CFMOTO motorcykler i Danmark i 2024, og der er tilsyneladende mindst lige så meget fart over feltet både i udviklingsafdelingen og mærkets italienske designcentre, der bestemt ikke ligger på den lade side.

I September 2024 afslørede CFMOTO en omdrejningsvillig 997cc V4 motor, og der er tydeligvis ikke langt fra vision til virkelighed hos kineserne. Derfor var vi naturligvis også forbi mærkets stand på EICMA, hvor vi for første gang kunne lade blikket løbe henover over den vildt spændende V4 SR-RR med adaptiv aerodynamik.

Både den nyhed og meget andet fik vi sludret lidt med Jonas om på EICMA, hvor det stod klart, at kineserne har masser af spændende 2026 nyt i støbeskeen.

#5 – Honda med masser af spændende nyt på EICMA

Honda har gennem de senere år excelleret med helt forrygende pressekonferencer ved EICMA, og det samme var tilfældet i 2025.

I år så vi blandt andet den højbenede sport tourer Honda CB1000GT, den nye elektriske WN7, som allerede går i produktion i denne måned, og de mange modeller der til 2026 udelukkende tages hjem med E-Clutch. Og ikke mindst den voldsomt fede prototype V3R med elektronisk styret kompressor, og naturligvis også som rosinen i pølseenden den ret fede retroinspirerede CB1000F.

Vi fik som sædvanlig skudt en video, hvor Mads Hansen fra Honda som altid var behjælpelig med at guide os gennem nyhederne.

Tak for det

Hermed den traditionelle liste over de fem varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været interessant for MagaCin’s skribenter at danne sig et overblik over, hvilke emner læserne foretrækker.

Vi takker som altid de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem næsten 18 år.

Masser af mc-nyheder i den kommende tid

Vi ser nu frem mod en ny sæson, og selvom vi også ind imellem drister os til en køretur på mc, så køres der knap så kækt.
For der er vist ikke mange af os her på redaktionen, der er blevet lovmæssigt klar til vinterkørsel på motorcykel med tredobbelt PMS.

Men jo, vi kører ligesom mange andre motorcykelentusiaster stadig mest muligt motorcykel. Det bliver dog ikke til alverden, men så byder de mørke måneder heldigvis på bedre tid til at holde fingeren på pulsen vedrørende alt hvad der handler om motorcykler.

Derfor holder vi naturligvis også stadig ligesom mange andre et vågent øje med de mange fede motorcykler, der er til salg på 123.mc.

For når mange danske motorcyklister har lukket ned for 2025 sæsonen, så kan man sagtens være heldig og falde over et uimodståeligt tilbud.
Måske en julegave til sig selv?

Tidligere populære emner

Nedenfor som sædvanlig en række links, hvor tidligere populære emner nemt kan tilgås.

2025
Mest populært i Oktober 2025
Mest populært i September 2025
Mest populært i August 2025
Mest populært i Juli 2025
Mest populært i Juni 2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025

2024Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024

2023Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023

2022Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner

Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.

Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.

Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.

Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.

I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025