Flere stærekasser for øget fartkontrol
Transportminister Benny Engelbrecht mener, at der skal opsættes flere såkaldte stærekasser for øget hastighedskontrol.
Politikeren er i Jyllands-Posten citeret for, at det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal udføres flere kontroller, men om hvor mange flere der skal til.
Og om de skal etableres som punktkontroller eller såkaldte strækningskontroller.
Tiltaget kan ikke stå alene
Historien kan udover i Jyllands-Posten læses i flere medier som blandt andet Ekstra Bladet og Berlingske, hvor det også fremgår, at den administrerende direktør hos Rådet for Sikker Trafik Mogens Kærgaard erklærer, at tiltaget med flere stærekasser ikke kan stå alene.
For direktøren mener også, at der skal være mere politi på vejene.
Bilister ønsker øget kontrol
I artiklerne på andre medier der er linket til i afsnittet ovenover, kan du også læse, at syv ud af ti bilister i en undersøgelse med 5023 deltagende bilister udført i Oktober ønskede mere fartkontrol.
Men om det reelt ender med, at der opsættes flere stærekasser, afhænger helt og holdent af forhandlinger blandt de politiske partier som står bag infrastrukturaftalen.
Ikke et nyt projekt
Ønsket om øget hastighedskontrol er slet ikke nyt, og helt tilbage i 2018 kunne du her på MagaCin læse om pilotprojektet med faste ATK-standere/stærekasser, hvor 20 af politiets daværende kameraer fra de mobile fotovogne skulle bruges til at opsætte 20 faste ATK standere på udvalgte strækninger.
MagaCin fulgte året efter op på spørgsmålet vedrørende øget hastighedskontrol og opsætning af såkaldte stærekasser, hvor vi i en henvendelse til Transportministeriet fik svar på nogle spørgsmål om, hvad den nuværende Regerings planer var i forhold til fartkontrol, og om der skulle opsættes flere stationære stærekasser på udvalgte strækninger.
Og om man ville lade det blive på det daværende niveau eller ændre i typen af fartkontroller.
Det kan du læse mere om i artiklen Hvor meget vil Regeringen øge fartkontrollen?
Nu er der altså meget som taler for, at der skal opsættes endnu flere stærekasser.
Men det er ikke de eneste hastighedsregulerende tiltag, som vi med spænding kan se frem til.
Sidste år kunne du i artiklen Farten skal ned læse, at 15 ud af landets 98 kommuner kunne ansøge Vejdirektoratet om at være med i en forsøgsordning, hvor de udvalgte kommuner fremover på egen hånd kan sænke fartgrænserne i byerne.
Og i den artikel finder du også et link til artiklen der handler om, at politiet får nye bedre lasere, og at fartbøderne skal reguleres.
Men tiltagene der giver kommunerne øget selvbestemmelse vedrørende hastighedsregulering i byerne, nye håndholdte lasere og de 25 nye mobile ATK enheder – som du også kan læse om i artiklen der er linket til ovenover – får altså formentlig ikke lov til at stå alene.
For det er ikke svært at forestille sig, at de folkevalgte når til enighed om opsættelse af flere faste ATK enheder, hvor den seneste udvikling peger i retning af automatisk måling eller såkaldt strækningskontrol af gennemsnitshastigheden mellem to punkter.
Det lyder måske umiddelbart som utopi for nogle.
Oplysninger på Transportministeriets hjemmeside
På Transportministeriets hjemmeside kan du imidlertid læse mere om Automatisk fartkontrol på vej til Storebælt og Øresund, hvor det er forventningen, at de nye kameraer på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen vil blive taget i brug i 2022.
Fartkameraer der beregner gennemsnitshastigheden, og som eventuelt kunne forårsage hårde opbremsninger mod slutningen af strækningen, hvis nogle utilsigtet har trådt en anelse for hårdt på speederen undervejs?
Yderligere initiativer
Men opsættelsen af nye faste ATK enheder lyder faktisk ikke specielt højteknologisk, når man tænker på lidt mere tidssvarende initiativer, hvor man eksempelvis i EU regi arbejder målrettet på implementering af ISA i 2022.
Et system der kontinuerligt overvåger køretøjernes hastighed, som kan gribe ind ved for høj hastighed og på egen hånd nedsætte køretøjets hastighed.
Nogle lande mener dog, at systemet er for restriktivt, og at den automatiske nedbremsning bør afløses af et lydsignal.
Vi ser med spænding frem til hvilke beslutninger landets politikere træffer vedrørende opsætning af flere stærekasser, om de i givet fald etableres med såkaldt strækningskontrol, og holder naturligvis vores læsere opdateret straks der er nyt.
