Politiets flyvende motorcykel styrtet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Politiets flyvende motorcykel styrtet

Araberne behøver nok ikke frygte det flyvende politi foreløbig
Steffen Olesen
16/06-2020 kl. 07:00

Lad os lige starte med at få pulsen ned, og fortælle at det ikke er den danske stat der er kommet galt afsted.
Den bizarre sci-fi agtige hændelse som har ramt en arabisk motorcykelbetjent, kræver nok en genopfriskning., hvis du ikke husker artiklen Video: Arabiske mc-betjente bliver flyvende fra 2018 hvor vi fortalte, at de ansatte i Dubais politi kan forsyne sig fra en særdeles veludstyret garage med blandt andet de skarpeste modeller fra Ducati, samt Kawasaki H2 modeller.

Opsigtsvækkende nyhed
Men den opsigtsvækkende nyhed var dengang, at den seneste tilføjelse til garagen dengang var en såkaldt ‘flyvende motorcykel’, der ganske vist mest lignede en stor drone med motorcykelsæde, men med lidt god vilje godt kunne kaldes en flyvende mc.
Efter opgradering til MagaCin version 2.0 er videoen i artiklen fra dengang tilsyneladende ikke længere tilgængelig, så vi har lokaliseret en video fra samme tid, der viser Dubai’s politi under en tidlig prøveflyvning i 2018.
Se endelig videoen inden du læser videre.

Det ved vi fra dengang
Som du så i videoen herover, var ‘testkøreren’ dengang ikke helt ueffen i førersædet på den flyvende motorcykel, som er konstrueret af det amerikanske firma Hoversurf. Dengang forlød det, at den flyvende motorcykel havde en tophastighed på 65 km/t, kunne holdes i luften i 20 minutter på en opladning og kostede i omegnen af en halv million danske kroner.
I den seneste udgave vejer Hoverbike efter de seneste specifikationer opgivet på producentens hjemmeside 253kg, har en tophastighed der er begrænset til 96 km/t, og kan udstyret med det nye LiNiMnCoO2 12,3 kWh batteri holdes i luften i 10-25 minutter med en fører i sædet.

Muligt fremtidsscenarie – underhaling forbudt
Yderligere videreudvikling af Hoverbike med opgraderet tophastighed og flyvetid tegner et fremtids scenarie, hvor begrebet overhaling kunne få en helt anden betydning. Måske endda med en ekstra paragraf i lovgivningen hvor underhaling er forbudt?

Fornyet opmærksomhed vedr. Hoverbike
Siden historien om tilføjelsen i etatens garage i Dubai i sin tid blev lanceret, har der imidlertid ikke været den store opmærksomhed vedrørende det arabiske politi’s flyvende motorcykel.
Det kan man vist godt sige der er nu.
Styrtet du ser i den følgende video skyldes angiveligt ikke manglende træning men en fejlfunktion.
Vi synes det er cool nok, at Hoversurf selv deler videoen, og vi kan berolige læserne med, at den forfløjne betjent ikke kom til skade.
Her får du først videoen fra én vinkel som er delt af et andet medie.

Det er måske at tage munden for fuld, men vi tror ikke vi skal forvente de danske MC-betjentes motorcykler udskiftet med flyvende erstatninger lige foreløbig.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start