Motorcykler i tusindvis lukkede bakken - MagaCin
FacebookYoutubeTwitterInstagram
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykler i tusindvis lukkede bakken

Omkring 10.000 deltog i årets lukning af Bakken.
CO
11/09-2023 kl. 10:02

Hvis du syntes turen på motorcykel til Dyrehavsbakken i går var lidt ensom, og du godt kunne have brugt noget selskab, så havde det måske været en god ide, at deltage i årets traditionelle lukning af Bakken med afgang fra Nørrebrogade, hvor motorcykeloptoget som sædvanlig blev eskorteret af Nordsjællands Politi.

Omkring 10.000 deltagere
*Det skal være usagt om MagaCin’s ret flittigt læste artikel Lukning af Bakken på søndag med henvisning til Facebookgruppen MC – Vi åbner og lukker bakken, var medvirkende årsag til de mange tusinde deltagere i årets arrangement.
Men det er ikke desto mindre et faktum, at årets event nød bred tilslutning, hvor eksempelvis www.presse-fotos.dk oplyser om, at omkring 10.000 motorcykler deltog i lukningen af Bakken.

En enkelt fra MagaCin’s personale besøgte i går hovedstaden i anledning af en 80-års fødselsdag ikke så forfærdeligt langt fra Nørrebrogade, og havde derfor ikke selv mulighed for at deltage i årets motorcykeloptog, men kan til gengæld bevidne, at der i går var masser af motorcykler i og omkring København.
Indtrykket af mange deltagere ved årets bakkelukning forstærkes af opslagene hos MC – Vi åbner og lukker bakken, hvor flere deltagere har delt både billeder og videoer.

Der var altså lige som ved årets åbning af Bakken rigtig flot tilslutning til Bakkelukningen, og dermed endnu en understregning af, at danskerne stadig er vilde med motorcykler.
Og det er beviseligt ikke kun motorcyklisterne selv, der er vilde med motorcykler, for et stort antal tilskuere var som sædvanlig også mødt op for at se og forevige det imponerende motorcykeloptog.

Har du ikke selv deltaget lukning af Bakken, så kan de nyligt delte YouTube videoer fra jensjakobandersen formentlig give et indtryk af hvordan arrangementet forløber.

Uagtet vi nu går en lidt mørkere, koldere og formentlig vådere tid i møde, så kan vi heldigvis begynde at glæde os til næste års åbning af Bakken, hvor der igen bliver mulighed for at mødes med et stort antal ligesindede og sparke lidt dæk over en hyggelig sludder.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start