MC konfiskeret efter ufattelig stribe dumheder - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC konfiskeret efter ufattelig stribe dumheder

Mine damer og herrer, det bliver ikke meget værre
CO
04/09-2021 kl. 12:28

Etatens forbedrede muligheder for beslaglæggelse og efterfølgende konfiskation af motorcykler har været et brændvarmt emne blandt danske motorcyklister siden indførelsen af den nye lov om vanvidskørsel i foråret.
I artiklen der er linket til ovenover, finder du Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel) indlejret som pdf.

Nogle mener ubetinget, at den nye lov er helt genial, og at der bare skal slås hårdest muligt ned på såkaldt vanvidskørsel, imens andre forholder sig mere skeptisk til den nye praksis.
Rigtig mange er af den opfattelse, at loven ikke fortrinsvis rammer dem, som den oprindeligt er tilsigtet, og at den i mange tilfælde skyder helt ved siden af skiven.
En praksis hvor de beslaglagte køretøjers værdi – og dermed straffen – kan variere ganske betragteligt, hvor køretøjer anvendt til såkaldt vanvidskørsel beslaglægges uanset ejerforhold, og hvor der i princippet er indført omvendt bevisbyrde, hvor ejer eller udlåner af et køretøj nu skal bevise sin uskyld i retten for at få sit køretøj returneret.
Tilfælde hvor ejer og/eller udlåner altså er skyldig, indtil det modsatte er bevist.
Og så er der også lige den ikke uvæsentlige detalje, at loven efter en række juristers vurdering strider imod grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Læs også artiklen Beslaglagt motorcykel returneret til ejeren, hvor det trods alt for første gang i Danmark lykkedes en ejer at få sin stjålne og beslaglagte motorcykel tilbage.

Konfiskation nok okay i visse tilfælde
De tilfælde som mange rynker på brynene over, forarges over og finder uberettigede, finder typisk vej til medierne.
Det er ikke blot historier som tiltrækker læsere, men som også holder liv i nødvendige debatter om dansk lovgivning, hvilket de fleste mener er både sundt og nødvendigt i et repræsentativt demokrati.
Men der findes også tilfælde, hvor langt de fleste formentlig vil mene, at det er helt i orden at konfiskere køretøjet på stedet.
Og det er et uddrag af døgnrapporten 30. August fra Midt- og Vestsjællands Politi nok et ret godt eksempel på.

Uddrag af døgnrapport
I uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi under punktet Søndag – Mandag som du finder her, fortæller lovens lange arm, at en patrulje kl. 16.55 standsede en motorcyklist på Nygårdsvej i Højby Sj.
Det førte til at motorcyklen blev beslaglagt.

Mine damer og herrer, det bliver ikke meget værre
Motorcyklens fører var en 35-årig kvinde, som ikke havde noget gyldigt kørekort, da hun ikke var mødt op til en kontrollerende køreprøve efter en tidligere frakendelse.
Derudover var motorcyklen hverken forsikret eller indregistreret i Danmark, selv om der var en dansk nummerplade monteret.
Det viste sig nemlig under forløbet, at nummerpladen oprindeligt var monteret på en helt anden motorcykel, som på tidspunktet for forseelserne var afmeldt i motorregistret.
Derudover fik man for at føje spot til skade også lige klarlagt, at kvinden i forvejen havde flere verserende sager om kørsel i frakendelsestiden og kørsel uden førerret.

Motorcyklen beslaglagt
De suspekte forhold førte til en række sigtelser, hvorefter etatens udsendte besluttede sig for at beslaglægge motorcyklen med henblik på konfiskation.
Den 35-årige fører af motorcyklen accepterede beslaglæggelsen, og det er nu op til danske domstole, at vurdere om motorcyklen skal endeligt konfiskeres.
I færdselslovens § 117 a-c om Færdsel – Kørsel i frakendelsestiden ses nu blandt andet henvisninger til “Transportministeriets høringsnotat vedrørende L 127 – Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) af 28. januar 2021, s. 27-28.”

Flertallet enige… eller er de?
Man kan formode, at mange har den holdning, at beslaglæggelse af motorcyklen i ovenstående tilfælde er helt okay.
Men er tilfælde som dette og de relativt få andre gruopvækkende eksempler tilstrækkeligt til at berettige den nye lov om vanvidskørsel, eller skyder man gråspurve med kanoner med den nye lov.
Skal loven om vanvidskørsel afskaffes og erstattes af ny bedre gennemtænkt lovgivning?

Har politikerne skudt over målet med den nye lov?

Del med en ven

2 personer snakker om “MC konfiskeret efter ufattelig stribe dumheder

  1. Jeg synes ikke at fart alene skal kunne konfiskere et køretøj.

    Hvis man f.eks stikker af fra politiet eller lignende synes jeg egenligt det er ok at konfiskere.

Skriv et svar

Giver børn en ny start