Datoer for MC-messen EICMA 2021 fastlagt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Datoer for MC-messen EICMA 2021 fastlagt

25.-28. November 2021 er datoerne der skal krydses af i kalenderen.
Steffen Olesen
24/12-2020 kl. 06:00

Både motorcykelproducenterne og forbrugerne har været udfordret på grund af aflysningen af årets store MC-messe Intermot i Köln samt den såkaldte “udskydelse” af EICMA 2020 i Italien til 2021.
For i år har både motorcykelproducenterne, medierne og forbrugerne fortrinsvis været tvunget til at mødes virtuelt, når nye MC-relaterede produkter og motorcykler skulle præsenteres.

Fysiske MC-messer har en fremtid
Visse mærker har allerede i nogle år øvet sig på digitale events, imens andre for første gang har været nødsaget til at hitte på, hvordan man skruer virtuelle præsentationer og lanceringer sammen.
Men fakta er, at vi gennem den sidste halvdel af 2020 har set en lang række præsentationer af nye motorcykler udelukkende via internettet.
Derfor kunne man frygte, at tiden efter Corona ville blive en helt anden, hvor store MC-messer konsekvent sløjfes, og der fremover udelukkende fokuseres på digitale løsninger.
Men så galt kommer det efter alt at dømme ikke til at gå.

Datoer for EICMA 2021 fastlagt
Vi har nemlig tidligere hørt talsmænd for store MC-messer erklære, at der både i branchen, blandt medierne og forbrugerne er et stort ønske om og opbakning til, at de store fysiske MC-messer videreføres.
Og nu er der sat dato på i hvert fald én stor MC-messe i 2021.
Tidlige forlydender fra Talsmænd fra EICMA gik på, at der muligvis ville blive afviklet en EICMA messe i Fiera Milano i foråret 2021, men nu er datoerne endeligt fastlagt til perioden 23.-28. November 2021.
Sædvanen tro er de to første dage forbeholdt pressen og branchen internt, men derefter følger fire dage med offentlig adgang.
Læs mere om MC-messen på EICMA’s officielle hjemmeside.

EICMA 2021 slår dørene op for alle i perioden 25.-28. November

EICMA bør opleves mindst én gang
Vi synes det er ret lækkert med positive MC-relaterede nyheder, og det er måske en overvejelse værd, at bestille flybilletter samt hotelværelser allerede nu, hvor priserne er helt i bund.
Her på MagaCin er vi allerede så småt begyndt at glæde os, for selvom vi trofast har besøgt EICMA hvert eneste år gennem en længere årrække, viser det sig gang på gang at være en oplevelse i verdensklasse.
Den italienske MC-messe EICMA bør enhver motorcykelentusiast besøge mindst én gang i livet.
Og det behøver slet ikke at være en bekostelig affære.
Det kan du læse mere om i guiden:- Skal du billigt til verdens største mc-messe?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start