
Hot Topics – April måneds 5 varmeste emner
MagaCin’s evigt voksende database med motorcykelrelaterede emner rummer i skrivende stund præcis 10.320 artikler, og markeringen af dagen hvor biblioteket rundede 10.000 artikler fik, som du kan se i September måneds 5 varmeste emner fra 2024, pæn opmærksomhed fra vores læsere.
Arkivet med artikler er altså efterhånden af en rigtig fornuftig størrelse, og nye artikler tilføjes dagligt. Så det er slet ikke så underligt endda, hvis nogle af vores læsere ind imellem går glip af en enkelt eller to.
Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds 5 varmeste emner, og nederst listen med links til tidligere populære emner på MagaCin.
Et kort tilbageblik viser, at MagaCin’s læsere i Februar 2025 med stor interesse læste artiklen MagaCin’s Kørekursus i Støvring: Bliv en bedre motorcyklist på kun 1 dag, og pladserne på årets første kørekursus blev lynhurtigt revet væk.
Det samme gjorde samtlige pladser på MagaCin’s første kørekursus på Sjælland, men det havde vi faktisk også en forventning om.
Derfor har MagaCin i år arrangeret yderligere to køretekniske kurser for motorcyklister, hvor der stadig er få pladser tilbage i Støvring i Jylland og i Sorø på Sjælland.
I årets tredje måned var det ligeledes ovennævnte kørekurser, der tiltrak størst opmærksomhed, imens det så ganske anderledes ud i April.
Vi havde nok selv forventet, at artiklen der handler om, at Motorcyklens vægt reduceres voldsomt med ny billig metode ville kandidere til titlen som månedens mest læste artikel. Men der var velsagtens en del, som var opmærksomme på udgivelsesdatoen.
Søndag d. 27. April arrangerede den danske Honda importør lige som sidste år en såkaldt Demo Dag, hvor de besøgende ikke blot havde mulighed for at prøve at køre motorcykel, selvom man ikke har kørekort, men også fik mulighed for at prøvekøre et sortiment af det japanske mærkes spændende nye modeller.
Som eksempelvis den vildt hyggelige Honda GB350S, og det er pudsigt nok lige præcis MagaCin’s test af den model, som rangerer øverst på listen over de fem Hot Topics på MagaCin i April måned 2025.
#1 – Første danske test: Honda GB350S
Hvad får man egentlig for 50.000 kroner? Tjah, man kan eksempelvis investere i en utroligt letkørt charmeretrold med imponerende lavt benzinforbrug.
Sådan lyder det blandt andet i MagaCin’s test af den charmende Honda, som i nogle år har været tilgængelig for kunder på udenlandske markeder, men som danske motorcyklister nu også har mulighed for at købe.
Key Features – Engine
- Long stroke, air-cooled and characterful single-cylinder engine
- Strong low to mid-range torque performance
- Low friction technology for excellent fuel efficiency
- Wide ratio five-speed gearbox with assist/slipper clutch
- Honda Selectable Torque Control (HSTC)
Sådan ser Honda’s egen liste med såkaldte highlights ud for Honda GB350S, hvor det visuelle udtryk efter Honda’s beskrivelse er definitionen på en enkel og simpel Honda roadster, med en ligefrem tidløs stil som refererer til fortidens ikoniske designs.
Vi forstår godt, at der var rift om modellen ved Honda’s Demo Dag, og at vores test af modellen blev månedens tilløbsstykke.
For MagaCin’s udsendte hyggede sig faktisk mindst lige så meget som deltagerne ved Honda’s Demo Dag, da vi forud for arrangementet kørte Honda GB350S.
#2 – Video: Yamahas nye V4 motor fyres af
Rygterne om at Yamaha er ved at udvikle en ny V4 motor, har efterhånden stået på længe, og et gammelt ordsprog siger, at der ikke går røg af en brand uden at der er ild i den.
Det uomtvistelige bevis på, at Yamaha faktisk er i fuld sving med sådan et projekt, fik vi for ikke så forfærdeligt længe siden. Nemlig da Yamaha Factory Racing MotoGP Technical Director Massimo Bartolini midtvejs i April måned bekræftede, at det faktisk forholder sig således, og at Yamaha allerede er i gang med at teste den nyudviklene V4 motor.
