Ny og vildere KTM racer

200 hk MotoGP maskine til landevejen i 2016
Anslået læsetid: 1 Minutter

Nu vil KTM for alvor blande sig i racertoppen. Den store sportsmaskine fra KTM, bedre kendt som RC8, skal til 2016 udskiftes med en alvorlig heftig sag.

I 2016 ændres MotoGP reglementet, hvorfor KTM vil udvikle en ny racer kaldet RC16, udtaler CEO Stefan Pierer. Det bliver så slut med V2 på den store KTM racer, da nyheden bliver udstyret med en 4 cylindret maskine.

Målet er at indsætte nyheden i MotoGP, hvor alle satellit-teams kan købe en konkurrencedygtig maskine til projektet. Nyheden RC16 vil allerede være klar til MotoGP teams i efteråret 2015.

I 2016 vil en nøjagtig kopi af maskinen så komme med lys og lygter, så den kan komme på landevejen. Stadig med det bedste fra WP affjedring, og en brutal og bumstærk MotoGP motor.

Desværre udtaler Stefan Pierer også: Vi forventer kun at kunne sælge 100 stk. af disse MotoGP maskiner årligt til landevejen worldwide. Dette skyldes at prisen lander mellem 150.000 og 200.000 Euro.

MotoGP maskine til landevejen lyder for godt til at være sandt. Med en pris mellem 1.100.000 og 1.500.000 Dkr. uden afgift er det desværre også for godt til at være sandt for os afgiftsplagede danskere. Alligevel skønt med denne vilde KTM tankegang der ignorerer alt fornuft, og bare laver det de godt kan lide. Nemlig kompromisløse motorcykler.

Køb KTM motorcykler

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar