Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skribentens jagt på en ny motorcykel

Sommeren '21 tog artiklens forfatter afsked med sin elskede Triumph. Hvad der følger er historien om overvejelser og hvorfor den beslutning blev taget

Nicolaus Johansen
24/10-2021 kl. 06:00

Faste læsere på MagaCin kender lidt til undertegnedes egen maskine, som har været i vælten ad flere omgange her på siden. Det er blandt andet blevet til en brugttest, en rejseberetning fra både Danmark og Norge, den har deltaget i eksperimenter med dæk, højtryksrenser og endda et forsøg med toiletrens.

Sidstnævnte forsøg var en del af en længere smukkeseringsproces, som foregik hen over vintermånederne. Jeg havde nemlig besluttet, at Tigeren skulle have ny ejer, og den skulle være i så god form som muligt til ham eller hende som skulle overtage den.

En dejlig motorcykel
Årsagen til skilsmissen skal som sådan ikke findes hos Tigeren, som havde været min følgesvend siden 2018, hvor jeg købte den med blot 18.000 km på tælleren. Egentlig var jeg på udkig efter lillebroren, Tiger 800, men pludselig dukkede den op på 123mc.dk, så fantastisk ud og jeg blev ganske forelsket. Den khakigrønne farve, trådegerfælgene, beskyttelsesbøjlerne, bundpladen og tågelyset fik den voluminøse eventyrer til at ligne noget som var klar til at invadere Falklandsøerne på ny.

Tiger 1200’eren i al sin maskuline fremtoning

Udseendet var ikke alt der talte i maskinens favør. Motoren på Tiger 1200 var helt fantastisk – altid kræfter til rådighed og den trak insisterende op gennem hele registeret. Med 135 hk og 121 Nm var der også rigeligt, selv sammenlignet med moderne konkurrenter.

To personer med bagage var intet problem for “Det Grønne Monster”, som jeg døbte den, uanset om det hed motorvej eller norske fjeldveje. Den fysisk store maskine bød på sublim komfort i timevis – kun den originale vindskærm blev skiftet, da den skabte for megen turbulens. Kørte jeg i regnvejr skulle der ikke tænkes på kædesmøring, da den ligesom den store GS’er fra BMW og Super Ténéré fra Yamaha, var udrustet med kardantræk.

Hvis jeg fik et anfald af lyst til asfaltfræs, så var var også masser af underholdning i Tigeren. Både på sogneveje, men også på FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen, kunne fodhvilerne køres i jorden til stor glæde for undertegnede.

Fodhvilerne udsat for sportslig kørsel

Hardcore offroad var ikke Tiger 1200’erens livret, men TET-eventyr og almen grusvejssjov klarede den i fin stil – med andre ord en allroad adventurebike. Alligevel lod jeg mig friste ud, hvor maskinen var for tung og for bøvlet, men nogle gange lader man sig jo lokke, og det gik også alligevel – måske med skramme eller to til motorcyklens scrapbog.

Hvorfor sælge
Det kan virke skørt, at skille sig af med maskine, som præsterer godt og som leverer det man gerne vil have, så hvorfor egentlig skille sig af med den?

Som mange læsere derude, har jeg også et irrationelt forhold til mine motorcykler – der behøver ikke nødvendigvis indgå samme mængde fornuft i beslutningsligningen, når der skal tages motorcykelmæssige valg – så længe at familiens økonomi ikke lider uforholdsmæssigt qua min hobby.

Nok derfor lod jeg en irrationel følelse vokse i mig; jeg havde lyst til at der skulle ske noget nyt. Ikke fordi jeg var utilfreds med min engelske maskine, men bare fordi.

Dog var det ikke blot irrationelle følelser, som ledte frem til beslutningen, om at sige farvel til maskinen – mit fokus og behov havde flyttet sig. Adventuremaskiner er jo schweizerknive der kan lidt af det hele, men uanset hvilken maskine man vælger inden for kategorien, læner de sig i den ene eller anden retning.

Min Triumph Tiger 1200 XC sigtede, på trods af det offroadagtige design, klart mod asfalten, men var selvfølgelig også fin til en tur ned ad grus- og skovveje. Det setup var lige præcis det jeg jagtede, da jeg købte Tigeren, men som tiden er gået, er jeg blevet mere og mere interesseret i kørsel udenfor asfalten – også gerne mere udfordrende end bare en grusvej.

