Straver er død: Dakar Rally kræver endnu et offer
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Endnu et dødsfald i Dakar Rally

Edwin Straver er den anden person der dør under Dakar Rally 2020, efter kroppen bukkede under for skader en uge efter styrtet fandt sted
Steffen F. Olesen
25/01-2020 kl. 08:00

Hollandske Edwin Straver styrtede under den næstsidste etape under dette års Dakar Rally med en hastighed på cirka 50km/t, men selvom styrtet skete under lav fart ville skæbnen at Edwin Straver’s hjerte stoppede i ti minutter, før paramedicinerne kunne genoplive ham og fragte ham til hospitalet via helikopter.

Selvom det på stedet lykkedes at genoplive Edwin Straver har hollandske medier nu desværre rapporteret, at Straver ikke overlevede sine kvæstelser, som blandt andet omfattede et brud på nakken.

Det var Edwin Straver’s tredje deltagelse i Dakar Rally, og han kørte på sin egen KTM i klassen ”Original”, som er en klasse for kørere uden udefrakommende assistance.

Med kun to etaper tilbage af årets Dakar Rally lød Edwin Straver’s samlede placering 38, men han var fjerde bedst blandt deltagerne i sin klasse.

Edwin Straver’s død er den anden fatale ulykke under årets Dakar Rally, efter Paulo Goncalves måtte lade livet under eventens syvende etape.

Faktisk havde Paulo Goncalves død sat tankerne i gang hos Edwin Straver, som under et interview med det hollandske medie AD fortalte, at han fremadrettet ville tage den lidt med ro for at nå helskindet i mål.

“I am taking it easy on dangerous points, brake for everything. If I can't see it, I really won't get over it. Everything went well for me, but I saw that this was not the case for everyone. If you don't accept the dangers, you have to stay home.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start