BMW teaser for endnu en 2023 model

Om et par dage er BMW klar med endnu en nyhed
Anslået læsetid: 3 Minutter

Så er BMW på den igen…
Producenten som har meldt sig ud af spillet der handler om, at møde op ved nogle af verdens største motorcykeludstillinger for at fremvise den kommende sæsons nyheder, men i stedet går all-in på online præsentationer.

Og tyske BMW har som bekendt allerede sat gang i maskineriet der skal lancere 2023-modellerne for omverden, og vi må bare sige, at der var fart på det indledende skud.
For producenten lagde simpelthen ud med, at præsentere den absolut vildeste S 1000 RR til dato, og fulgte kort tid efter op med den endnu skarpere M-version, som til næste år akkompagneres af en nøgen søster.

Producenten sprang så videre til en opgraderet roadster i form af BMW R 1250 R, som i en finpudset og avanceret form skulle give endnu mere roadster-fornøjelse når der køres på snoede landeveje, alene eller med passager. Og den artikel fulgte MagaCin op på med et – indtil videre – komplet overblik over de danske BMW priser, som om få dage allerede trænger til en opdatering, da BMW præsenterer endnu en 2023 model.

Nøjagtig som ved teaserne for ovenstående modeller holder BMW kortene tæt på kroppen, og afslører ikke andet end, at #NeverStopChallenging møder touring ability.
Så hvad tågen gemmer på denne gang har givet anledning til endnu en omgang gætteleg i kommentarsporet på producentens sociale medier, hvor lang de fleste dog synes at være enige om, at der er tale om en R 1250 RS.
Og det giver vel egentlig også meget god mening som opfølger til ovennævnte Roadster, men hvem ved?

Ordene fra BMW lyder “Stay tuned”, og den opfordring vil vi give videre til brugerne på MagaCin.
For når tågen letter hos BMW er vi hjemvendt fra sydlige himmelstrøg, og sidder igen klar til at pumpe daglige nyheder direkte ud på din skærm.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar