Et overblik over BMW's 2023 priser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Et overblik over BMW’s 2023 priser

Nederst i denne artikel finder du en indtil videre komplet prisliste over BMW's 2023 lineup.
Steffen F. Olesen
28/10-2022 kl. 10:00

BMW er i fuld gang med at eksekvere den nye strategi som går ud på, at nye modeller fremover skal præsenteres i et online format.
I januar sidste år meldte producenten via en officiel pressemeddelelse ud, at vi ikke længere skal forvente at se det tyske mærke præsenteret eksklusivt på verdens førende MC-messer og udstillinger som EICMA i Milano og Intermot i Köln.

Det var naturligvis en trist udmelding for de som år efter år fornøjer sig med, at tage et smut til udlandet for at komme helt tæt på den kommende sæsons modeller under ét tag.

Her på redaktionen håber vi da også, at en lokal repræsentant vil være til stede ved efterårets store motorcykeludstilling i Milano om halvanden uges tid, så vi kan bringe vor trofaste læsere nogle lækre skud af BMW’s 2023-modelprogram; For der er i den grad noget at glæde sig til!

Især den nye S 1000 RR, som vi så præsenteret tidligere på måneden, og som gør det endnu lettere for den helt almindelige motorcyklist at eje noget, der i den grad er en tur på racerbane værdig. For den kåbeklædte Superbike byder nu op til dans med udvalgte komponenter fra producentens M-serie.

Men har du et brændende ønske om, at eje creme de la BMW-creme, så skal du lige spole tiden fjorten dage længere frem, hvor producenten løftede sløret for en opgraderet M 1000 RR.
Og er det stadig ikke frækt nok til dig kan du glæde dig over, at den nøgne søster nu er også er med på sjov og ballade.

Sidst men ikke mindst så vi en opgraderet Roadster afsløret i går, hvor nogle måske synes, at det var lidt en sløv omgang, men andre helt sikkert sætter pris på de relativt små, men gode, opdateringer på R 1250 R.

Her er listen, indtil videre
Energikrise, krig og pandemi har helt sikkert haft en effekt på 2023-priserne, ligesom de i år satte en fod i døren for levering. Men vi kan glæde os over, at priserne på ingen måde er steget lige så voldsomt som smør, fløde og oksekød.

Eksempelvis koster den nye og opgraderede BMW R 1250 R ifølge Xpedit blot 600 danske kroner mere end forgængeren, som indtil nu kostede 214.600,- i standard trim, og i år koster 217.000,-.

Den i forvejen super velkørende BMW S 1000 RR stiger i omegnen af 7.000 kroner, hvor den opdaterede M 1000 RR – som MagaCin sidste sommer havde fornøjelsen af at rive rundt på Ring Knutstorp – ser ud til at kun at koste 2.400 mere end forgængeren.
Den nøgne søstermodel bliver ifølge nedenstående prisliste sat til 344.900,-, men der tages som altid forbehold for slåfejl samt prisændringer i løbet af året.

Herunder ser du den indtil videre komplette prisliste fra danske BMW, men lur mig om ikke der sniger sig endnu et par modeller ind på listen i løbet af de næste par måneder.
Noget tyder nemlig på, at BMW ikke er helt færdige med at spytte nyheder ud. Og det bliver spændende at se, hvornår vi bliver præsenteret for den næste i rækken.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start