2022 KTM 890 DUKE GP afsløret i dag - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2022 KTM 890 DUKE GP afsløret i dag

2022 KTM 890 Duke GP i GP farver
CO
22/02-2022 kl. 22:59

Tidligt på måneden kunne vi fortælle, at KTM teaser for opdaterede 890’ere.
I den artikel kunne du læse, at KTM både 7. Februar og 22. Februar ville afsløre et par ny modeller i Duke 890 serien, hvor vi forventede, at der var lagt op til skarpe opdateringer.
Vi fik af uvisse årsager desværre ikke fulgt op på 2022 KTM 890 Duke R, så vi bringer lige for en god ordens skylde den officielle præsentationsvideo The 2022 KTM 890 DUKE R – A sharp new look for the SUPER SCALPEL | KTM.

Som det fremgår af videoens titel, er der tale om en 2022 KTM 890 Duke R super-skalpel i opdaterede farver, og i dag nåede vi frem til 22. Februar, hvor KTM som lovet præsenterede endnu en 2022 890’er.
Men i dag blev introduktionen til 2022 KTM 890 Duke GP underligt nok ikke ledsaget af en video, som vi efterhånden er blevet vænnet til.
Ydermere var der i pressemeddelelsen blot vedhæftet det første billede i billedgalleriet over artiklen, og derudover fandt vi frem til et opslag på sociale medier.

Dagens præsentation af 2022 KTM 890 Duke GP fortæller altså om en 2022 890’er, der er velsignet med GP-livery (altså GP inspirerede farver) som det populært betegnes på udenlandsk.
Måske knap så ophidsende en præsentation set i lyset af den nyligt lancerede Brabus 1300 R, som du kan læse mere om i Sig goddag til verdens første Brabus motorcykel og den efterfølgende artikel Brabus udsolgt på under to minutter.
Og måske en lidt fesen omgang fra KTM i dag, hvor vi måtte undvære video, og hvor vi selv gjorde os ulejligheden med at sakse en stak billeder af 2022 KTM 890 Duke GP fra KTM’s hjemmeside.
Eller måske er vi bare blevet forvænte med storslåede og fantasifulde præsentationer?

KTM’s hjemmeside opdateret
Forsiden på det østrigske mærkes hjemmeside prydes dog af den “nye” KTM 890 Duke GP, og KTM’s hjemmeside er da også opdateret med både KTM Duke 890 GP og KTM 890 Duke R.
Der kan du læse meget mere om de nye 2022 farver og alt muligt andet om de to nye 890’ere.

Hvornår og hvad koster de?
Tjah… det fortæller KTM ikke noget om, og priserne figurerer desværre heller ikke i den danske 2022 KTM prisliste.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start