Aprilia RS 660 officielt lanceret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aprilia RS 660 officielt lanceret

Video og tekniske specifikationer frigivet
CO
11/10-2020 kl. 13:44

Fem køremodes (tre til bane og to til gaden), APRC-system – Aprilia Performance Ride Control, multimap Cornering ABS, farve TFT skærm i instrumenteringen og forbindelse via app på mobiltelefonen til motorcyklens computer.
Det er en del af visitkortets indhold for den nye Aprilia RS 660, som har været længe undervejs, men i denne weekend får sin officielle debut.
Det betyder også, at Aprilias hjemmeside er opdateret med de fulde tekniske specifikationer, og at producenten i samme åndedræt har delt endnu en officiel video med modellen, som du kan se længere nede i artiklen.
Men inden du springer videre til uddybende informationer, kunne du jo eventuelt kaste et blik på dette få timer gamle opslag på sociale medier, hvor Aprilia RS 660 betragtes fra flere forskellige vinkler.

Tuono 660 og adventure modellen Tuareg 660
Herligt med flere uddybende informationer om den nye Aprilia RS 660, men vi ser også frem til yderligere informationer om den nye Tuono RS 660 hvor den danske pris lige som for RS’eren blev annonceret tidligere på året… og så sandelig også om den spændende adventure model Aprilia Tuareg 660 der slap ud af det slørende buskads for nogle få uger siden.

Spionbillede af den kommende Aprilia Tuareg 660

Længe undervejs
Man kan vist godt med sindsro fastslå, at der efterhånden er gået ret lang tid siden Aprilia officielt præsenterede producentens nyeste våben i kampen om markedsandele i mellemklassen.
Alle havde hørt om modellen før gutterne fra MagaCin så Aprilia RS 660 præsenteret ved efterårets store MC-messe EICMA i Italien sidste år.
Allerede i Januar måned i indeværende år figurerede både Aprilia RS 660 samt Aprilia Tuono 660 da også på den danske importørs prisliste.
Aprilia RS 660 skulle oprindeligt debutere på Mugello d. 9. Maj i år, men det stak Corona pandemien desværre en kæp i hjulet for.
Men omverden fik dog et glimt af modellen i Maj måned, da den sportslige Aprilia RS 660 blev spottet under testkørsel på offentlig vej.
I September måned kom forløsningen endelig, da Aprilia bekendtgjorde at den længe ventede Aprilia RS 660 kan bestilles fra Oktober måned, og senere på måneden blev vi præsenteret for en stak billeder, hvor Aprilia RS660 var på bane med MotoGP-drengene.

Men nu får vi endelig lidt mere faktuel information, sammen med en ny video med overskriften: #RS660: Designed for Future.

Nu ved vi lidt mere
Udover databladet for Aprilia RS 660 ved vi nu også, at den sportslige model der er udstyret med DRL (Daytime Running Light eller kørelys) og fuld LED lygteføring har en såkaldt “tusmørke-sensor” – som automatisk tænder nærlyset, er udstyret med kurvelys, og også selv finder ud af at slukke for blinklyset.
Som du kan se på billedet over artiklen, kan Aprilia RS 660 leveres i farverne Acid Gold, Apex Black og Lava Red.

Spækket med elektronik
Det elektroniske APRC system er udstyret med en seksakset måleenhed, der blandt andet via accelerometre og gyroskoper informerer motorcyklens computer i realtid.
Informationer om eksempelvis nedlægning og acceleration som motorcyklens computere har brug for, når den på den mest hensigtsmæssige måde skal varetage funktioner som justérbar ATCAprilia Traction Control, justérbar AWCAprilia Wheelie Control, ACCAprilia Cruise Control, AQSAprilia Quick Shift (også nedad), justérbar AEBAprilia Engine Brake og justérbar AEMAprilia Engine Map.

