Stort fald i dræbte og tilskadekomne motorcyklister i 2021 - MagaCin
FacebookYoutubeTwitterInstagram
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Stort fald i dræbte og tilskadekomne motorcyklister i 2021

Rekordlavt antal dræbte i trafikken i 2021 med et fald på 23% for motorcyklister og knallertkørere i forhold til de fem foregående år.
CO
25/06-2022 kl. 06:00

Det er en særdeles glædelig nyhed, at Vejdirektoratets nye rapport Trafikulykker for
året 2021
– som kan findes i udgivelsen med samme navn på Vejdirektoratets hjemmeside – i opgørelsen over ulykkestal i 2021 dokumenterer det laveste antal dræbte i trafikken, som er registreret, siden man begyndte at registrere trafikulykker for snart 100 år siden.
Og for vi motorcykelnørder er det måske endda ekstra glædeligt, at motorcyklerne sammen med knallerterne som det fremgår af billedet nedenunder er overordentligt fornemt repræsenteret, med et betragteligt fald i antallet af tilskadekomne og dræbte.

Som det fremgår af Vejdirektoratets rapport, er de 54 bilister, som mistede livet i en trafikulykke i 2021, det laveste antal i den tid Vejdirektoratet har ført statistik over trafikulykker.
Men for vi motorcyklister er det også værd at bemærke opgørelsen i rapportens afsnit Stort fald i dræbte og tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere på side 13, hvor der konstateres 23% færre tilskadekomne og dræbte i trafikken i forhold til de fem foregående år.
Som det også fremgår af rapporten, har antallet af dræbte motorcyklister varieret mellem 10 og 27 dræbte om året de seneste 10 år, imens 12 motorcyklister mistede livet i trafikken i 2021.

I Vejdirektoratets rapport kan man også læse, at der især var færre dræbte og tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere på hverdage, imens der var lidt flere i weekenderne i 2021 end i de foregående fem år.

Flest unge er involveret i ulykker
At de unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne kommer måske ikke som den store overraskelse.
Det nemlig længe været tilfældet, at de unge er overrepræsenteret blandt dræbte og tilskadekomne i trafikken i forhold til deres andel af befolkningen.
Den største overrepræsentation ses omkring 18-21 år, men allerede fra 15 år er unge overrepræsenteret.
I 2021 udgjorde 15-24-årige 12 % af befolkningen, men de udgjorde 22 % af de dræbte og tilskadekomne.

Forandring fryder
Sådan var det egentlig nok også dengang far var dreng eller ung, og motorcyklister med en gulnet dåbsattest erindrer formentlig, at det i sin tid var nok med en enkelt køretime inden man nappede køreprøven til mc.
“Kør en tur gennem krydset derhenne, imens jeg står her og pulser en smøg”…. og køreprøven var bestået på 5 minutter.
Situationen er i dag ganske anderledes, hvor der er skærpede krav til undervisningen, et stigende antal kørelærere løbende dygtiggør sig, og kontinuerligt udvikler deres egne køretekniske færdigheder, samt på fornem vis videreformidler mere end blot nødvendig basal viden for at bestå køreprøven.
Her er frasen forandring fryder nok på sin plads.

Mere sikkert personligt udstyr
Derudover har vi fået en ny ECE 22.06 standard for styrthjelme, FIM godkendte styrthjelme som eksempelvis AGV Pista GP RR, en ny let forståelig mærkningsordning for mc-beklædning og mange motorcyklister er begyndt at køre med enten løs airbag-vest – som eksempelvis hit-air MLV-C vesten MagaCin testede sidste år – eller airbag integreret i beklædningen, som eksempelvis det lækre læder fra Dainese med indbygget airbag vi testede tidligere i indeværende år.
Er man interesseret i emnet, hvor deltagerne både kan vælge at deltage fysisk eller online, så er det faktisk for første gang i år muligt for alle at deltage, hvilket du kan læse mere om i MagaCin’s artikel Stor konference om motorcykler og sikkerhed i efteråret.

Konference om motorcykler og sikkerhed i efteråret
På det mere overordnede plan kan vi se frem til efterårets store konference dedikeret til sikkerheden på motorcykel, som afvikles i dagene 3.-4. Oktober lige op til den store mc-messe 2022 Intermot i Köln.

Alle sammen elementer, der potentielt kunne være medvirkende til, at vi også fremover ser rekordlave antal tilskadekomne og dræbte motorcyklister i trafikken.
Det ser vi frem til sker, men glæder os også foreløbig over, at antallet af tilskadekomne og dræbte motorcyklister i 2021 var imponerende lavt.
Det ser vi gerne videreført i år.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start