Dakar Rally:- Kører genoplivet af konkurrenter - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dakar Rally:- Kører genoplivet af konkurrenter

Santosh Shivanshankar i kunstig koma
Steffen Olesen
07/01-2021 kl. 15:16

Tidligere på dagen kunne du her Magacin læse, at det ikoniske Dakar Rally 2021 er i fuld gang.
I den artikel kunne du både læse om det sagnomspundne løbs historie, om hvordan du kan følge udviklingen i løbet på både sociale medier og en dedikeret app, og naturligvis også via løbets officielle hjemmeside, hvor dagens rute faktisk kan følges live.
Nu hvor sneen har lagt sig i de hjemlige omgivelser, og der er pause i både WSBK og MotoGP, er det ret lækkert med videoer fra Dakar Rally.
Specielt når gashåndtaget vrides seriøst på løst underlag i solrige omgivelser.
Det er en holdning som deles af mange, herunder også arrangøren og med garanti også kørerne der giver den gas i dette opslag på sociale medier.

Indisk kører i voldsom ulykke
Som du kan se i videoen er kørerene ikke blege for at give den rigtig frisk gas, når Dakar Rally køres under særdeles vanskelige forhold, og løbet kræver som du kunne læse i dagens første artikel om løbet også sine ofre.
Det er ikke blot materiellet der udsættes for hårde prøvelser, for løbet er også kendetegnet ved voldsomme ulykker med personskade.
Sidste år mistede både den 40-årige portugisiske kører Paulo Goncalves og hollandske Edwin Straver livet under strabadserne, og under gårsdagens 4. etape blev den indiske Hero Motorsports kører Santosh Chunchunguppe Shivanshankar efter et alvorligt styrt fløjet med helikopter til hospitalet i Riyadh.
Det fortæller nyhedsbureauet Reuters i denne pressemeddelelse.

Genoplivet af konkurrenter
Den konkurrerende hollandske Husqvarna kører Paul Spierings fortalte efterfølgende i dette interview med Rally Maniacs, at han er glad for, at et førstehjælpskursus er en betingelse for at deltage i løbet.
Efter at have smidt sin egen motorcykel for at komme Santosh til undsætning lykkedes det nemlig hollænderen sammen med italienske Maurizio Gerini at genoplive Shivanshankar.
Og da redningshelikopteren efter 15 minutter ankom til ulykkesstedet kunne Spiering igen føle en puls.

I kunstig koma
I forbindelse med ulykken forlyder det, at Shivanshankar har lidt hjerneskade og derfor holdes i kunstig koma, men at hans tilstand er stabil.
Vi krydser fingre og håber på det bedste for Shivanshankar, der forlader dette års Dakar Rally på en rigtig trist måde, men forhåbentlig med livet i behold.

The highs and lows of The Rally Life were encapsulated in one day of racing in Mission #Dakar2021, as Stage 4 saw…

Slået op af Hero MotoSportsOnsdag den 6. januar 2021

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start