Det synes en stor del af MagaCin’s læsere, er et interessant emne, og interessen blev ikke mindre, da vi kunne dele en video med Yamaha’s ny V4 motor i aktion på racerbane.
#3 – Cap’s Harley-Davidson Aarhus lukker
Det er altid drønærgerligt, når en dansk motorcykelforhandler lukker og slukker.
Uanset om man har et nært forhold til eller blot ind imellem slår et sving forbi en forhandler for at se på motorcykler og få en sludder med ligesindede, så er det på godt jysk hamrende træls, når sådan et samlingspunkt forsvinder.
Derfor var det ikke særligt opløftende, at videreformidle information om, at Cap’s Harley-Davidson Aarhus efter 28 år indstiller driften, og en epoke afsluttes d. 27.september 2025.
Lad os for en god ordens skyld gentage oplysningen om, at Cap’s i den forbindelse gør opmærksom på, at det hele startede med et åbent hus for 28 år siden, og at der også rundes af med åbent hus.
#4 – Test: 2025 Yamaha Ténéré 700 – Bedre i terræn end nogensinde før
MagaCin’s test af motorcykler er sædvanligvis populært læsestof, hvilket understreges af månedens varmeste emne, og, og vores nylige test af 2025 Yamaha Ténéré 700 gik da sædvanen tro heller ikke upåagtet hen.
Og det kan vi egentlig godt forstå, for Yamaha Ténéré 700 har til 2025 undergået en dramatisk forvandling, så modellen er bedre i terræn end nogensinde før.
Yamaha har nu ikke blot øget fokus på klart definerede målgrupper for både Ténéré 700 og Ténéré 700 Rally, men også opgraderet Yamaha Ténéré med voldsomt meget nyt.
Og den gode nyhed for de mest hardcore terrænentusiaster er nok, at prisspændet mellem standardudgaven og den mere langbenede Rally version er forbløffende lille.
#5 – Asfalten Kalder: Motorcykel på Budget
En del af MagaCin’s læsere er bekendt med, at de fire værter Felix Smith, Karoline Haubæk, Anders Mundelin og Mathilde Ziegler har en mission om, at blive klogere på det at være motorcyklist.
Projektet foreviges i en række programmer under overskriften Asfalten Kalder med undertitlen Fra Rookie Til Rider, hvor der løbende frigives videoer, som deles på YouTube.
YouTube videoerne i forbindelse med det nye danske mc-program deler MagaCin naturligvis gerne, og det er vores læsere tydeligvis slet ikke utilfredse med.
Tak for det
Således fik vi endnu en gang gennemgået listen over de 5 varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det både har været hyggeligt og interessant for MagaCin’s skribenter at få et overblik over, hvilke emner vores læsere var mest begejstrede for i den forgangne måned.
Endnu en gang et taknemmeligt skulderklap til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også en kæmpe tak til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem de sidste mere end 17 år.
Også mc-nyheder i den kommende tid
En ny sæson med stadigt bedre vejr er nu godt i gang, og selv om vi også gerne vil slippe alt mellem hænderne for at køre mest muligt motorcykel, så har vi naturligvis som altid fingeren på pulsen, og holder løbende vores læsere opdateret på, hvad der rører sig af interessant nyt i mc-branchen.
Også selv om vi fra tid til anden måske bruger lidt tid på 123.mc, som er Danmarks største handelsplads for motoriserede tohjulere.
MagaCin er travlt beskæftigede med test af nye modeller, grej og udstyr, og det kan du naturligvis læse meget mere om her på MagaCin i den kommende tid.
Så det giver måske meget god mening, at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du også er opdateret på de seneste nyheder.
Tidligere populære emner
Nederst den traditionelle række links, hvor tidligere populære emner kan tilgås.
2025
Mest populært i Januar 2025
Mest populært i Februar 2025
Mest populært i Marts 2025
2024 – Mest populært i 2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Udover ovenstående du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 – altså for lige præcis ti år siden – blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016