Royal Enfield Super Meteor 650 globalt præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Royal Enfield Super Meteor 650 globalt præsenteret

Royal Enfield Super Meteor 650 adskiller sig på en lang række væsentlige punkter fra søstermodellerne Royal Enfield Interceptor 650 og Royal Enfield Continental 650.
CO
16/01-2023 kl. 16:39

Optakten til dagens globale præsentation af den nye Royal Enfield Super Meteor 650, har som du for få dage siden her på MagaCin kunne læse i Royal Enfield Super Meteor 650 præsenteres på mandag efterhånden været længe undervejs.

Uagtet MagaCin både har beskrevet modellen i eksempelvis Smugkig: Er det en Meteor 650? som blev publiceret helt tilbage i 2021, vores læsere kunne se modellen debutere ved efterårets mc-messe EICMA i Italien via MagaCin’s livestream fra Royal Enfields officielle præsentation, modellen fik omtale i artiklen Royal Enfields cruiser er blevet voksen og MagaCin’s læsere såmænd også kunne se Royal Enfield Super Meteor 650 i videoen fra vores rundtur på EICMA, så er der måske nogle, som slet ikke har hørt om nyheden.
Det forsøger inderne at rode bod på med dagens event, som udbredes over flere medier.

Lang præsentationsvideo
Om man tilhører den gruppe, som slet ikke har hørt om Royal Enfield Super Meteor 650, eller man blot ønsker yderligere information om modellen, er vel egentlig ligegyldigt.
For alle kan formentlig få noget ud af at se den seneste video fra det historiske mærke, som gik i luften kl. 15.00 i dag.
Men det er nok en god ide at finde en god stol og eventuelt skænke en frisk kop kaffe, inden dagens præsentationsvideo der lanceres under det frit oversatte slogan rendyrket cruising gennemses.
For videoen strækker sig over en knap halv times tid.

I videoen ser vi altså endnu en gang Royal Enfield’s tredje variation over mærkets modeller udstyret med den tocylindrede 648cc motor, der som bekendt også driver Royal Enfield Interceptor 650 og Royal Enfield Continental 650, som MagaCin testede i 2019.

To forskellige udgaver
Den nye Royal Enfield Super Meteor 650 – som bliver tilgængelig i de to modeller Super Meteor 650 og Super Meteor 650 Tourer – adskiller sig fra søstermodellerne med blandt andet nyt stel, USD forgaffel, ændret affjedringsgeometri, ny bagsvinger samt moderne tiltag som LED lygteføring, USB port til opladning af medbragt udstyr, og motoren i SM650 har blandt fået sin egen dedikerede mapping samt sin helt egen udstødning.
Alt det og meget mere kan du allerede nu læse på Royal Enfield’s website, som til lejligheden er opdateret med denne sektion dedikeret til modellen.

Hvornår og hvor meget?
Som du hører i videoen, er modellen tilgængelig hos din lokale forhandler fra Marts måned i år.
Det bliver spændende at se, om den danske 2023 Royal Enfield prisliste når at blive opdateret, og om importøren når at få modellen hjem inden Motorshow i Herning 2023, der afvikles i dagene 3. til 5. februar.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start