Video: Kawasaki Riders Day var en succes - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Kawasaki Riders Day var en succes

Vejret var godt og stemningen høj da Kawasaki Danmark inviterede til en hyggelig komsammen på FDM Jyllandsringen - 𝗦𝗲 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗼𝗲𝗻 𝗼𝘃𝗲𝗿 𝗮𝗿𝘁𝗶𝗸𝗹𝗲𝗻
Steffen F. Olesen
30/05-2022 kl. 09:15

For små fjorten dage siden – nærmere betegnet d. 17. Maj – inviterede den danske Kawasaki importør til en dag fyldt med masser af frisk svingkørsel, prøvekørsler af nye modeller og dækspark på FDM Jyllandsringen.
Her var MagaCin’s fotograf på pletten med sine kameraer, og det er der kommet ovenstående sammenkog ud af.

Man lader sig friste
De mange deltagere hjalp til med at holde humøret højt dagen igennem, og det viste sig at selv “de bedste” lader sig rive med nogle gange. For Hr. Kawasaki importør, Marck Lauritsen, kunne ikke dy sig, og smuttede selv ud på banen for at tage hul på den helt nye Kawasaki Versys 650.
Også den gamle racer-rod fra Skjern Motorcykler, Morten Grønbæk, kunne heller ikke holde sig i skindet, men trak derimod i det tykkere et af slagsen, og nappede et par omgange på den vildt adrætte Kawasaki ZX-10R, som jo allerede har bevist sit værd på Jyllandsringen.
Det kan du læse mere om vil linket herunder:

Nye oplevelser
På en dag som denne, blev der også tid til at prøve noget nyt; både for deltagerne og instruktørerne.
Blandt deltagerne blev der trukket lod om et par prøveture på den oprindelige Kawasaki H2 i Carbon Edition – som i øvrigt er den eneste af sin slags i landet – og at dømme ud fra de heldiges reaktioner efter endt prøvetur, så var det en oplevelse som med stor tilfredshed blev puttet i rygsækken.

Flere af MagaCin’s tilknyttede har efterhånden testet Kawasaki’s H2-lineup i flere sammenhænge, men fælles for dem alle er, at den første gang på nakken af et kompressorladet bæst ikke bare sådan går i glemmebogen. Og som du kan se på instruktør-Jespers reaktion i videoen over artiklen, så gør det sig også gældende i hans tilfælde, efter han for første gang havde en Kawasaki Z H2 mellem benene.

Men det var ikke kun de to deltagere og Jesper som fik lov at prøve noget nyt, for undertegnede var så heldig, at få stillet en helt ny Kawasaki Z650 RS til rådighed dagen igennem. Og selvom den på ingen måde er skabt med det mål for øje, at strække benene på en racerbane, så gav det for alvor et indtryk af, hvor gode motorcyklerne er i dag lige ud af kassen… Uanset hvilket segment står på den kasse.

Dagen var en succes
Kawasaki Riders Day var den første af sin slags, men som du nok får indtryk af i videoen ovenfor, så var arrangementet en succes.
Faktisk så stor en succes, at Kawasaki Danmark allerede samme dag lagde billet ind til endnu et arrangement i 2023.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start