Byg din egen Vespa 125 i Lego - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Byg din egen Vespa 125 i Lego

Kan købes fra 1. Marts
Steffen Olesen
28/02-2022 kl. 07:12

Hvis du er vild med LEGO, og det gerne må have noget med motorcykler at gøre, så har du måske allerede købt og samlet den LEGO® Technic BMW M1000RR, du kunne læse om i artiklen Klodset BMW M1000RR i 1920 dele her på MagaCin kort før jul.
Den var der formentlig ikke nogen som fik i julegave, for modellen kunne desværre ikke købes før 1. Januar. Men den dato har vi for længst passeret, så den skrappe Bimmer troner antageligt som udstillingsgenstand en del steder i det ganske danske land.
Og hvis nogle skulle ønske at udbygge samlingen af tohjulede køretøjer fra LEGO, så frigiver den danske legetøjskoncern, her tre måneder senere, endnu en motorcykelrelateret nyhed.

LEGO® Vespa 125
Denne gang er det knap så hardcore en model som BMW M1000RR.
Det er i stedet et lidt mere nostalgisk byggesæt, som er inspireret af den klassiske Vespa Piaggio fra 1960’erne.
Det fremgår af produktbeskrivelsen på LEGO’s hjemmeside for varenummer #10298, at byggesættet ligesom originalen har forhjul med sidemontering, 2 sæder, aftageligt motordæksel med en klodsbygget motor nedenunder, fungerende støtteben samt fungerende styring.
Modellen afrundes af Vespa-logoet, en klassisk italiensk nummerplade fra 1960’erne, et reservehjul, en hjelm samt en kurv med en blomsterbuket bagpå.

Video
Har du fulgt linket i afsnittet ovenover til LEGO’s hjemmeside, så ved du allerede, at sættet består af 1106 dele, at det koster Dkr. 899,- og at det frigives 1. Marts. Men der findes faktisk nogle, som allerede har fået fingre i sættet og samlet det.
Og det har en del af de fingerfærdige delt med omverden på video.

Hos LEGO oplyser man om, at aldersgrænsen for at samle Vespa scooteren er +18 år, men det formoder vi ikke at der holdes voldsomt meget øje med. Så der skulle være mulighed for en hyggelig forældre og børn stund.

Flere klodser
Det er langt fra første gang vi ser et samarbejde mellem danske LEGO og motorcykelproducenter, hvor man i fællesskab finder frem til mere eller mindre detaljerede miniaturer.
Tilbage i 2019 lancerede LEGO, i samarbejde med Harley-Davidson, et byggesæt som består af hele 1.023 små dele. Her kunne det indre barn i passionerede motorcyklister virkelig slå sig løs, og måske endda indfri noget af drømmen om, at have sin helt egen Fat Bob stående på matriklen.

Cirka et halvt år senere smed producenten af de små plastikklodser en teknik-bombe, til de som ville nørde endnu mere med plastik-mekanik.
Bomben hed LEGO Technic Ducati Panigale V4 R, og selvom der “kun” er 646 klodser i denne kasse, så er der alligevel til et par timers leg.

I September måned 2021 kunne du læse om den perfekte julegave til børn og barnlige sjæle, hvor LEGO-fanatikere, folk der er tossede med motorcykler, forældre der gerne støtter dansk industri samt ønsker at indoktrinere ungerne til en fremtid som motorcyklist, og bedsteforældrene der simpelthen ikke aner, hvilket pædagogisk dansk produceret action legetøj de skal give børnebørnene i julegave, fik noget at tænke over.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start