100.000 km på en Versys-X 300 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

100.000 km på en Versys-X 300

Fuldstændig vild jordomrejse
Mikkel Sølvkjær
09/03-2021 kl. 11:22

“At rejse er at leve” – det udtryk kender vi alt for godt, og på to hjul er det bare et endnu større eventyr at komme afsted på langtur, men selvfølgelig ikke for enhver pris.
De fleste af os vil helst have en vis mængde komfort og luksus, når vi skal køre rigtig mange kilometer, mens det for andre bare som et kedeligt foretagende.

Maurizio Pistore er den slags menneske, der ikke kan holde sig fra at gøre projektet lidt mere interessant, og han har besluttet sig for at køre over 100.000 km på en lille tocylindret Kawasaki.
Turen starter til juli, og undervejs vil Pistore komme gennem 61 lande fordelt over fem kontinenter på små 400 dage – var det en tur, du tænke dig at tage?

Det er en lang tur – rigtig lang tur

Hvis du har lyst til at følge trop, kan du se den planlagte rute på Maurizios italienske hjemmeside, hvor alle ophold, omkostninger, visumforhold og overnatninger omhyggeligt er undersøgt og skemalagt – manden er altså ganske velforberedt.

Valget af motorcykel var ikke super svært for Maurizio, da processen omkring afsøgning af sponsorer til turen afgjorde det hele. Egentlig var planen at gå efter noget hjemligt i form at en italiensk producent, men Maurizio fortæller, at mange af de fabrikanter, han tog fat i, aldrig vendte tilbage med ordentlige svar.
Til gengæld modtog Kawasakis italienske afdeling planen så positivt, at der straks opstod et velvilligt samarbejde, hvor en Versys-X 300 blev bragt i spil.
Den samme motorcykel som i 2018 løb med titlen som vinder i MagaCin’s Kæmpe dueltest: 4 billige rejsemaskiner.

Den lille, men alligevel store Versys-X 300

Det kan måske undre lidt, at Maurizio ikke vælger en større maskine, måske en 650’er eller en Versys 1000 nu der skal køres så langt, men Maurizio fortæller, at det hele handler om størrelse og vægt.
Håndterbarheden er langt større end på et tungere alternativ, og den lille 296-kubikker kan let smides rundt i kringlet terræn eller samles op efter et styrt.
Den lille kriger vejer 170 kg og har en tankkapacitet på 17 liter – det giver samtidig en fænomenal rækkevidde.

Og det kan vi faktisk godt skrive under på her på MagaCin, for Versys-X 300 klarede sig sindssygt flot i test og direkte sammenligning med Honda CRF 250 L, BMW G310 GS og Suzuki DL250 V-strom.
Du kan læse eller genlæse første del af 4 artikler herunder:

Derudover er modellen spækket med praktiske detaljer som USB-udtag, centerstøttefod og motorbeskyttelse.
Med en ydelse på omkring 40 hk rykker den ikke ligefrem armene af føreren, men det er rigeligt til at komme omkring i verden i et raskt tempo.

Vi forstår godt italienernes valg af motorcykel, og faktisk kunne mange nyde godt af den fornøjelse en mindre MC kan tilbyde, hvilket var emnet for vores første podcast afsnit.

Og mon ikke den friske Kawa føles som en luksusmaskine for italieneren, for det er faktisk ikke første gang, han tager turen rundt om kloden.
Første gang han var afsted var på ryggen af en Quadro 3, altså en 3-hjulet scooter, og til sammenligning er Versys-X 300 en kongemaskine.

Den første tur var på en Quadro 3 Scooter

Den sidste verdensomspændende tur foregik i 2012, men Maurizio har faktisk kørt lange mærkværdige ture siden 2006.
Vi skal nok holde et halvt øje på bedriften, når starten går til sommer, for der kan med garanti komme vilde billeder og fortællinger ud af sådan en tur – lidt som herunder, hvor en Bajaj Pulsar bliver sat på en ultimative prøve.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start