Aprilia RS 660 frigives i Oktober - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aprilia RS 660 frigives i Oktober

Steffen Olesen
01/09-2020 kl. 12:53

“Hurra! Sportsmaskinerne i mellemklassen er på vej tilbage – og Aprilia RS 660 bliver vild!”
Sådan skrev Mathias i artiklen Mød den nye Aprilia RS 660 helt tilbage i November måned 2019.

Længe undervejs
Det er altså næsten et år siden, vi så de første officielle billeder, og fik de tekniske specifikationer for den sportslige italienske mellemvægter på skrift.
Sidenhen fulgte en officiel bekendtgørelse af, at Aprilia RS 660 ville blive lanceret på Mugello racerbanen i Maj måned i år. Men det blev lige som så meget andet ændret på grund af Corona.
Det kan du læse mere om i artiklen Aprilia RS 660 på trapperne?, hvor du også kan se spionfotos af modellen på offentlig vej.
Modellen har altså været undervejs i nogen tid, men nu er der lys for enden af tunnellen.
For Aprilia oplyser nemlig i videoen nedenunder, hvor du også får den første officielle video af modellen på offentlig vej, at modellen kan bestilles i Oktober måned i år.

Et frækt udseende, en tocylindret motor der yder 100 hestekræfter, en vægt på 169 kg, og så lige for en god ordens skyld udstyret med et væld af tidens mest moderne elektroniske features.
En opskrift der sagtens kunne få tænderne til at løbe i vand, hvis eller prisen kan holdes på et fornuftigt niveau.

Prisen kendt siden Januar
Men den danske pris skal vi heldigvis ikke vente lige så længe på som selve motorcyklen. For Aprilia frigav faktisk allerede prislisten for 2020 modellerne i Januar.
Her kan du både se prisen på den kåbeklædte Aprilia RS 660 og den afklædte Aprilia Tuono 660.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start