Breaking! Aprilia Tuareg 660 afsløret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Breaking! Aprilia Tuareg 660 afsløret

Video: Aprilia Tuareg 660 | Enjoy the first look.
Steffen Olesen
31/07-2021 kl. 18:35

Så skete det endelig efter nærmest ulideligt lang ventetid.
Den terrængående søstermodel til Aprilia RS 660 og Aprilia Tuono 660 med navnet Aprilia Tuareg 660 blev for få timer siden afsløret i fuld figur på video.

Den velorienterede MagaCin læser ved, at Aprilia Tuareg 660, som vi så første gang på EICMA i 2019, var planlagt til at debutere officielt som en 2022 model senere på året.
Hvornår senere på året er skal vi ikke vurdere, og dagens video er tilsyneladende heller ikke nogen officiel præsentation af ørkenkrigeren.
For videoen Aprilia har delt på YouTube for få timer siden bærer nemlig titlen Aprilia Tuareg 660 | Enjoy the first look.

Se videoen med den nye Aprilia Tuareg 660 under dette afsnit.

Udover dagens video teaser Aprilia også for nyheden med dette frit oversatte citat fra producentens hjemmeside:
I dag er konceptet for eventyr gået tabt, og det er nu op til os at genopfinde det, at skabe den magiske følelse.
Hvad enten din udendørs legeplads involverer klitter i ørkenen, alpine spor eller udfordringerne ved urban kørsel, så behøver du bare en styrthjelm og nøglen til en Tuareg 660 for at tilslutte dig bevægelsen og begynde din rejse.

Ja, du læste rigtigt.
Aprilia’s egen hjemmeside er nemlig allerede opdateret med andre teasere for nyheden og lidt mere teknisk information.

Måske ikke helt officiel endnu?
Vi har endnu ikke modtaget nogen form for orientering fra Aprilia, så dagens video er ikke bare en overraskelse for forbrugerne, men også for os.

Derfor er vi desværre ikke leveringsdygtige i hverken uddybende information, et lækkert billedgalleri eller fulde tekniske specifikationer (udover de som afsløres i videoen og på hjemmesiden).
Men vi forventer naturligvis uddybende information på et senere tidspunkt, og når det sker, holder vi naturligvis vores læsere opdateret.

De overordnede specifikationer for Aprilia Tuareg 660 fremgår af videoen du så længere oppe i artiklen, så der er vist ingen grund til at bruge krudt på at repetere indholdet.
For vi vil rigtig gerne have skudt dette lille skriv afsted hurtigst muligt, så vores læsere også kan få det første kig på nyheden.

Den ser sgu da lidt spændende ud… gør den ikke?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start