Kawasaki Z650RS præsenteret i dag - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki Z650RS præsenteret i dag

Retro-volutionen er over os
Steffen Olesen
27/09-2021 kl. 16:50

Denne eftermiddag præsenterede Kawasaki Heavy Industries for kort tid siden den nye Kawasaki Z650RS via video fra Barcelona, hvor Martin Lambert og Eleanor Van Winsen fra Kawasaki Europe giver en forklaring på begrebet Retro-volution, og i den forbindelse præsenterer den nye Kawasaki Z650RS.
Modellen som den japanske motorcykelproducent frigav en mystiske teaser for, for en måned siden og som vi så endnu et par teaser-videoer for i de følgende uger.
Her fik vi et hint om hvad vi kunne forvente, da vi i denne teaser så et eksemplar af en grøn klassisk Kawasaki Z650 i baggrunden over en ældre skakspillers venstre skulder, og fik efterfølgende bestyrket formodningerne med videoen RETROVOLUTION – The wait is nearly over.

Nyt familiemedlem
Kawasaki beskriver nyheden, som en længe ventet RS “retro-søskende” til Kawasaki Z900RS.
En model der tydeligvis er inspireret af den ikoniske originale 1977 Z650-B1, og som i følge producenten er målrettet de yngre mindre erfarne motorcyklister – herunder dem med A2 kørekort – som er på udkig efter en letkørt cool udseende motorcykel.
Og en model som også vil appellere til det publikum, der motiveres af det klassiske islæt, men går efter en mere letkørt 2-cylindret model.
“Retro fans who want 900RS baby brother.”

“Kawasaki Z650RS vil sammen med Kawasaki Z900RS skabe en logisk og attraktiv RS fortælling i forhandlernes udstillingslokaler.”
Se den officielle præsentationsvideo 2022 Kawasaki Z650RS | Official Unveiling Video | Retrovolution Begins lige nedenunder.

Som det fremgår af præsentationsvideoen, er den nye Kawasaki Z650RS udstyret med den gennemprøvede vandkølede tocylindrede 649cc motor vi kender fra Kawasaki Z650 og Kawasaki Ninja 650.

Kawasakis velkendte 649cc twin

Motoren leverer uden drosling 68 hestekræfter v. 8.000 omdr. og et maksimalt drejningsmoment på 64 Nm v. 6.700 omdr., men kan som tidligere nævnt også tilpasses reglerne for A2 kørekort.
En afvigelse fra den oprindelige Z650’er med firecylindret rækkemotor, og det samme er tilfældet med det slanke trellis stel, som vejer blot 13,5 kg, og en letvægts bagsvinger der vejer blot 4.8 kg.
Men førerstillingen med det hævede styr er stadig klassisk opret og komfortabelt udlagt.

Sædehøjden kan sænkes
Sædehøjden på det udelte sæde er 820mm, men kan sænkes til 800mm med alternativt sæde fra modellens udstyrskatalog.
Udseendet med den klassiske anderøv samt farver og stafferinger trækker umiskendeligt klare referencer til de originale Z650-B1.

Masser af retro
Aluminiumsfælgene tydeligvis inspireret af fortidens egerfælge, de traditionelt udseende bremseskiver uden en masse bølger langs kanten, den runde forlygte (fuld LED lygteføring), den på afstand klassisk udseende instrumentering med integreret multifunktions LCD-skærm og mærket med det originalt inspirerede Z650RS modelnavn på motorcyklens sidedæksler, følger også stilen fra modellens ikoniske stamfader.

Klassisk udseende Z650 logo på sidedækslet

Men moderne retro
Men på trods af det klassisk inspirerede udseende, er Kawasaki Z650RS som vi også ser i videoen en fuldt moderne og teknisk tidssvarende motorcykel.
Med Kawasaki’s ord en Retro-volution.

Motoren er naturligvis EURO5 godkendt, og modellen er udstyret med en konventionelt udseende 41mm forgaffel som ikke er justerbar, samt en mono bagdæmper med justerbar fjederforspænding.
De forreste aksialt monterede to-stemplede Nissin bremsecalipere, som napper om 300 mm bremseskiver, og den bagerste bremsecalipere med et enkelt stempel som bider om en 200mm bremseskive er assisteret af Bosch Advanced ABS.

Letkørt
Kawasaki fremhæver hvor problemfrit og letkørt modellen er, og oplyser eksempelvis, at kronrørsvinklen på 24.0° bidrager til en venderadius på 2,6 meter.
Den køreklare vægt opgives på Kawasaki’s danske hjemmeside som allerede nu er opdateret med nyheden til 187 kg.

Hvornår og hvor meget
MagaCin har været i kontakt med den danske Kawasaki importør som oplyser, at Kawasaki Z650RS efter planen skulle være tilgængelig i Danmark allerede fra November måned.
Og Kawasaki Danmark arbejder benhårdt på at holde prisen på danske nummerplader under Dkr. 110.000,-
Modellen kan leveres i farverne Candy Emerald Green, Metallic Spark Black og Metallic Moondust Grey/Ebony.

Kawasaki Z650RS er nu også noteret på listen over modeller vi skal have et nærmere kig på ved EICMA.

Spar op til 30% og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer og tests på DK’s hurtigste MC-medie

Del med en ven

En person snakker om “Kawasaki Z650RS præsenteret i dag

  1. Den er da flot! Men som nuværende Versys 650-pilot, tror jeg at den kommer til at mangle lidt sexappeal ifht. lyden fra Trident og MT07. Det lader til at være den samme (givet, virkeligt dejlige og alsidige) motor i endnu en indpakning. Det betyder næppe noget for alle, og måske slet ikke dem der gerne vil ses foran en café – men det begynder måske at føles lidt som noget vi har set før. Bare flottere.

Skriv et svar

Giver børn en ny start