Kawasaki H2 SX SE tager kampen op - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki H2 SX SE tager kampen op

Opvarmning til H2, ZH2 og H2 SX SE duel samt Kawasaki Riders Day - 𝗦𝗲 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗼𝗲𝗻 𝗻𝗲𝗱𝗲 𝗶 𝗮𝗿𝘁𝗶𝗸𝗹𝗲𝗻
Steffen F. Olesen
31/03-2022 kl. 06:00

Det er ved at være nogle måneder siden MagaCin besøgte verdens største mc-messe EICMA i Italien.
Ved den lejlighed fik vi skudt vores traditionelle video med en opsummering og sporadisk gennemgang af årets nyheder, som kan ses i artiklen nedenfor.

Se eventuelt også MagaCin’s livestream fra Kawasaki’s officielle præsentation på EICMA.

I den 40 minutter lange indlejrede video i artiklen der er linket til herover ser vi en lang række af årets spændende nyheder, og ca. 16 minutter inde vi videoen er vi et smut forbi Kawasaki’s stand.
Her ser vi blandt flere spændende nyheder den nye Kawasaki Z659RS, som vi kort tid efter EICMA deltog i udpakningen af, og tiltuskede os en kort prøvekørsel på.

Men det var naturligvis ikke blot Kawasaki Z650RS der fangede MagaCin’s interesse på EICMA.
Allerede i Marts måned sidst år kunne vi fortælle vores læsere, at 2022 Kawasaki H2 SX SE ville blive udstyret med adaptiv fartpilot, og i indeværende år kunne vi løfte sløret for, at der faktisk også vil være Integreret kamera på fremtidens Kawasaki H2 SX. I artiklen der er linket til vedrørende netop den feature ses de klokkeklare beviser.
Klokkeklare beviser der yderligere blev understøttet af fysiske beviser, da MagaCin for nylig besøgte den danske Kawasaki importør.

Kawasaki H2 SX SE landet i Danmark
For 2022 udgaven af Kawasaki H2 SX SE er nemlig allerede landet i Danmark, og vi fik lykkeligvis mulighed for, at strikke en lille video samme fra vores besøg hos Kawasaki Danmark.
En video hvor den danske Kawasaki importør, Marck Lauritsen, blandt andet fortæller om forskelle på standardudgaven af Kawasaki H2 SX og Kawasaki H2 SX SE, Kawasaki’s nye app til forbindelse med motorcyklens infotainment system, og hvor MagaCin’s udsendte funderer over en lille fremtidsorienteret detalje på Kawasaki H2 SX SE.

Det blev til en herlig dag hos Kawasaki Danmark; Ikke blot fordi det altid fedt at sludre om motorcykler, men også fordi vi som det fremgår mod slutningen af videoen, ved samme lejlighed fik en lidt uventet ret fin aftale i stand.

For 1,365 mio. kroner motorcykler
Vi fik nemlig både lov til at låne og prøvekøre den nye 2022 Kawasaki H2 SX SE, den nøgne topmodel Kawasaki ZH2 SE samt en Kawasaki H2 Carbon Edition fra 2017.
Tre kompressorbestykkede motorcykler til en værdi af ca. 1,365 mio. danske kroner, når de er udstyret med danske nummerplader.

H2 Carbon Edition, ZH2 og H2 SX SE shootout
Det resulterede i, at MagaCin’s udsendte for ganske kort tid siden hyggede sig med, at køre alle tre modeller i en ikke specielt videnskabelig sammenlignende testkørsel, hvor alle tre modeller også var en tur på rullefelt.
Videoen fra det projekt er i skrivende stund under redigering, og bringes her på siden snarest muligt.

Kawasaki Riders Day på Jyllandsringen
Er du vild med Kawasaki motorcykler, selv har en model fra det japanske mærke i garagen, og ville elske at hygge dig en dag i selskab med ligesindede, samt spole lidt kilometer af på Jyllandsringen på din Kawasaki?
Så var det måske en idé at slå et sving forbi artiklen, der handler om den nært forestående Kawasaki Riders Day på Jyllandsringen.

Det bliver med garanti en rigtig fed dag, hvor der så vidt tiden tillader, bliver mulighed for at prøvekøre udvalgte nye modeller fra Kawasaki på offentlig vej. Og man kan sågar blive en af tre heldige deltagere, som via lodtrækning får mulighed for at prøvekøre en Kawasaki H2 Carbon Edition.
De kan du læse mere om i artiklen herunder:

Ses vi d. 17/5 til en hyggelig sludder om Kawasaki motorcykler, og lidt hyggeligt samvær med frisk nedlægning i svingene på FDM Jyllandsringens asfalt?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start