Ny BMW R18 i morgen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny BMW R18 i morgen

Afsløringen kan følges live
CO
21/10-2020 kl. 01:38

For blot en god måneds tid siden flokkedes forventningsfulde motorcyklister hos Xpedit i Farum og Ølgod for at overvære den officielle danmarkspremiere på en længe ventet kæmpe nyhed fra BMW.
Lørdag d. 19 September kl. 09:00 debuterede den længe ventede BMW R18 med den voluminøse 1800cc boksermotor i Danmark, og nu er BMW inden støvet har lagt sig klar med flere BMW R18 nyheder.

Join us as we uncover the latest #SoulFuel models on October 22nd, 6 pm CET! ⚠️ What are your guesses? #MakeLifeARide

Slået op af BMW MotorradSøndag den 18. oktober 2020

Som du kan se i opslaget på sociale medier opfordrer BMW os til at følge med, når det traditionsrige bayerske mærke Torsdag d. 22. Oktober kl. 18.00 præsenterer “de seneste SoulFuel models“.
Opslag på sociale medier samt en klargjort præsentation på YouTube er endnu ikke fulgt op af en officiel pressemeddelelse, så dit gæt på hvad det betyder, er lige så godt som vores.

Vi skal gætte med
I opslaget opfordrer BMW os til at gætte. Og på baggrund af det delte billede kan der vist ikke herske megen tvivl om, at nyhederne må være opfølgende søstermodeller til BMW R18 First Edition.
Vi vover det ene øje og deltager i gættekonkurrencen.
Måske en lidt mere touring orienteret version med tasker og kåbeglas monteret i stil med modellen vi så på spionfotos sidste år?
Det er ikke vel helt utænkeligt?
På den model var BMW R18 First Edition udstødningens signatur fishtail potter i øvrigt også erstattet af et mere traditionelt udseende udstødningssystem.

Spionbilledet vi så sidste år

Og måske præsenterer BMW også en lidt mere sportsligt udseende variant med styrkåbe, støbte fælge og relativt korte råbe-rør?
Nok i virkeligheden et lidt gratis gæt. For de fleste kender nok allerede til billederne af BMW Concept R18/2, som i hvert fald rent visuelt afviger en del fra BMW R18 First Edition.
Den ser nu ret fed ud.

Afsløring i morgen
Gæt endelig med på hvilke nyheder BMW stiller i udsigt, men vi har ikke ret lang tid til at spekulere i hvilke nyheder der præsenteres. For BMW afslører som tidligere nævnt allerede i morgen, hvad der gemmer sig i godteposen.
I skrivende stund går den indlejrede YouTube video nedenunder live om 40 timer, så vi bliver snart uendeligt meget klogere.

Hvilke nyheder gætter du på, at BMW præsenterer i morgen?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start