Verge Motorcycles indgår samarbejde med Tesla - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verge Motorcycles indgår samarbejde med Tesla

De amerikanske kunder, som kan købe mærkets motorcykler i efteråret, kan fremover benytte NACS standarden på Tesla's omfattende netværk af ladestationer.
CO
12/07-2023 kl. 06:06

For finske RMK som du kunne læse om her på MagaCin helt tilbage i 2019 i 320 Nm i baghjulet, har vejen til endelig produktion af motorcykler været pænt lang.

RMK lovede samme år som ovennævnte artikel blev publiceret store nyheder snart, og MagaCin besøgte kort tid efter det nordiske mærke (som efterfølgende skiftede navn til Verge) på deres stand ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien.
I MagaCin’s artikel Verge Motorcycles napper Red Dot Award fra 2021 kan du se en indlejret video fra vores besøg på EICMA i 2019, hvor vi fik en sludder med virksomhedens dengang nystartede Marketing Manager Spencer Cutlan.

MagaCin har gennem et årelangt forløb jævnligt været i kontakt med både Spencer og Verge Motorcycles, vi så i Maj måned præsentationen af specialudgaven af Verge TS Pro i form af Verge Mika Häkkinen Signature Edition, og en de seneste store nyheder fra Verge er ikke blot, at mærkets motorcykler der produceres i Estland kan købes i USA fra slutningen af dette år, men også at Verge motorcykler fremover skal kunne oplades via NACS (North American Charging Standard) på Tesla’s omfattende netværk af ladestationer.

Vil du vide mere om NACS, og de knap så klodsede ladestik, så kan du eksempelvis tage et kig på denne side.

I forbindelse med nyheden citeres mærkets Chief Technology Officer Marko Lehtimäki frit oversat for følgende:
“Vi har fulgt diskussionen om fremtidens infrastruktur for opladning og Tesla’s beslutning om at åbne for deres NACS ladestandard med interesse. At tilbyde vores kunder udbredte og let anvendelige lynopladningssystemer er vitalt for Verge’s vækst. Vi er nu ved at gøre os klar til at indtage det amerikanske marked, og som motorcyklernes Tesla, var dette tiltag en naturlig beslutning.”

Udtalelsen følges til dørs af Chief Operating Officer of Verge’s US operation Pekka Parnanen’s udtalelse, der lige som ovenstående citat er frit oversat:
“Total kundeservice er alt for Verge. Vi ønsker at Verge ejere har adgang til det mest omfattende hurtigt opladende system i Nordamerika, hvorfor det er vores plan at gøre brug af Tesla’s netværk med 17.000 ladestationer.”

En forudsætning for succes?
Tesla’s beslutning i 2022 om at gøre deres NACS ladestationer tilgængelige for andre mærker har vakt international opmærksomhed, og flere store spillere i bilindustrien som General Motors, Ford samt den amerikanske producent af elektriske biler Rivian, har da også efterfølgende annonceret, at deres elektriske køretøjer fremover kan oplades via Tesla’s ladestandere.

Ovennævnte mærker har i øvrigt for nylig fået følge af blandt andet Polestar, Volvo og Mercedes Benz. Og de kendte mærker fra bilindustrien får altså nu selskab af Verge Motorcycles som den første motorcykelproducent, hvor man sagtens kunne forestille sig, at tiltaget er befordrende for mærkets fremtidig succes.

Uagtet batterierne i elektriske køretøjer løbende opgraderes med kortere ladetid og længere rækkevidde, så er såkaldt rækkeviddeangst stadig en faktor.

Derfor er det nok nødvendigt med masser af let tilgængelige ladepunkter overalt, hvis elektriske motorcykler skal vinde brugernes gunst. Og på netop det punkt, er Verge Motorcycles altså nu med fremme i forreste linje.

Er motorcyklerne fra Verge et nyt bekendtskab for dig, så se endelig videoen Verge Motorcycles – Go Further. Go Beyond under dette afsnit, og læs eventuelt mere om mærkets motorcykler på vergemotorcycles.com.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start