Konfiskation af køretøjer skal være lettere - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Konfiskation af køretøjer skal være lettere

Der skal strammes op på kontrol og sanktioner
Steffen Olesen
09/02-2021 kl. 07:00

I Tyskland vil man konfiskere larmende motorcykler, og i England er man allerede begyndt at knuse motorcykler, der er beslaglagt på grund af “antisocial adfærd”.
Helt så destruktiv som i England bliver ordenshåndhævelsen ikke i Danmark, da man i et dansk udspil til et lovforslag foreslår at bortauktionere beslaglagte køretøjer.
Men danske myndigheder advokerer nu for, at det skal være lettere at konfiskere motoriserede køretøjer.

Dansk debat
Det har i den seneste tid medført nogen debat, at de danske myndigheder overvejer en skærpelse i indsatsen mod vanvidsbilister, hvor man vil gøre det lettere for ordenshåndhæverne at konfiskere bilen.
I udspillet til et lovforslag som blev førstebehandlet 4. Februar står der under Fokusområde 1: Vanvidsbiler skal væk fra gaden: “Det er afgørende, at biler anvendt til vanvidskørsel ikke kører videre. Bilerne skal væk fra gaden med det samme. Der skal derfor gennemføres en markant udvidelse af mulighederne for konfiskation af biler anvendt til vanvidskørsel.”

Der SKAL ske konfiskation
Ophøjelse af sådan et forslag til lov vil meget tænkeligt medføre, at formuleringen i en endelig lovtekst vil henvise til motordrevne køretøjer i stedet for biler.
Så motorcykler vil utvivlsomt også blive omfattet af skærpelsen i loven hvis den vedtages.
Ingen kan vel være modstander af, at dem som kører med hovedet under armen og sætter andres liv på spil straffes hårdt.
Men følgende passus i Vanvidskørsel skal stoppes har fanget andre end vores opmærksomhed:
“Der indføres en hovedregel om konfiskation, hvis bilen er anvendt til vanvidskørsel. Fremover skal der således ske konfiskation, medmindre der foreligger særlige grunde. Denne hovedregel vil gælde for alle overtrædelser, der betegnes som vanvidskørsel, og den vil gælde, uanset om bilen er ejet af tredjemand.”
Fremhævning med fed skrift er på vores regning.
Se udspillet til lovforslaget i kataloget nedenunder som du frit kan bladre i.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

FDM og forsvarsadvokater kritiske
Den foreslåede sanktion har fået FDM til at reagere på muligheden for, at uskyldige lovlydige borgeres køretøjer kan blive konfiskeret.
læs FDM’s artikel 3. Februar 2021: Forslag mod vanvidsbilister kan koste dig bilen.

Vanvidsbilister skal straffes – også gerne hårdere 👨🏻‍⚖️ – men det giver ikke mening at straffe nogen, der ikke har gjort noget ulovligt. Hvad synes du?

Slået op af FDMTorsdag den 4. februar 2021


I artiklen fremhæver FDM en række yderst relevante problematikker, der blandt andet omhandler indgreb i den privat ejendomsret og skriver også at:- “FDM fremover må fraråde, at man låner eller lejer sin bil ud – heller ikke til nære venner, søskende, børn eller kolleger. I værste fald risikerer man nemlig at miste sin bil. Det, mener vi, er stærkt problematisk”. 
I samme artikel kan du også læse, at man hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater er kritiske og foreningens formand Kristian Mølgaard citeres blandt andet for at: ”Det er en meget voldsom sanktion med vidtrækkende konsekvenser for uskyldig tredjepart. Derfor har vi en betydelig betænkelighed ved forslaget.”
Vi anbefaler, at du læser FDM’s fulde artikel Forslag mod vanvidsbilister kan koste dig bilen, hvori du også kan læse, at Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus anerkender kritikken og medgiver at “forslaget kan ramme alle også utilsigtet, men at det er det rigtige værktøj at bruge“.

En nødvendig debat
Vi gentager: Ingen kan vel være modstander af, at dem som kører med hovedet under armen og sætter andres liv på spil straffes hårdt.
Men det er nok meget sundt at tage en debat om, hvor vidt vi er villige til at gå rent lovgivningsmæssigt.
Umiddelbar konfiskation af motoriserede køretøjer er blot et enkelt element i den påtænkte indsats for at komme såkaldte “vanvidsbilister” eller vanvidskørsel til livs, og man må sige, at både trafiksikkerhed, færdselskultur og sanktioner får en god portion bevågenhed i denne tid.

Mange nye tiltag
Eksempelvis kunne du her på MagaCin tidligere på måneden læse om opsætning af såkaldte rødkørselskameraer i Aarhus hvor bøden automatisk afsendes, og du bemærkede måske også artiklen for få dage siden, hvor vi kunne fortælle, at en 20% grænse for klip i kortet kan være på vej.
En grænse der på længere sigt potentielt kunne sænkes til et stort rundt nul, og ingen ved vel hvad begrebet vanvidskørsel kommer til at omfatte i fremtidens fagre nye verden, hvor alle køretøjer er forbundet i skyen så overvågningen potentielt kan øges.

Hvad mener du?
Hvad mener du om udviklingen? Giv endelig din mening til kende i spørgeskemaet nedenunder hvor afstemningen selvfølgelig er helt anonym.

Hvad mener du?


MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer og tests på MagaCin.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start