Ny Triumph Rocket III fremvist for forhandlere
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Triumph Rocket III på affyringsrampen

Forhandlerne har allerede set modellen
Steffen Olesen
29/12-2018 kl. 07:00

Ved et forhandlermøde afholdt af Triumph i Oktober måned, passerede en ny model  hastigt scenen, imens en designtegning tonede frem på bagtæppet.

Seancen var ganske kortvarig, men det lykkedes flere tilstedeværende at skyde enkelte slørede billeder og videoer, som siden er begyndt at florere på sociale medier.

2019 Triumph Rocket III

Den voluminøse Triumph Rocket III med en kampvægt på over 360kg, fik stor opmærksomhed da den i sin tid blev afsløret på motorcykeludstilling EICMA i 2003. Modellen imponerede med en gigantisk trecylindret twin spark motor på 2.294cc, der i seneste inkarnation leverede et opsigtsvækkende brutalt moment på mere end 200Nm, hvoraf 90% var til rådighed allerede omkring 2000 omdr.

Et seriøst moment der nemt kunne omsættes i dækbrændere, eller alternativt udnyttes til mere kunstfærdig kørsel som i videoen herunder.

.

Tretrins-raketten fra Triumph fik hurtigt en stor skare loyale tilhængere, hvor nogle sågar gik drastisk til værks med modificeringer. Husker du artiklen om den finsk motorcykeljournalist Janna Huhtala's Triumph Superleggera, der blev ombygget med hjælp fra blandt andet MotoGP mekanikere?

2019 versionen af Triumph Rocket III, bliver et noget anderledes udgangspunkt for ombyggere end forgængeren.

Hvor forgængeren tilhørte det tilbagelænede cruiser segment – blot i mega udgave – er den nye Triumph Rocket III visuelt mere i trit med eksempelvis en powercruiser som Ducati Diavel.

Understøttet af de slørede billeder, går snakken på at modellen får helt nyt stel, enkeltarms bagsvinger med integreret kardanaksel, monoshock bagdæmper og sidemonteret nummerpladeholder ala Ducati Diavel. Den dobbelte signatur forlygte bevares, USD fogaflen med stejlere kronrørsvinkel kunne være fra svenske Öhlins, og de radialt monterede forreste bremsecalipere antageligt fra italienske Brembo.

Væk er forgængerens forchromede dobbelte udstødning i raket-silo størrelse, og i stedet ser vi to korte  potter på højre side. Bemærk at fremrykkerne er forsvundet og at fodhvilerne på billederne er monteret længere bagude. Yderligere et signal om et mere dynamisk setup. Vi gætter på at den nye kreation fra Triumph, lige som mange af producentens andre nyheder vil være udstyret med Triumphs TFT connectivity system.

Motoren på den nye Rocket III må nødvendigvis have flere kræfter end forgængeren, for at pisse territoriet af i power-cruiser segmentet.

Rygter hvisker om at den trebenede motor vokser til 2.5 liter og får en ydelse på ca. 182hk, hvor et  solidt moment på 230Nm er til rådighed inden omdrejningstælleren rammer 3000 omdr..

En ny Rocket III powercruiser fra Triumph vil vi gerne se. Holder de foreløbige informationer vand, forlader den sandsynligvis først affyringsrampen kort tid før en landing ved næste efterårs motorcykeludstilling EICMA 2019.

I mellemtiden holder vi naturligvis fingeren på pulsen vedr. uddybende informationer, og holder øje med om Triumph følger marketingtrenden med fristende teaser videos.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start