Du kunne retteligt argumentere for, at jeg så kunne købe en decideret enduromaskine, som jo i den grad er egnet til terrænmæssige udfordringer. Men da jeg i den grad holder af at tage på langfart på to hjul, fremfor at fragte min motorcykel rundt i en trailer, er en adventurebike det rette køretøj for mig.

På baggrund af disse overvejelser, tog jeg beslutningen om at sætte min motorcykel til salg, for at få en ny maskine ind i garagen. Inden salget blev maskinen gjort rent i alle afkroge, serviceret hos min lokale MC-butik, og så var den klar til at komme på 123mc.dk

Billede fra salgsannoncen

Jeg tog nogle, synes jeg selv, gode og fængende billeder – gode billeder er med til at fange potentielle køberes opmærksomhed. Derefter skulle der skrives en informativ og ærlig annoncetekst, som fremhævede maskinens styrkesider, attraktive udstyr, men også var åben omkring ridser og andre småting en køber ville kunne hæfte sig ved. Med hjælp fra prisvurderingen på 123mc.dk, satte jeg en pris der passede til markedet, og så var det blot at vente.

Det sidste jeg så til Tigeren

Der skulle dog gå noget tid, inden den rette køber dukkede op. Jeg foretog da også et par justeringer af prisen undervejs. Endelig den 12. juli fik jeg solgt min Tiger, til en køber der havde været forbi ad flere omgange, men lige skulle bruge lidt tilløb. Med et veloverstået salg, kunne opmærksomheden mod en afløser for min Tiger sættes fri.

Jagten går ind
Anskaffelse af en ny motorcykel er altid en fornøjelse, men kan samtidgt blive til et omsiggribende projekt, hvor timevis kan gå med at kigge på salgsannoncer.

For at snævre feltet lidt ind, har jeg opstillet kriterier, der skal gøre min søgen mere målrettet. Som nævnt var grunden til salget blandt andet at jeg gerne ville have en mere terrænkapabel adventurebike, og derfor skal erstatningen være lettere, have mere frihøjde og et 21″ forhjul.

Derudover skal den stadig være i stand til at slæbe mig og en passager rimeligt komfortabelt over længere distancer, uden at blive forpustet. Det udelukker desværre en spændende maskine som AJP PR7, da den ikke har plads til andre end piloten.

Heldigvis er der mange muligheder på markedet, blandt andet den populære Yamaha Ténéré 700, der har en simpel tilgang til adventureverdenen, med ABS-bremser som eneste elektroniske hjælpemiddel.

I den anden ende af teknologispektret byder Triumph Tiger 900 Rally Pro sig til, med en stærk motor, gode køregenskaber, fuld elektronikpakke og lækkerier som sædevarme, der gør langturen rar – men til en noget højere pris.

Valgmulighederne stopper ikke bare der. Mange nye modeller byder sig til, og i kulissen står der flere og venter, som Husqvarna Norden 901, Aprilia Tuareg og Ducati DesertX.
Der er heller ingen tvivl om, at undertegnede får endnu flere indtryk smidt ind på nethinden om en måneds tid, når den samlede redaktion rykker til Italien, og savler lidt over næste års modeller og koncepter på EICMA.

Det er fantastisk at der er så mange potentielle kandidater, men et stort udbud gør ikke nødvendigvis valget lettere – nok snarere tværtimod. Følg med på MagaCin, hvor jeg gennem det næste stykke tid vil tage læserne med på jagten efter min nye motorcykel.
Og jeg kan da godt afsløre, at specielt én model allerede er en stærk kandidat!

4 personer snakker om “Skribentens jagt på en ny motorcykel

  1. Det vil jeg glæde mig til at følge.
    Jeg tror faktisk jeg leder efter nogenlunde det samme som dig i en ny mc.

    Det kunne være sjovt at høre hvilken maskine som er en stærk kandidat ligenu.

    1. Godt at høre du kunne lide artiklen.
      Hvad der pt. er den stærkeste kandidat, bliver afsløret inden så længe.

  2. Hvis nu den stærke kandidat var en Afrika twin, så syntes jeg personligt at der er mærkbar forskel på årgangene (2016, 2018 og 2020) og mellem de “alm” og Adventure sports, – altså ud fra de korte prøvekørsler jeg har haft. Mit valg blev 2018 Adventure sports med dct gear. Personligt syntes jeg den leder tankerne hen på sci-fi filmen “Avatar” fra 2009. Man kobler til sin “Avatar” sports og så begynder eventyret 🙂 fortsat god mc jagt. Næste afsnit bliver spændende…

Skriv et svar