Prøvekørt: Stark Varg – MagaCin møder Ulven
Kort før jul 2021, blev motorcykelverdenen temmelig overrasket, da producenten, som næsten ingen havde hørt om, nærmest ud af det blå lancerede den elektriske MX-maskine med navnet Varg.
Det gjorde os nysgerrige, og vi tog fat på Stark Future’s pressechef, Ben Cobb, som fortalte os (næsten) alt vi ville vide om den potente MX’er med 80 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på svimlende 938 Nm.
Et år senere kunne vi berette, at indiske Royal Enfield havde købt sig til en plads i bestyrelseslokalet hos Stark Future for den nette sum af 50 millioner Euro, som ud over bestyrelsespladsen også gav dem 10,35% af aktierne.
Det er svært ikke at blive begejstret, når et nyt mærke ser dagens lys, og særligt når ballet åbnes med så spændende og banebrydende en maskine som Stark Varg.
Men vi har også set mange nye mærke træde ind på scenen, med løfter som vil gøre en politiker nær et valg forpustet, hvorefter de blot forsvinder i de gode intentioners glemmebog.
Sådan skulle det dog ikke gå med Stark Varg, da de første kunder i maj 2023 fik de leveret deres motorcykel fra fabrikken i Barcelona.
Modsat den nye LiveWire S2 Mulholland som, i hvert fald indtil 2025, er forbeholdt kunder i USA og Canada, kan Stark Varg bestilles af alle – også dem med rødbedefarvet pas.
Rent faktisk findes der allerede elektriske ulve i Danmark, og MagaCin har været så heldige, at prøve en tur.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


