Motorcyklister i nyt stærkt fællesskab - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcyklister i nyt stærkt fællesskab

Nyt engelsk forbund for motorcyklister
Steffen Olesen
18/03-2021 kl. 08:00

En ny alliance bestående af flere engelske forbund for motorcyklister er etableret.
Der hersker næppe nogen tvivl om, at motorcyklister generelt har et stærkt fællesskab både i dagligdagen og via interesseorganisationer.
Det er slet ikke nogen dårlig idé, at kræfterne er forenede i forbund, når politikere, bureaukratiske skrankepaver og skrivebordsgeneraler skal råbes op.
For det viser sig jævnligt, at sammenhold gør stærk, og at både nationale og internationale forbund bliver hørt, når vores repræsentanter gør opmærksom på problematikker.

Det har vi blandt andet set eksempler på, da tyske motorcyklister sidste år protesterede over politikernes beslutning om at slå hårdt – og måske også lidt uretfærdigt – ned på motorcyklister.
Motorcykler blev nemlig i visse perioder udelukket fra at køre på udvalgte strækninger.

Motorcyklister protesterer
Sidste år kunne du her på MagaCin læse om de titusindvis af tyske motorcyklister, som demonstrerede imod støjbegrænsende kørselsforbud for motorcykler, og den tilhørende underskriftindsamling blev signeret af mere end 200.000.

I indeværende år kunne du også her på MagaCin læse, at de franske motorcyklister i Februar protesterede over politikernes beslutning om at slå hårdt ned på de motorcyklister, der kører mellem rækkerne når forholdende tillader det.

En hidtil alment anvendt praksis, der pludselig skulle slås hårdt ned på.
Det ville det franske forbund for motorcyklister FFMC ikke finde sig i, så der blev de franske motorcykler opfordret til, at deltage i en protestaktion 20. Februar.

Det viste sig efterfølgende, at politikerne både bemærkede demonstrationen og var lydhøre overfor argumenter fra FFMC.
For nu skal beslutningen om, hvor vidt det skal være tilladt at køre mellem rækkerne i Frankrig genovervejes, og et nyt studie af de trafiksikkerhedsmæssige forhold i den forbindelse gennemføres.

Cool nok at landets politikere vågnede til dåd efter motorcyklisternes opråb, og cool nok at vores interesseorganisationers falkeblik våger over politikerne.

Senest er motorcyklisternes europæiske interesseorganisation FEMA samt det internationale forbund for motorcyklister FIM gået skarpt i brechen, imod den påtænkte implementering af periodisk syn af motorcykler i EU.
Et tiltag som især synsvirksomheder har lobbyet kraftigt for, og de har sågar også selv udfærdiget den rapport, som argumenterer for, at det er en rigtig god ide.

Der er altså masser af gode grunde til, at verdens motorcyklister står sammen i organiserede forbund, men talsmænd der repræsenterer motorcyklisternes interesser.
Og det kunne måske tænkes, at engelske motorcyklister også mener, at store forbund er mest slagkraftige.
For nu kan de engelske motorcyklister drage fordel af et nyt initiativ, der forener kræfterne fra flere forskellige engelske forbund, der blev annonceret 5. Marts.

National Motorcyclists Council med forkortelsen NMC’s fundamentelle formål er, at repræsentere de engelske motorcyklister i spørgsmål om den engelske regerings politik, sikkerhed, mc-sport og andre relevante emner.

Introducing the National Motorcyclists Council (NMC), which was launched today to an audience of 60. Launch attendees…

Slået op af National Motorcyclists CouncilFredag den 5. marts 2021

Forener engelske motorcyklister
Forbundet er etableret af Auto Cycle Union, British Motorcyclists Federation, Institute of Advanced Motorists, Motorcycle Action Group og the Trail Riders Fellowship.

Det er NMC’s håb, at forbundet som repræsenterer nær ved 100.000 medlemmer, kan opnå mere som samlet forbund, end medlemmerne ville kunne på egen hånd.

Tillykke til de engelske motorcyklister med det nye formentlig ret slagkraftige forbund.

Se også National Motorcyclists Council’s hjemmeside hvor det oplyses, at forbundet er en koalition af de engelske motorcyklisters repræsenterende organisationer.


Hold dig opdateret på de seneste MC-nyheder!

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer og tests på MagaCin.dk

Del med en ven

En person snakker om “Motorcyklister i nyt stærkt fællesskab

  1. Det er en skam at der ikke er samme sammenhold mellem motorcyklister i Danmark. Vi har jo DMC (Danske motorcyklister) men , det er småt med medlemmerne. Og Touring klubben som har en hel del medlemmer , vil ikke involvere sig politisk.

Skriv et svar

Giver børn en ny start