Ny funktion på MagaCin.dk - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny funktion på MagaCin.dk

Det er nu muligt at købe adgang til låste artikler enkeltvis og uden abonnement på Danmarks Hurtigste MC-medie.
Steffen F. Olesen
13/03-2024 kl. 08:01

Mere end 600.000 danskere svinger årligt forbi MagaCin.dk for at læse om det seneste nye i motorcykelverden, dykke dybere ned i årets dugfriske modeller, og for at se videoer af alt lige fra udstyr og tilbehør til motorcykler og events.

Rigtig meget af indholdet på MagaCin.dk er tilgængeligt for alle, men en portion af det samlede arkiv – der i skrivende stund rummer mere end 13.000 artikler og 1.000 tests af motorcykler og udstyr – har indtil nu udelukkende kunne tilgås af abonnenter.

Nem adgang til enkelte artikler
Redaktionen har flere gange fået forespørgsler fra danske motorcyklister, der eksempelvis har vist interesse for en specifik test, men som ikke har ønsket at tegne et abonnement.

Derfor har vi sammen med vores IT-afdeling og en ekstern samarbejdspartner implementeret en ny funktion på siden her, som lader de der ikke abonnerer låse en enkelt artikel op for en flad digital tier.

Sådan ser den nye betalingsløsning ud

Betaling kan ske ved brug af MobilePay såvel som betalingskort, og det skal understreges at virksomheden Unseald, som har udviklet betalingsløsningen, ikke gemmer kort oplysninger, medmindre du aktivt tilvælger det.

Når du har valgt hvilken betalingsmetode du vil gøre brug af, ledes du videre til selve betalingssiden, og her kan du vælge at fortsætte af to veje.

Enten gennemfører du blot betalingen og klikker videre ind i den valgte artikel, som nu er åben i sin fulde længde en enkelt gang, eller også klikker du på knappen ‘Log ind eller opret konto’.

Vælger du sidstnævnte får du fremadrettet adgang til købte artikler, og også mulighed for at gennemgå kvitteringer for dine køb.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start