
Kawasaki Eliminator H2
Ducati Diavel sad længe på tronen som den eneste reelt velkørende PowerCruiser, og blev for en måneds tid siden præsenteret i en eksklusiv Lamborghini udgave. Den italienske djævel er i år blevet udfordret af den nye Triumph Rocket 3, der blev introduceret til markedet på temmelig utraditionel vis.
Lang optakt til ny model
Indledningsvis begyndte rygtebørsen at summe om en ny Triumph Rocket 3, dernæst så vi helt tilbage i 2018 nogle få spionbilleder, og i starten af 2019 fulgte en video fra producentens Triumph Factory Custom Launch, hvor den kommende Triumph Rocket 3 også figurerede.
Yderligere informationer om den seneste inkarnation af Triumph Rocket 3 sivede jævnligt i en lind strøm til offentligheden, inden modellen langt om længe debuterede offentligt.
Det årelange forløb kulminerede med den offentlige præsentation, en officiel video med en grundig gennemgang af modellen, og for vores vedkommende med prøvekørslen af den nye Triumph Rocket 3 i indeværende år.
Altså en lang optakt fra de første rygter om en ny Triumph Rocket 3 til den officielle lancering af modellen.
Nu er der indikationer på, at et tilsvarende scenarie kunne udspille sig for en ny spændende PowerCruiser fra Kawasaki.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

