Ny Moto Guzzi Stelvio kommer snart - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Moto Guzzi Stelvio kommer snart

Den kommende Moto Guzzi Stelvio udstyres angiveligt med den vandkølede 1,042cc 90° V-twin fra Moto Guzzi V100 Mandello
CO
09/12-2022 kl. 09:32

Den italienske eventyrer Moto Guzzi Stelvio blev produceret fra 2007-2016, så det er desværre ikke længere muligt at købe et nyligt produceret eksemplar.
Men det bliver der snart ændret på, for Piaggio Group teasede i al stilfærdighed for en ny Stelvio ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien.

På Stelvio til Sverige
MagaCin havde i 2013 fornøjelsen af at teste den nu udgåede model sammen med BMW R1200GS, KTM Adventure, og Yamaha Super Tenere under en udflugt til Sverige, hvor Moto Guzzi Stelvio i det selskab blandt andet brillerede med fortrinlig komfort, og sine fortræffeligheder på landevejen.

Ved sammenligningstesten i 2013 var Stelvioen deltagernes fortrukne model på landevej, men det billede kan meget vel blive ganske anderledes med den kommende udgave.

Video fra EICMA
Selv om der måske ikke var decideret banebrydende nyheder udstillet på Piaggio Groups stand ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien, så var det dog muligt at se og berøre det overdrevent lækre banejern Aprilia RSV4 XTrenta med MotoGP teknologi, og få et lille kig på Moto Guzzi V100 Mandello Aviazione Navale, som blev præsenteret officielt i September måned, og som af en helt særlig grund produceres i et begrænset oplag på 1913 eksemplarer.
Begge modeller kan ses i Video: En rundtur på EICMA 2022.

Og i bagklogskabens klare lys burde vi vel egentlig også have inkluderet teaseren for den kommende Moto Guzzi Stelvio, som bestod i en ikke specielt fremhævet storskærm placeret under et skilt med teksten STELVIO, to egerhjul placeret foran skærmens bund, og teksten RETURNING SOON under skærmen.

19″ forhjul og 17″ baghjul på egerfælge foran storskærmen

Det kan med lidt god vilje ses på billedet herover, at forhjulet er forsålet med et 19″ dæk.
Men udover storskærmens vekslende udsigt til Stelvio passet, var det yderst sparsomt med informationer om, hvad seancen egentlig gik ud på.

Foreløbig indsigt
Udenlandske medier har efterfølgende gravet lidt i sagen, og er ret enige om, at en kommende ny udgave af Moto Guzzi Stelvio er udstyret med den nye vandkølede 1,042cc 90° V-twin vi så introduceret med Moto Guzzi V100 Mandello, som du også kan se i Video: Med MagaCin på EICMA fra sidste år, og som italienere samt andre udvalgte har kunnet bestille siden september måned i år.

Den nyudviklede italienske motor yder 105 hestekræfter v. 8.700 omdr. og leverer et maksimalt drejningsmoment på 105 Nm v. &.750 omdr.

Moto Guzzi V100 Mandello kan ydermere bryste sig af adaptiv aerodynamik, modellen er udstyret med op/ned quickshifter, og den semi-aktive Öhlins Smart EC 2.0 affjedringen som er standard på S udgaven, giver angiveligt exceptionel kontrol og dynamisk feedback.
Features som potentielt også kunne finde vej til den kommende italienske eventyrer, som vel egentlig godt kunne blive navngivet Moto Guzzi V100 Stelvio.

Hvornår?
Udenlandske medier spekulerer i, at den kommende Moto Guzzi Stelvio formentlig præsenteres ved EICMA 2023.
Men med teksten returning soon og Moto Guzzi’s hidtidige historik, hvor vi allerede i Marts måned 2021 kunne fortælle, at der var en Hemmelig ny Moto Guzzi på vej, og billederne der slap ud i forbindelse med Ny Moto Guzzi fotograferet under usædvanlige omstændigheder, er det slet ikke utænkeligt, at vi allerede langt før EICMA 2023 enten får eller opsnapper yderligere information.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start