2024 KTM RC 8C præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2024 KTM RC 8C præsenteret

Det bliver muligt at bestille 2024 KTM RC 8C 20. Marts kl. 15.00, men interesserede skal være hurtige på aftrækkeren.
CO
14/03-2024 kl. 11:59

De mest inkarnerede trackday tilhænger vil elske oplysningen om, at en dedikeret baneversion af 2024 KTM RC 8C frigives 20. marts.

Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at MagaCin’s udsendte kørte KTM RC8 på racerbane i forbindelse med dæktest af Bridgestone BT 003, at Aagensen tilbød en besparelse på hele 20% eller 80.000 kr. på 2 stk. RC 8R, som dengang ellers kostede 400.000 kr., og at KTM RC8 i 2011 deltog ved årets motorcykel i Danmark, hvor nogle af dommerne var mere begejstrede for modellen end andre.

Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, hvor uturoligt meget har ændret sig, og det samme har KTM RC8.
Eksempelvis så vi i 2016 KTM RC8 i en ny og noget skarpere konfiguration, i 2021 så vi et bud på en prototype der blev betegnet 890-ccm-V2-KTM, og i 2023 fik vi fornøjelsen af at stifte bekendtskab med KTM RC 8C.

I 2023 blev KTM RC 8C lanceret som et dedikeret banejern under sloganet Track Attackudsolgt på rekordtid. Så der har formentlig været et stort antal, som gik glip af muligheden for at erhverve banejernet, der som bekendt blev produceret i et begrænset oplag på 200 eksemplarer.
Men nu bliver det igen muligt at bestille en skarp KTM RC8.

Interesserede skal dog i denne omgang være endnu hurtigere end før, for 2024 udgaven produceres blot i halvt så mange eksemplarer.
Altså 100 stk. hvor den danske pris er allerede fastsat til kr. 313.900,-.

Se opslaget nedenfor, hvor Jack Miller og Brad Binder forud for lanceringen af den eksklusive 2024 nyhed får en sludder om 2024 KTM RC 8C.

Og se så den efterfølgende officielle præsentationsvideo for det potente banejern, hvor de to racerkørere får mulighed for at køre på den “håndbyggede overlegenhed”.

KTM fortæller i den tilhørende pressemeddelelse, at 2024 nyheden er indbegrebet af formålsdrevet letvægts-racer der vejer blot 142 kg tør, som er drevet af en potent 889cc twin, der leverer 135 hestekræfter, og som er udstyret med de absolut bedste ready-to-race komponenter.

Stellet er udviklet specifikt til banekørsel, og modellen er udstyret med toppen af poppen i racing komponenter, som eksempelvis kåbedele fremstillet i ultralet og stærkt kulfiber, WP pro affjedring bestående af en fuldt justerbar 43 mm WP APEX PRO 7543 closed cartridge fork og en ligeledes fuldt justerbar WP APEX PRO 7746 bagdæmper med fjernbetjent fjederforspænding, letvægts Dymag fælge, og en19RCS CORSA CORTA radial bremsemaster som moser bremsevæsken ned i radialt monterede Brembo Stylema bremsekalibre, der napper om de flydende ophængte 290mm bremseskiver.

KTM fremhæver selv følgende i pressemeddelelsen:

  • Limited to only 100 units worldwide
  • Hand-built for track use exclusively
  • Moto2™ levels of performance
  • Near 1:1 power-to-weight ratio with 135 PS and 142 kg dry weight
  • Racing exhaust from Akrapovič
  • Bespoke racing air box and racing air filter
  • Dedicated 25CrMo4 tubular steel frame
  • WP APEX PRO COMPONENTS suspension
  • Race-spec Brembo brake components
  • Ultra-light aluminum Dymag wheels

Skulle du være interesseret i at købe et eksemplar af den helt specielle KTM RC 8C, så åbnes der for bestilling 20. Marts kl. 15.00.
Og hvis du gerne vil læse mere om det skarpe banejern, så er KTM’s website opdateret med denne sektion dedikeret til modellen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start