MT-09 får vokseværk til 2021 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MT-09 får vokseværk til 2021

Yamaha imødekommer Euro5 kravene med nye modifikationer
Mikkel Sølvkjær
28/09-2020 kl. 09:00

En ny typegodkendelse fra de tyske transport myndigheder (KBA) har fundet vej til offentligheden, og afslører, at Yamaha planlægger at introducere en revideret CP3 motor.

Den roste rækkemotor med 3 propper og crossplane krumtap er stort set uændret siden introduktionen af Yamaha MT-09 i 2014.
Sidenhen indtog motoren blandt andet Yamaha Tracer 900 og den omdiskuterede trehjuler Yamaha Niken, men uanset hvad det kompakte kraftværk blev sat til, gjorde den det godt med sin aggressive karakter.

Den kompakte motor bliver kraftigere og renere

Dokumenterne fra KBA er fyldt med data om carbon monooxid, nitrogen og en masse andre fine betegnelser relateret til miljøkravene i Euro5 direktiverne, og det er selvfølgelig de stigende krav, og det faktum at MT-09 ikke har gennemgået opdateringer siden 2018, der giver anledning til en opdateret motor til 2021.

Mere interessant er det, at køretøjets kodenavn er angivet MTN890D, hvor den oprindelige udgave hed MTN850D.
Første version af CP3-motoren med 847 kubik, altså i lighed med betegnelsen MTN850D, viser at vi nu ser en øgning af volumen til et sted lige under 900 kubik..

Den alsidige platform er blevet vildt populær – her er det Tracer 900 i lækre farver.

Udover at motoren bliver renere og mere miljøvenlig, så lader det ikke til at stoppe her, for der følger angiveligt også 6 ekstra hestekræfter med i opdateringen, og den iltre rækketre’er kommer til at skyde 120 hk fra sig.

Vi må antage, at de andre modeller i rækken også bliver omfattet af den nye motor, og både Tracer, Niken og den retro inspirerede XSR 900 vil nyde godt af de flere kræfter – vi tager i hvert fald i mod dem med åbne arme.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start