Hot Topics - Maj måneds 5 varmeste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hot Topics – Maj måneds 5 varmeste emner

Test af 2025 Yamaha MT-07 Y-AMT, Kørekursus, Test af 2025 Yamaha Tracer 9 GT+, Asfalten Kalder: Køb af motorcykel og KTM reddet på målstregen | Det var læsernes favoritter i maj måned.
CO
15/06-2025 kl. 05:12
Anslået læsetid: 10 Minutter

MagaCin’s evigt voksende database med motorcykelrelaterede emner rummer i skrivende stund præcis 10.370 artikler, og markeringen af dagen hvor biblioteket rundede 10.000 artikler fik, som du kan se i September måneds 5 varmeste emner fra 2024, pæn opmærksomhed fra vores læsere.

Arkivet med artikler som vist godt kan siges at være nået en rigtig pæn størrelse, udvides på daglig basis, så det er slet ikke så underligt endda, hvis nogle af vores læsere ind imellem går glip af en enkelt eller to.
Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds 5 varmeste emner, og nederst i artiklen listen med links til tidligere populære emner på MagaCin.

Et lynhurtigt kig over skulderen viser, at MagaCin’s læsere i April 2025 med stor iver kastede sig artiklen Første danske test: Honda GB350S, og netop test af nye spændende motorcykler dominerer såmænd også Maj måneds hitliste.
Men hvor det var den charmerende Honda som begejstrede læserne i April, var det et andet japansk mærke, der først og fremmest blev fokuseret på i Maj.

#1 – Test: 2025 Yamaha MT-07 Y-AMT

2025 Yamaha MT-07 er så kraftigt revideret, at den sagtens kan betegnes som en helt ny model, som på trods af visse opsigtsvækkende mangler stadig er en humørbombe af format.
Sådan lyder indledningen på MagaCin’s test af 2025 Yamaha MT-07 udstyret med Y-AMT, der er forkortelsen for Yamaha Automated Manual Transmission.

2025 udgaven af MT-07’ere kan altså nu fås med den fiffige feature, hvor der skiftes gear med venstre hånds fingre i stedet for med venstre fod. Det er dog langt fra det eneste nye på 2025 Yamaha MT-07, som markedsføres med de såkaldte highlights, der ses i nedenstående punktopstilling.

  • Y-AMT-ekstraudstyr med fartpilot
  • Kompakt, nyt design med ny kørestilling
  • Nydesignet bi-funktionel LED-forlygteenhed
  • Ny 5″ TFT-farveskærm med smartphonetilslutning og navigation
  • Elektroniske kørerassists, inklusive traction control og tre power modes (STREET, SPORT, CUSTOM)
  • Brugertilpasset køreoplevelse med YRC (Yamaha Ride Control)-indstillinger
  • Nyt stel og svinggaffel optimerer stivheden og forbedrer håndteringen
  • Styr- og fodhvilerpositionen er ændret for at give en mere engageret køreoplevelse
  • Nye radialt monterede 4-stemplede forreste bremsekalibre
  • Ny 41 mm upside-down forgaffel og affjedring bag
  • Optimeret lydoplevelse med akustisk forstærkende teknologi
  • Den sidste nye 690 cc 2-cylindrede DOHC-væskekølede EU5+ CP2-motor med 4 ventiler
  • Slyngstøbte letvægtshjul med Dunlop Sportmax-dæk
  • A&S-kobling for blødere nedskift
  • Ny kontakter og automatisk afbrydende blinklys med nødbremsesignalering

#2 – Kørekursus: Du kan stadig nå det

Det er slet ikke så tosset endda, at skærpe de køretekniske færdigheder med deltagelse i et køreteknisk kursus.
Det henviste vi til for ganske nylig i artiklen Sådan reduceres risikoen for styrt på mc, og danske motorcyklister har heldigvis gennem mange år set de positive aspekter i det man kunne se som en form for efteruddannelse i kompetente og hyggelige rammer.

Så det er måske ikke så underligt endda, at MagaCin’s kørekurser tiltrækker sig en del opmærksomhed. Faktisk så meget opmærksomhed, at vores artikler om kørekurserne ofte figurerer i månedens top-fem.

#3 – Test: 2025 Yamaha Tracer 9 GT+

2025 Yamaha Tracer 9 GT+ er voldsomt meget anderledes end eksempelvis den tidlige forgænger Yamaha Tracer 900 GT, som MagaCin havde fornøjelsen af at teste i 2019, hvor Mathias dengang bemærkede, at den velkørende rejsemaskine fra Yamaha havde fået masser af udstyr.

Et væld af spændende nyt udstyr er ligeledes kendetegnende for 2025 Yamaha Tracer 9 GT+, der udover tilføjelsen af Y-AMT også byder på elektronisk reguleret affjedring, Yamaha’s Unified Brake System, en imponerende adaptiv fartpilot, overvågning af blinde vinkler og meget andet.

MagaCin’s skriv blev udgivet d. 30/5, der som bekendt er månedens næstsidste dag, og artiklen har trods sin relativt korte levetid formået at erobre tredjepladsen i oversigten over de fem mest populære emner på MagaCin i Maj.
Læserne var på forhånd adviseret om den forestående test af modellen, og vi modtog pudsigt nok en henvendelse fra en læser, som ønskede publicering af testen hurtigst muligt, da testen skulle inddrages i læserens købsbeslutning.

Det kender vi ikke resultatet af, men vi konstaterede ved årets sidste kørekursus i Sorø, at en af deltagerne troppede op på en nyindkøbt 2025 Yamaha Tracer 9 GT+. Tillykke med den nye motorcykel Jan.

Modellen har åbenbart hurtigt opnået en vis popularitet, og en henvendelse til danske Yamaha afslører da også, at der er ved at være tyndet rigtig godt ud i lageret af Tracer 9 GT+ i farvevalget Cobalt Blue.
Så man skal nok være lidt kvik på aftrækkeren, hvis det er lige præcis den farve, der er øverst på ønskesedlen.

#4 – Asfalten Kalder: Køb af motorcykel – De bedste råd fra forhandleren

Det er fedt at køre motorcykel, og vi har alle været på et eller andet tidspunkt været begyndere. Rejsen fra Rookie til Rider dokumenteres i en stribe videoer af værterne Felix Smith, Karoline Haubæk, Anders Mundelin og Mathilde Ziegler, der med forskellige forudsætninger og tilgang til projektet vender en lang række relevante emner.

Allerede før projektet blev søsat, havde MagaCin givet tilsagn om at følge programserien, og det må der også være en del af MagaCin’s læsere der gør.
Videoen med titlen Asfalten Kalder: Motorcykel på Budget listede sig ind på en femteplads i April måneds Hot-Topics, og i Maj måned opgraderede Asfalten Kalder femtepladsen til en tredjeplads.

#5 – KTM reddet på målstregen

Den østrigske motorcykelproducent KTM er tilsyneladende reddet på målstregen, efter et længere turbulent forløb, hvor virksomhedens overlevelse var truet. Det var en økonomisk håndsrækning fra Bajaj Auto Ltd., som sikrede finansiering til afregning af KTM’s økonomiske forpligtelse inden skæringsdatoen 23. Maj.

Det er vanvittigt ærgerligt, både når en dansk motorcykelforhandler lukker og slukker, men så sandelig også når et motorcykelmærkes eksistens er truet. MagaCin har gennem længere tid også dækket dette emne, og man må sige, at interessen for emnet har været stor og temmelig konsistent.
Så det er måske ikke så underligt endda, at en stor andel af vores læsere også var interesserede i at læse om KTM’s overlevelse.

Interesserede kan blandt andet følge den seneste udvikling i sagen via Pierer Mobility AG’s newsroom, eksempelvis i nyhedsbrevene PIERER Mobility AG: Key financial figures for financial year 2024 og PIERER Mobility AG: Changes to the Supervisory Board. I sidstnævnte kan du blandt andet læse om ændringer i firmaets såkaldte Supervisory Board (tilsynsråd), hvor CFO of Bajaj Auto Limited Dinesh Thapar såvel som juristerne Ernst Chalupsky og Ewald Oberhammer stiller op til valg i PIERER Mobility AG’s tilsynsråd d. 23. Juni 2025.

Tak for det

Hermed den seneste liste over de 5 varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været både interessant og lærerigt for MagaCin’s skribenter at få et overblik over, hvilke emner læserne foretrækker.

Endnu en gang et taknemmeligt skulderklap til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også en kæmpe tak til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem de sidste mere end 17 år.

Masser af mc-nyheder og test i den kommende tid

Solen har nu for alvor meldt sin ankomst, og selv om vi lige som mange andre motorcykelentusiaster gerne slipper alt andet for at køre mest muligt motorcykel, så holder vi naturligvis som altid fingeren på pulsen, og holder løbende vores læsere opdateret på, hvad der rører sig af interessant nyt i mc-branchen.
Derudover gransker vi også ind imellem de mange motorcykler på 123.mc, for det kunne jo være, man faldt over et uimodståeligt tilbud.

MagaCin er i denne tid travlt beskæftiget med test af nye modeller, grej og udstyr, som du naturligvis kan læse meget mere om her på MagaCin i den kommende tid.
Derfor giver det giver måske meget god mening, at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du også er opdateret både på de seneste motorcykelrelaterede nyheder og forskellige test.

Tidligere populære emner

Som rosinen i pølseenden den sædvanlige række links, hvor tidligere populære emner kan tilgås.

2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025

2024Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024

2023Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023

2022Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner

Udover ovenstående du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.

Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.

Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 – altså for lige præcis ti år siden – blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025