Prøvekørt: BMW R18 – KÆMPE nyhed fra BMW
I præcis dette øjeblik flokkes forventningsfulde motorcyklister hos Xpedit i Farum og Ølgod ved den officielle danmarkspremiere på en længe ventet KÆMPE nyhed fra BMW.
BMW R18 lanceres officielt i dag
I dag har danske motorcykelentusiaster nemlig mulighed for, at overvære afsløringen af BMW R18 ved offentligt tilgængelige arrangementer, der løber af stablen hos Xpedit i hhv. Farum og Ølgod i tidsrummet 09.00 – 15.00.
Og selvom du måske ikke havde mulighed for at være der præcis klokken 09.00 til selve afsløringen, så skulle du måske starte motorcyklen op og besøge en af de to Xpedit afdelinger, hvor du med egne øjne kan beskue og eventuelt prøvekøre den imponerende skabning.
Husk endelig at medbringe mundbind
Vores opfordring hænger ikke kun sammen med, at vi naturligvis skal passe på hinanden og forebygge smitte, men også at du nok kommer til at savle ukontrolleret.
For BMW R18 er nemlig en fryd for øjet. En sand lækkerbisken der hører til i kategorien motorcykler af hvilke man får et glad ansigt, og glæd dig til du hører modellen blive startet.
Vi har desværre ikke mulighed for, at møde op til nogle af dagens arrangementer. Men det lykkedes os heldigvis, at arrangere en førstehånds introduktion til modellen umiddelbart før den officielle præsentation i dag.
Det blev desværre ikke til en længere prøvekørsel eller regulær test under den seance, da vi brugte det meste af den begrænsede tid på, at kreere lidt video til vore læsere som du kan se her under.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