Instrumenteringens farve TFT-skærm kan forbindes med mobiltelefonen

Omvendt gearskift?
Det her er pisse smart for at sige det mildt. For på Aprilia RS 660 klares konverteringen til omvendt gearskift angiveligt med softwaren alene, så man er fri for at kravle rundt på knæene med værktøj i hånden.

Halv RSV4 motor
Det smedede aluminiumsstels medbærende kompakte tocylindrede motor med 270° krumtap er i princippet den forreste halvdel af den overkvadratiske RSV4 1100 motor, hvor vi ser en tilsvarende boring – slaglængde på hhv. 81mm x 63.93mm.
Motoren yder 100 hestekræfter v. 10.500 omdr. og et maksimalt drejningsmoment på 67 Nm v. 8500 omdr.

Sportslig orienteret letvægter
De seneste oplysninger – herunder tre ud af fem køremodes dedikeret til bane – taler for, at Aprilia RS 660 tilhører det mere sportsligt orienterede segment. Sportsligt orienterede motorcykler må gerne være lette, og de hidtidige oplysninger om en vægt på 169 kg holder efter producentens oplysninger vand.
Vægten for Aprilia RS 660 er opgivet til 169kg tør, men en køreklar vægt på 183kg som er 7 kg lettere end Yamaha R6 og hele 24 kg lettere end Honda CBR650R er slet ikke at kimse af.
For at holde vægten på et minimum, har producenten sågar udstyret Aprilia RS 660med et letvægts lithium batteri.

Hvornår?
Modellen er officielt præsenteret i denne weekend, kan bestilles fra i morgen d. 12. Oktober, og skulle angiveligt stå klar ved forhandlerne i Marts-April 2021.
Vi glæder os helt vildt til at teste modellen grundigt under hjemlige himmelstrøg.
I mellemtiden holder vi naturligvis skarpt øje med, hvornår der er nyt om de to spændende søstermodeller Aprilia Tuono 660 og Aprilia Tuareg 660.
Så husk nu at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du altid er opdateret på de seneste nyheder.

Husk nu at du kan se den danske pris på Aprilia RS 660 her, og smut endelig en tur forbi Aprilia’s officielle hjemmeside for at læse mere om den spændende nyhed.

Aprilia RS660 Specifications
Engine 659 cc four-stroke, parallel-twin, 270-degree
Bore x Stroke 81 x 63.93 mm
Compression Ratio 13.5:1
Claimed Power 100 hp (73.5 kW) at 10,500 rpm
Claimed Torque 67 Nm at 8500 rpm
Induction 2 x 48 mm EFI throttle bodies. RbW
Gears Six, AQS Aprilia Quick Shift
Clutch Wet, multi-plate, slipper
Frame Aluminium dual beam chassis with removable seat support subframe
Forks Kayaba 41-mm forks, aluminium radial calliper mounting bracket. Adjustable spring preload and rebound damping. 120 mm wheel travel.
Shock Aluminium asymmetric swingarm. Adjustable monoshock in spring reload, rebound. 130 mm wheel travel.
Tyres 120/70-17 (F), 180/55-17 (R)
Front Brakes Front ABS: double disc, diameter 320 mm, Brembo radial callipers with four Ø32-mm opposing pistons. Radial pump and metal braided brake hose.
Rear Brake Ø220-mm disc; Brembo calliper with two Ø34-mm separate pistons. Pump with integrated tank and metal braided hose
Electronics Six-axis inertial platform, APRC package containing ATC (traction control), AWC (wheelie control), AEB (engine braking), AEM (engine maps) and ACC (cruise control). 5 Riding modes (Road and Track, 3 fixed and 2 customisable)
Instrumentation Full-colour TFT
Dry Weight 169 kg (TBC)
Kerb Weight 183 kg (TBC)
Seat Height 815 mm (TBC)
Wheelbase 1370 mm
Rake / Trail 24.1 degrees / 104.6 mm
Fuel Capacity 15 litres

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start