Rigtig godt nyt om alvorligt skadet dansk motocross kører

Thomas Kjer Olsen er overflyttet til Belgien, og kan både spise, drikke og gå uden brug af hjælpemidler
Anslået læsetid: 2 Minutter

For knap en måneds tid siden kunne du læse her på MagaCin, at den danske motocross kører Thomas Kjer Olsen også kendt under tilnavnet TKO pådrog sig alvorlige hovedskader i forbindelse med et styrt under lørdagens kvalifikationskørsel i Letland, hvor danskeren efterfølgende blev transporteret til hospitalet, og hvor lægerne på grund af alvorlige hovedskader valgte, at anbringe danskeren i kunstig koma.

Relativt hurtigt godt nyt
Der gik lykkeligvis ikke så forfærdeligt lang tid inden, der var godt nyt om den danske MXGP kører med en udmelding om, at Thomas var vågen, kunne bevæge arme og ben, og man konstaterede daglige fremskridt.
Og nu er der igen positivt nyt vedrørende TKO.

Det fremgår blandt andet af en orientering på motocross portalen MX-Index’s website, og motocross portalens opslag på sociale medier.

Opdateringen kommer fra den danske kørers DIGA Procross KTM Racing Team, som også deler de seneste oplysninger om danskerens vej til helbredelse, at han er overflyttet til Belgien hvor han bor til daglig, at han er uafhængig af hjælpemidler, og at han kan spise, drikke og gå uden hjælp.
Derudover er lægernes yderst positive vurdering, at Thomas vil komme sig fuldstændigt, og vil kunne leve et helt normalt liv, men også at vejen til helbredelse vil strække sig over flere måneder.

Det er rigtig gode nyheder oven på den alvorlige forskrækkelse, og det er skønt at se billedet fra sygesengen, hvor Thomas både smiler og leverer en thumbs up.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar