
Hot Topics – Juni måneds 5 varmeste emner
MagaCin’s evigt voksende database med motorcykelrelaterede emner rummer i skrivende stund nøjagtig 10.404 artikler, og markeringen af dagen hvor biblioteket rundede 10.000 artikler fik, som du kan se i September måneds 5 varmeste emner fra 2024, pæn opmærksomhed fra vores læsere.
Bagkataloget af artikler som efterhånden har nået en betragtelig størrelse, udvides konstant, så det er slet ikke så mærkeligt endda, hvis nogle af vores læsere ind imellem går glip af en enkelt eller to.
Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds 5 varmeste emner, og nederst i artiklen links til andre populære emner på MagaCin.
Et kort tilbageblik viser, at MagaCin’s læsere i Maj 2025 med stor iver kastede sig artiklen Første danske test: Honda GB350S, og i Juni var vores test af 2025 Yamaha MT-07 med Y-AMT månedens højdespringer.
Prøvekørsler og test af motorcykler er tydeligvis populært læsestof blandt MagaCin’s læsere, og det blev der ikke ændret på i Juni.
#1 – Førstehåndsindtryk: VOGE DS 900 X & DS 625 X – Markant meget motorcykel for pengene
VOGE blev som du kunne læse her på MagaCin tidligere på året i VOGE er i Danmark – Kan opleves denne weekend introduceret som et nyt motorcykelmærke på den danske scene i begyndelsen af indeværende år, og godt en måneds tid senere blev de danske VOGE forhandlere offentliggjort.
Det syntes vi her på MagaCin ligesom mange andre lød som et rigtig spændende tiltag. Derfor satte Nicolaus sig hurtigt for at finde ud af, hvad man egentlig får for 139.999 kroner, hvis en VOGE DS 900 X langes over disken, eller hvis kunden vælger det noget billigere alternativ VOGE DS 625 X til kr. 85.999,-
#2 – Test: CFMOTO 800NK Advanced til attraktiv kampagnepris
Ligesom VOGE er CFMOTO et spændende nyt motorcykelmærke i Danmark, hvor MagaCin allerede før årsskiftet kunne fortælle om en ny dansk CFMOTO forhandler.
Forud for den annoncering kunne du her på MagaCin blandt meget andet læse hvad der er værd at vide om den nye CFMoto 675SR-R med trecylindret motor, og CFMOTO løftede i 2024 sløret for en masse andre spændende nyheder, som blandt andet mærkets nyudviklede omdrejningsvillige 997cc V4 motor.
Derudover forlød det i slutningen af 2024, at kineserne havde en Firecylindret CFMoto 750SS i ovnen.
Specielt den nye V4 motor lød vildt interessant, så derfor fik MagaCin’s udsendte selvfølgelig både et første kig på motoren der er god for over 200 hestekræfter, da vi var et smut forbi CFMOTO’s stand under vores rundtur på EICMA i 2024.
På EICMA blev blikket også draget mod den frække streetfighter CFMOTO 800NK Advanced, og i Maj måned 2025 bragte vi en artikel med overskriften Fræk nøgen CFMOTO kommer til Danmark.
Den vakse læser har allerede gættet, hvad det lille skriv handlede om. Og der gik heldigvis ikke ret lang tid inden det blev muligt at teste modellen, der uagtet sine lidt specielle nykker viste sig at give ret god underholdningsværdi for pengene.
#3 – Asfalten Kalder: Søndagstur på motorcykel
Programserien Asfalten Kalder behøver næppe den store introduktion, men de uindviede får som lige hurtigt opridset, hvad serien handler om.
I Programmerne vender studieværterne Felix Smith, Karoline Haubæk, Anders Mundelin og Mathilde Ziegler med hver deres forskellige forudsætninger en lang række emner, imens de dokumenterer rejsen fra Rookie til Rider.
En søgning på Asfalten kalder her på MagaCin resulterer i en lang række hits, og programmerne har tydeligvis opnået en vis popularitet blandt MagaCin’s læsere.
#4 – Test: CFMOTO 450MT – Allerede en dansker darling?
Efter tre uger i selskab med CFMOTO 450MT kan vi godt forstå hvorfor modellen er blevet populær så hurtigt.
Sådan lyder indledningen i MagaCin’s test af CFMOTO 450MT, og kan som en indskudt bemærkning nævne, at Jesper der gennem mange år har været tilknyttet MagaCin, såmænd også har kørt det vandkølede dankort gennem betalingsterminalen.
At Jesper selv har købt et eksemplar af modellen, gør den naturligvis ikke til en dansker-darling. Men det foreløbige antal nyindregistrerede eksemplarer taler sit eget sprog, og andre end dem som allerede har købt modellen, er tydeligvis også nysgerrige på eventyreren.
For uagtet MagaCin’s test af CFMOTO 450MT blev publiceret relativt sent på måneden, så er den blandt de mest læste i Juni 2025.
#5 – EU: Aktiv dødshjælp til ældre motorcykler
Politikerne i EU arbejder som et miljømæssigt tiltag på at få motorcykler tilføjet i det såkaldte “End-of-Life Vehicles” direktiv, men selvom det umiddelbart kunne lide som et fint miljørigtigt tiltag, så kan øget papirnusseri, overvågning og skærpede regler for salg af brugte reservedele medføre, at det ikke længere ville være rentabelt at afmontere og sælge stumperne.
Genbrug af dele fra motorcykler vil med andre ord blive mere bøvlet.
De europæiske motorcyklisters interesseorganisation FEMA er ikke imponeret over tanken om, at motorcyklerne i Europa som et grønt tiltag indføjes i End-of-Life Vehicles direktivet.
Bør EU-politikerne helt droppe ethvert forsøg på mikrostyring af dette område?
Tak for det
Hermed den seneste liste over de 5 varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været både underholdende, interessant og lærerigt for MagaCin’s skribenter at få et overblik over, hvilke emner læserne foretrak i måneden der gik.
Endnu en venlig tanke til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også en kæmpe tak til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem de sidste mere end 17 år.
Masser af mc-nyheder og test i den kommende tid
Vi har nu passeret midsommer, og selv om vi lige som mange andre motorcykelentusiaster gerne slipper alt andet for at køre mest muligt motorcykel, så holder vi naturligvis som altid fingeren på pulsen.
Og holder selvfølgelig løbende vores læsere opdateret på, hvad der rører sig af interessant nyt i mc-branchen.
Vi forsøger også at finde tid til, at se lidt på de mange fede motorcykler der er til salg på 123.mc, for man kunne jo falde over et uimodståeligt tilbud.
Vi har rygende travlt med besøg ved spændende arrangementer, og test af nye modeller samt grej og udstyr, som du naturligvis kan læse meget mere om her på MagaCin i den kommende tid.
Derfor er det måske ikke helt tosset, at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum, så du også er opdateret både på de seneste motorcykelrelaterede nyheder og forskellige test.
Tidligere populære emner
Nedenfor som sædvanlig en række links, hvor tidligere populære emner kan tilgås.
2025
Mest populært i Maj 2025
Mest populært i April 2025
Mest populært i Marts 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Januar 2025
2024 – Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Udover ovenstående får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Mest populært i 2024 var historien om, at en ret usædvanlig Kawasaki med 48-cylindret 4.2L totakts motor var til salg, i 2023 var artiklen Video: Suzuki GS 450 plæneklipper årets højdespringer, og for 2022 er Dansk Politi præsenterer deres nye MC i skrivende stund noteret for flest visninger.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund.
I 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016