WOW! Superleggera V4 er landet i DK - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

WOW! Superleggera V4 er landet i DK

Danmarks første Ducati Panigale Superleggera V4 er landet
Steffen F. Olesen
11/12-2020 kl. 23:50

I februar måned kunne vi her på MagaCin, langt om længe, gå mere i dybden med Ducatis absolut vildeste projekt til dato.
Den super lette og sindssygt stærke superbike, som leverer ikke mindre end 1,54 hk pr. kilo, fik straks mundvandet til at løbe, men jo længere vi gravede os ned i detaljerne, jo hårdere prøvede tegnedrengen at flygte fra baglommen.

Den stærkeste og mest teknologiske model på Ducatis modelprogram byder på alt hvad den seriøse racerkører måtte ønske, men der følger et seriøst prisskilt med pakken.
I artiklen som der er linket til her under, bruger skribenten følgende ord: Helt præcist koster Ducati Superleggera kr. 1.924.490,- og det er faktisk inkl. leveringsomkostninger på kr. 1.990,-.

Efterfølgende blev vi beriget med en detaljeret beskrivelse af den bindegale V4-motor som ligger i Ducati Superleggera. En beskrivelse som viste sig i form af én af i alt otte videoer, hvoraf denne på fornemmeste vis viste det potente kraftværk fra mange forskellige vinkler.
Desværre er videoen vi linker til i nedenstående artikel efterfølgende gjort privat, men heldigvis har skribenten skriblet lidt omkring videoens indhold.

Nu var vi efterhånden så langt henne i føljetonen, at vi rigtig gerne så bæstet fyret af på bane, og én af os på redaktionen må have sagt netop det under en heldig stjerne, for det var lige nøjagtig det der skete fem dage efter.

Endnu engang måtte vi tørre hagen for mundvand, men samtidig ærgre os over, at vi sikkert aldrig fik modellen at se på dansk jord; husker du prisskiltet?
Alligevel var det, som nævnt i ovenstående artikel, den onde-lyneme herligt endelig at se Superleggera V4 blive skudt af, og få lov til at høre samtlige 234 iltre ponyer gå amok.

MEN NU ER DEN HER!
En dugfrisk video fra Ducati Danmark – som kan ses øverst i artiklen – viser hvordan landets første Ducati Panigale Supperleggera V4 bliver løftet af transporten, fragtet ind i Ducati Copenhagen’s baglokaler, pakket ud og nærstuderet af medarbejdere som i den grad må føle sig heldige.
Læg mærke til hvordan medarbejderen ryster på hovedet, da han kommer tæt nok på carbon fælgen bagerst på det røde lyn.

Danmarks første Superleggera V4 skal angiveligt tilbringe resten af året i København, men når vi kommer ud på den anden side af nytår, er der planer om, at model nr. 245 ud af i alt 500 eksemplarer, skal en tur rundt hos de danske Ducati forhandlere.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start